- Din stemme betyder noget

Det brede fokus

I, københavnske politikere, har det lidt med at glemme indsatsen på de områder, jeres parti og I selv ikke har borgmesterposten over. Hvad kan man gøre for at hindre, at der bliver tale om udvalgspartier og sikre at alle politikere arbejder til gunst for hele byens vel? Hvad vil du gøre for at f.eks. de udsatte bliver hele byens udsatte og ikke kun Socialudvalgets?

Jesper Christensen (S):
”Det mener jeg faktisk, at de udsatte er, og det er min oplevelse, at alle partier på tværs af det politiske spektrum
har udsatte i fokus - dog ikke nødvendigvis med de samme løsningsforslag.”

Morten Kabell (EL):
”Enhedslisten har altid haft fx budgetønsker på alle udvalgsområder, uanset hvor vi selv har siddet på borgmesterposten. Det vil vi fortsætte med. Kampen
mod ulighed og for de udsatte grupper vil altid være
centralt i Enhedslisten – uanset hvem der sidder på
hvilke poster.”

Ninna Thomsen (SF):
”Der er naturligt, at man som borgmester bærer et særligt ansvar for ”sit område”. Når jeg går til forhandlinger har jeg alle de ældre og alle mine gæve medarbejdere i ryggen. Jeg er den, der kender deres problemer og udfordringer bedst ved forhandlingsbordet. Det er klart.

Når det er sagt så synes jeg faktisk, at vi som politikere har et helhedssyn på byen. Det er jo en kendt sag, at Enhedslisten ofte står uden for aftalerne. Det betyder da ikke, at vi andre glemmer socialområdet.

I SF plejer vi tværtimod at tage en ekstra runde på socialområdet med vores egne udvalgsmedlemmer når Enhedslisten melder hus forbi. Det er vigtigt for mig, at vi hele tiden arbejder for at skabe konkrete velfærds-forbedringer – det er derfor det er så vigtigt for os at søge indflydelse – fordi livet leves her og nu. Byens svageste borgere skal have tag over hovedet – de kan ikke bruge de tomme paroler til noget.”

Anna Mee AllersleV (R):
”Vi er – forudsigeligt nok – ikke helt enige i jeres analyse. I Radikale Venstre har vi faktisk gjort en dyd ud af det modsatte, og børneområdet og handicapområdet er to områder, som vi altid har prioriteret, uanset borgmesterområde.

Men vi anerkender udfordringen. Vi skal huske, at det at sikre en god sundhedspleje fx, også er at satse på de socialt udsatte. Områderne hænger ofte mere sammen, end vi desværre har blik for. Når det så er sagt, så har vi arbejdet for, at København Kommune får et flertals-styre, så vi får en samlet prioritering, og så vi netop undgår de problemer, som I peger på.”

Pia AllersleV (V):
”Jeg synes faktisk at Socialborgmesteren og udvalgets medlemmer er rigtig gode til at sikre, at vi andre ikke glemmer, at der også er behov for fokus der. Det synes jeg også giver sig tydeligt udtryk i det arbejde, som valgudvalget har sat i gang, for at sikre, at det bliver mere tilgængeligt for alle at stemme. Derfor kommer der valgstemmecykler rundt på f.eks. væresteder osv.”

AyFer Baykal (SF):
”Jeg har stået i spidsen for en ny politik for kommunens
udsatte byområder, hvor hovedtanken er, at alle syv forvaltninger skal løfte i samlet fl ok i arbejdet
med at løfte vores udsatte bydele. På samme måde har
jeg været med til at skabe plads til byens skæve eksistenser
ved at indrette særlige byrum på Vesterbro, Amager, Nørrebro
og Østerbro.

Begge dele ser jeg som gode eksempler
på fremtiden for Københavns Kommune. Vi skal sætte nogle
langsigtede mål for forbedringen af forholdene for vores udsatte bydele og borgere, og så skal vi løfte i fl ok på tværs af forvaltninger og partier for at nå målene.”

Rikke Lauritzen (EL)
”Jeg er helt enig – det er meget få politikere, der
kan rumme andet end eget borgmesterområde. Og
det synes jeg, man skal være opmærksom på, når man stemmer. I Enhedslisten har vi gerne – før budgetforhandlingerne går i gang – fastsat et tema for vores forhandlinger og ladet dét være styrende. De sidste år har det været lighed – at vores budgetønsker skulle øge ligheden i byen.

Det har været fokus – ikke så meget hvilken forvaltning der ’får pengene’. I år havde vi ekstra sundheds-plejersker til udsatte familier. Sidste år havde vi sociale normeringer i daginstitutionerne – for at nævne to ønsker, som er god socialpolitik, men ikke direkte er penge til socialudvalget.”