Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nye bøger
Bæredygtig pædagogik og praksisudvikling
Af Hans Månsson
Kommunikation er omdrejningspunkt i Bæredygtig pædagogik. Bogen tager udgangspunkt i den overbevisning, at vi alle har en grundmenneskelig forpligtelse til at bidrage til at skabe optimale muligheder for vores medmennesker, så den enkeltes kompetencer og potentiale udfoldes og udvikles optimalt. Det er ikke kun til det fælles bedste, men også til vores eget. Den store tanke er, at vi som enkeltindivider og som fællesskab har et ansvar og en forpligtelse over for os selv, over for hinanden – og i yderste konsekvens over for klodens tilstand.
I vores hyperkomplekse samfund bliver det en udfordring at opretholde sammenhængskraften og samhørigheden, at videreudvikle samfundet og samtidig imødekomme og udfordre det enkelte menneskes egenart og potentiale. I denne situation er det nødvendigt at formulere en pædagogik og udvikle en pædagogisk praksis, der i højere grad end nu kan rumme og håndtere disse problemstillinger. Dette er bogens projekt.
Dansk Psykologisk Forlag • 240 sider • Pris 328 kr. ISBN: 978-87-7706-906-2
Etiske teorier
Af Jørgen Husted
Hvad siger moralen, jeg skal gøre? Og hvorfor skal jeg gøre, hvad moralen siger? Moralen er den væsentligste forudsætning for menneskeligt samliv i stort og småt.
Gennem tiderne har moralfilosofi en udviklet sig i stort set de samme hovedretninger og demonstreret en helt enestående evne til fornyelse. De aktuelle svar på spørgsmålene, dvs. vor tids etiske teorier, ligger i direkte forlængelse af fortidens teorier.
Den, der vil reflektere over spørgsmålene, gør klogt i at stifte bekendtskab med de etiske teorier. Målet med denne bog er at forklare de etiske teoriers grundidéer og belyse stærke såvel som svage sider.
I bogens første kapitler sættes der fokus på kernetemaer såsom relativisme, subjektivisme og moral. Derefter giver bogen en indføring i syv etiske teorier:
Kapitlerne præsenterer teoriernes indhold og konsekvenserne af deres grundlæggende antagelser.