Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nyt fra A-kassen
Vidste du, at jobrotation kan være din vej tilbage til arbejdsmarkedet?
Har du været ledig på enten dagpenge, arbejdsmarkedsydelse eller kontanthjælp i mindst 3 måneder - så er jobrotation en mulighed for dig.
I jobrotationsordningen bliver du ansat som vikar for en fastansat der er på uddannelse.
Din ansættelse sker til normal overenskomstmæssig løn og på fuld tid, hvis ellers den, du vikarierer for også er ansat på fuld tid. Med din ansættelse i jobrotation optjener du ikke retten til dagpenge.
Som rotationsvikar kan du højst være ansat i samme vikariat i en periode på 12 måneder. Det er muligt at fortsætte i jobrotation i en anden institution, hvis ellers de almindelige betingelser om ledighedsanciennitet og dagpengeret er opfyldt.
FOA’s A-kasse og LFS har haft stor succes med jobrotationsordningen, der har skaffet ledige, foden indenfor i institutionerne, mens de fastansatte er blevet opkvalificeret. Hidtil har FOA’s A-kasse fundet frem til vikarerne blandt ledige medlemmer, men ledige medlemmer, der ønsker at sparke døren ind til en måske fremtidig arbejdsplads er velkomne til at henvende sig.
Der er størst mulighed for at få et jobrotationsvikariat hvis du er Pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent og ønsker at arbejde i vuggestue eller børnehave.
Har du lyst til at komme i jobrotation og er du medlem af FOA’s A-kasse, så ring til LFS på 3544 4546 og spørg efter A-kassen.