Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
En pædagog i højsædet
Tekst: Jon Arskog
Interview. Manu Sareen er i fuld gang med at udvikle nye tiltagindenfor det børne-, integrations- og socialpolitiske felt.
Han læner sig op ad sine egne erfaringer som socialpædagog,siger han i interview med LFS Nyt.
Med udnævnelsen af den daværende radikale kirke- ogligestillingsminister Manu Sareen til ny minister for børn,ligestilling, integration og sociale forhold, var der nok nogender i de første dage af februar undrede sig over, hvad man dog skal med en radikal på den post. Men måske giver det alt sammen alligevel god mening. Kigger man i Manu Sareens blå bog fremgår det nemlig, at den 46-årige minister og familiefar med indisk baggrund er uddannet socialpædagog og konfliktmægler, og at han i sin tid som pædagog i København blandt andet har arbejdet med integration af etniske unge. I dette interview med LFS Nyt giver han udtryk for, at den pædagogiske baggrund i høj grad vil kunne ses i hans kommende arbejde.
Fritidspædagogikken Forsvinder ikke
? Synes du som forhenværende pædagog, at børn har bedre af en længere skoledag end et fritidspædagogisk rum at udvikle sig i?
”Jeg har det jo sådan, at jeg ikke mener, at det er et enten-eller valg, men et både-og. En længere skoledag kan sagtens indeholde et fritidspædagogisk rum. Den nye skoledag skaber en anden hverdag for vores børn, hvor den skarpe opdeling mellem skole og leg bliver blødt op. Det er en opdeling som vi voksne har brugt, men jeg tror ikke, at børn tænker lige så kasseopdelt. De har brug for en skole, der passer bedre til dem, hvor fritidspædagogikken tænkes ind.
Jeg tænker ikke, at den medfører mindre fritidspædagogik for børnene. Reformen giver mulighed for at vores kompetencer som pædagoger kan komme mere i spil. Alle har en vigtig opgave i forhold til elevernes alsidige udvikling og trivsel. Det giver mulighed for mere anvendelsesorienterede undervisningsformer og bevægelsesrelaterede aktiviteter, it og sociale medier i undervisningen. Så jeg må bare sige, at skolereformen handler for mig ikke om at tage børnenes fritid, men om at give alle muligheden for at lære.”
Stor tillid til privat kvalitet
? I 2008 ændredes lovgivningen og det blev gjort lettere atetablere private børnepasningstilbud. Aktuelt arbejder regeringen for at fx privatskoler skal kunne etablere private vuggestuer. Men kan man sådan helt grundlæggende skabe et bedre tilbud for børn og unge i det private end i det offentlige, når man i det private samtidig skal tjene penge på opgaven?
”Jeg synes, at der er to ting i det, du spørger om. Det er fuldstændig rigtigt, at privatskolerne skal kunne etablere vuggestuer. Det er jo lidt mærkeligt at have en regel for, at private skoler ikke må, når alle andre må. Så det er den ene side af det. Den anden er, at jeg har selv haft mine børn i selvejende institutioner. Jeg har aldrig tænkt, at det skulle være at gå på kompromis med kvaliteten.”
? Men nu er der jo også forskel på private og selvejende?
”Herfra hvor jeg sidder, har jeg ingen grund til bekymring.
Det afgørende er for mig, at der er fokus på indhold og kvalitet, så børnene trives og der er glade og trygge rammer. Det har jeg stor tillid til at dem, der vil drive daginstitutioner vil sikre. Jeg kan kun tale ud fra selvejende institutioner, men de private vil være omfattet af det samme tilsyn. Og så har jeg stor tillid til danske forældre og deres valg, for jeg har bidt mærke i, at hvis der er noget danske forældre går op i, så er det deres børns ve og vel.”
På trods af at den kommunale dagpleje, ifølge flere forskningsprojekter er et kvalitetstilbud med læreplaner og forskellige målrettede pædagogiske tiltag fylder den privatedagpleje mere og mere.
De private tilbud har fået bedre vilkår, men der stillesikke de samme krav til pædagogisk kvalitet, kun at de privateskal have godkendt hjemmet.
? Hvad vil du gøre for at sikre, at kvaliteten i de privatetilbud er god nok?
”Helt grundlæggende synes jeg, at det er vigtigt, at alle børnkommer i dagtilbud, hvor der er krav til kvalitet. Det gælderuanset om det er et kommunalt, eller privat tilbud. Derfor erder også krav til kvaliteten i privat dagpleje. Kommunen skalikke bare føre tilsyn, men skal også godkende kvaliteten.
Ellers kan man ikke få tilskud som forældre. Det er jeg trygved. De private pasningsordninger er omfattet af fuldstændigsamme krav om trivsel, udvikling og læring. For nogen forældre er de private tilbud en god mulighed, fx hvis de ikke
kan få plads i daginstitution, eller hvis de har andre forudsætninger, fx skæve arbejdstider.
? Men i forhold til kvaliteten i dagplejen, og det nære ogtrygge som dagplejen kan, hvad vil du så gøre for at skabesynlighed omkring dagplejens styrker?
”Dagplejen er helt klart noget der er værd at slås for. Så vidtjeg husker, havde vi et udviklingsprogram om fremtidensdagtilbud. Der indgik dagplejen også. Der er målet at brugedet videre til at forbedre børnenes udvikling og trivsel. Detkan man ’flashe’ endnu mere for at vise, hvad dagplejen ogsåkan. Men dagplejen indgår i udviklingsprogrammet på ligefod med andre daginstitutioner, fordi der ikke er noget der erbedre end andet.”
Gider ikke meningsløs dokumentation
? Hvordan vil du sikre, at der kommer mindre papirarbejde og kontrol, og mere pædagogik for pengene i landets daginstitutioner, dagplejer og på det socialpædagogiske område?
”Nu har jeg jo selv lavet rapporter og det ene og det andet på de døgninstitutioner, hvor jeg har arbejdet. Jeg kan godt huske det. For mig er det vigtigt og helt afgørende, at pædagoger ikke bruger tid på unødvendigt papirarbejde, som i yderste konsekvens tager tiden væk fra de unge, barnet, eller hvem man nu er sammen med. Men virkeligheden bliver en anden, når man kommer over på anden side af hegnet. Dagtilbud er styret efter en rammelov, der styrer efter indhold og tilrettelæggelse af arbejdet. De eneste ting jeg kan huske, at vi fra Folketinget har stillet af krav om til indhold i det pædagogiske arbejde er læreplaner og sprogudvikling. Men ellers er det de enkelte kommuner, der kræver dokumentation. Så hvis man i de enkelte institutioner oplever unødvendig kontrol, så er det den enkelte kommune, man skal snakke med. Men jeg lytter selvfølgelig, hvis socialpædagoger, eller andre faggrupper kan pege på papirarbejde, der ikke giver mening.”
? Har du som socialminister tillid til, at det pædagogiske personale kan udføre deres arbejde uden så meget kontrol og dokumentation, som der sker i dag?
”Selvfølgelig har jeg meget stor tillid til det pædagogiske personale og den indsats der bliver gjort over hele landet i både dag- og døgntilbud. Det er jo i øvrigt mine tidligere kolleger. Så det ved jeg, og det kan jeg ikke sige mere klart.”
? Intentionen i det nye tilsyn er, at det i høj grad skal være dialogbaseret og sikre læring på de sociale tilbud. Hvordan vil du som socialminister sikre, at intentionerne realiseres og at det bliver mere læring end kontrol?
”Det er svært at svare på. På den ene side er det vigtigt at huske på, hvorfor vi har lavet det her tilsyn. Tilsynsreformen var for at sætte en stopper for de mest barske og sørgelig sager omkring anbragte unge, der har oplevet mistrivsel og hvor det har været frygteligt for dem. Men noget andet er, at det også er noget der rammer vores fag. Der synes jeg ikke, at man skal tage det som kontrol, men som at vi vil have en højere og mere ensartet kvalitet i de tilbud, som de udsatte borgere bor i. Man kan se sort på hvidt, at der er behov for det. Jeg synes, at det er godt, at der er krav om, at tilbuddene skal dokumentere resultater, så der sikres et godt grundlag for at føre tilsyn og sikre en faglig udvikling i tilbuddene. Det er først fremmest for borgernes skyld, men det er også med til at udvikle vores fag.
Jeg har selv arbejdet på krisecenter for børn og unge, har været på børnehjem og mange andre spændende steder. Og jeg må bare sige, at tingene går hurtigt nogen gange, og det er voldsomme sager. Så vi må tage det som læring, og det kan vi sagtens have brug for. Den ydmyghed må vi have, fordi det er så vanskelige sager. Personligt synes jeg, at det er rigtig godt – det kan du også høre på mig. Og det siger jeg også ud fra den faglighed, jeg har omkring det.”
Alle skal være en del af fællesskabet
? De sidste par år har der i forhold til udviklingshæmmede været meget fokus på den sundhedsfaglige indsats, i stedet for den socialpædagogiske indsats. Hvad er i din optik kerneopgaven i arbejdet med udviklingshæmmede borgere?
”For det første skal vi huske på, at borgere med udviklingshæmning som gruppe er lige så forskellige som alle andre. Så om indsatsen er social-, sundheds- , beskæftigelses- eller uddannelsesorienteret, så er den forskellig fra person til person. Den skal tage udgangspunkt i den enkelte. Det er her de socialpædagogiske kompetencer kommer i spil, og hvor socialpædagogen kan gøre en forskel.”
? Hvad vil du gøre for at den socialpædagogiske indsats opgraderes?
”Der er en ting som er rigtig vigtig – her kunne jeg sige en masse om pædagoguddannelsen, de nye sociale 2020 mål, hvor vi kigger på hele indsatsen og at udvikle metoder – men noget af det allervigtigste for at kunne opgradere den socialpædagogiske indsats er, at vi får beskrevet vigtigheden af vores arbejde og som faggruppe ranker ryggen lidt mere, end vi gør i dag. Det er vi rigtig dårlige til.”
? Hvad gør du så for at fortælle omverdenen det?
”Jeg taler med journalister om det. Det fortæller jeg om ved hver en lejlighed. I og med jeg selv har uddannelsen, går jeg også ud med det. Her i ministeriet er der mange ting, vi skal til at arbejde med, hvor jeg kan fortælle om vigtigheden af den socialpædagogiske indsats.
? Hvilke sager drejer det sig om? Har du nogen mærkesager?
”Jeg har mærkesager, som jeg arbejder med, men det er for tidligt at snakke med nogen om endnu. Det kommer.”
Efterværnsindsatsen skal forbedres
? For mange unge anbragte bliver overladt til sig selv, når de er fyldt 18 år. Hvad siger du til det?
”Det er en gammel problemstilling, som desværre stadig eksisterer. Overgangen til voksenlivet er svær for alle unge, men specielt for unge, der har været anbragt. Hvis ikke vi støtter op, så risikerer vi at spilde rigtig mange års indsats, som er gået forud. Der har vi afsat omkring 12 mio. kr. til at udbrede de gode erfaringer med efterværnsindsatster til andre kommuner også. Det har til formål at sikre de tidligt anbragte børn den bedste overgang til voksenlivet. Det er jeg meget optaget af, og jeg kan sige, at det er noget jeg vil følge tæt op på.”
? Både Københavns nye BUF-borgmester Pia Allerslev og overborgmester Frank Jensen har været ude med riven i forhold til indvandrerdrenge i folkeskolen. Pia vil give eftersidninger og Frank vil holde forældrene mere ansvarlige og straffe dem, hvis børnene ikke passer deres skole. Hvordan ser du på den udfordring? Hvad skal der til?
”Nu fik jeg selv mange eftersidninger i skolen, og jeg fik mange skæld ud af mine forældre og der må jeg bare sige, at eftersidninger virker ikke. Men hvis man skal gå op ad den boldgade, så er der jo forældrepålæg. Og det kan da godt være, at det virker for nogen. Jeg er da helt enig med Frank Jensen i, at man skal inddrage forældrene meget mere, men jeg vil sige og stille mig mellem i de to, at vi har – det skal man jo være blind for ikke at have bemærket – en kæmpe udfordring med at styrke det faglige niveau blandt indvandrere. Sproget er nøglen til at sikre, at de begår sig bedre. Hvis ikke de har det, inden de begynder i skolen, så har vi tabt dem. Det går ikke.
Der er det vigtigt, at man ude i kommunerne får fat og aktivt bruger sprogtilbud og -stimulering ude i institutionerne. Der har regeringen iværksat et stort forskningsprojekt som skal bidrage til, hvilke sprogstimuleringsindsatser, der virker for børnene. Virkeligheden er, at vi ikke ved noget om det.”
”Det andet hovedspor er, at forældrene skal meget mere på banen. Der har vi fra regerings side præsenteret en række initiativer for at styrke forældreindsatsen, som vi også er ved at rulle ud nu.”
? Ser du de faglige organisationer som med- eller modspillere, i udvikling af de socialfaglige tilbud til udsatte børn, unge og voksne?
”Den ’gratis frokost’ er at sige medspillere. Men jeg vil sige, at jeg har selvfølgelig tænkt mig, at når vi skal udvikle de forskellige tiltag på området her, så inviterer jeg til møder og samarbejde. Og det har jeg, fordi det er ude i de faglige organisationer, at ekspertisen ligger. Det kan være LFS, Socialpædagogerne og Socialrådgiverne, og det har jeg også sagt før.”
Blå bog:Manu Sareen, |