Nyheder

’Fremtidens dagtilbud’ fundet på Frederiksberg

Børneudvalget i Frederiksberg Kommune har udvalgt de institutioner, der skal deltage i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds projekt ’Fremtidens dagtilbud’, der består af en række pædagogiske interventioner.

I alt 16 institutioner deltager i opstarten af projektet i august 2014. Kompetenceudviklingen for dagtilbudsledere og pædagoger begynder dog allerede i juni og fortsætter gennem hele projektet.

De udtrukne institutioner er:

• Børneambassaden
• Børnehuset ved Søerne
• Børneuniverset
• Fryden
• Gravhunden
• Dagplejegruppen Haletudserne
• Kloden
• Kærnehuset
• Mariendal
• Platangården
• Rosenhaven
• Sankt Jørgen
• Spiloppen
• Spilopperne
• Valhalla

Børn skal møde kunst

Alle børn skal kunne møde og forholde sig til kunst. Det er ambitionen med en ny strategi fra Kulturministeriet, der skal få kommuner, dagtilbud og kulturinstitutioner til at blive endnu bedre til at sætte børn og unge i kontakt med lokale kulturtilbud.

”Kunst og kultur giver anledning til refleksion og fordybelse, og når børn maler, synger, laver teater eller spiller på instrumenter afprøver de nye udtryksformer og bliver en del af nye fællesskaber”, siger kulturminister Marianen Jelved.

Til formålet er der afsat i alt 40 millioner kroner, der skal gå til konkrete initiativer som fx kulturtjenester, der skal binde dagtilbud, skoler og det lokale kunstner- og kulturmiljø sammen. Det kunne være med kultur- og filmkufferter, men hvordan kommunerne vil tilrettelægge indsatsen på børne- og kulturområdet er op til den enkelte kommune, lyder det fra ministeren, der har tillid til, at kommuner, lærere og pædagoger vil tage ansvar for at flere børn og unge får gode og udviklende oplevelser med kunst og kultur.

Små børn er mest stressede

Stress rammer også børn. Det viser ny forskning, som Ph.d Ole Henrik Hansen fra Århus Universitet har foretaget. Når hændelser som sygdom, dødsfald og skilsmisse i familien sker, kan det aflæses i indholdet af stresshormonet cortisol i hårprøver fra børn. Derfor har Ole Henrik Hansen målt cortisol-indholdet i hårprøver fra 705 børn i 53 kommuner.

Børnene i undersøgelsen var 1-3 år gamle og fordelt på 19 vuggestuer (230 børn), 25 aldersintegrerede institutioner (204 børn), 65 dagplejehjem (184 børn) og 76 hjem (87 børn).

Undersøgelsen viser, at det især er de yngste, det går ud over og at det ikke betyder noget i hvilken form for pasning barnet er i. Det får alarmklokkerne til at ringe hos Jakob Sølvhøj, formand for pædagogisk sektor i FOA.

”Når forskningen viser, at det er de alleryngste børn i vores samfund, der oplever markant mest stress, så må det give anledning til, at der sker en opprioritering af indsatsen i forhold til de helt små børn, så vi sikrer dem bedst mulige vilkår, når de skal tilbringe store dele af deres vågne timer væk fra familien,” siger han.

Hvis mistanken om overgreb opstår

En opgørelse fra FOA viser, at otte pædagogmedhjælpere i 2012 blev anmeldt til politiet for mistanke om seksuelle overgreb på børn. Heraf blev to dømt. Yderligere fem pædagogmedhjælpere var mistænkt, uden at der skete anmeldelse. I 2013 var en pædagogmedhjælper mistænkt uden at blive dømt.

De senere års fokus på overgreb mod børn og unge i dagtilbud fører til mistanker, der begrundet eller ubegrundet præger det psykiske arbejdsmiljø for pædagogiske medarbejdere.

Derfor har FOA udgivet en opdatering af pjecen ’Når mistanken opstår – om handlemuligheder i overgrebssager’ fra 1999. I pjecen kan man læse om, hvilket system, der sættes i gang ved en mistanke og hvordan man som institution og individ kan forholde til problematikken.

Pjecen kan hentes på:
www.mitlfs.dk/files/lfs.dk-arkiv/vejledninger/hvis_mistanken_
opstaar.pdf

Lønnen er blevet mere værd

Lønnen for blandt andet kommunalt ansatte er blevet mere værd. Det viser tal fra kommunernes og regionernes løndatakonto, der dækker perioden fra februar 2013 til februar 2014. I perioden er lønnen uden genetillæg og pension i gennemsnit steget lidt over 2 procent, mens priserne kun er steget 0,5 procent.

Herunder fremgår tal for FoA’s medlemmer på det pædagogiske område på landsplan. Den andel der ligger over 0,5 % svarer til reallønsstigningen. Dermed har alle ansatte på det pædagogiske område oplevet en reallønsfremgang.

Procentuel lønfremgang på landsplan:

• Dagplejere, 4 fuldtidsbørn: 2,4
• Dagplejepædagoger: 2,2
• Omsorgs- og pædagogmedhjælpere: 2,9
• PAU-elever: 6,0
• Pædagoger: 2,0
• Pædagogiske assistenter: 1,9
• Pædagogmedhjælpere: 2,1

Kilde: Kommunernes og regionernes løndatakonto i perioden februar 2013 til februar 2014.

Fattigdom truer anbragte børn

Flere tusinde mennesker lever under fattigdomsgrænsen i Danmark. Og én faktor ser ud til at have særlig stor indflydelse på om man ender i fattigdom – anbringelse som barn. Det viser en ny rapport om fattigdom fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Af den fremgår det, at hver fjerde fattig mellem 18-29 år har været anbragt som børn. For alle unge i aldersgruppen er det 4,9 procent, der har været anbragt som børn.

”Det viser jo, at det, at vi anbringer børn, ikke automatisk får
dem på ret køl. Selvom vi har et dyrt og omfattende system for anbringelser, så fungerer det altså ikke godt nok,” siger direktør for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, til Ritzau og peger på, at kommunerne har en tendens til at slippe de unge, når de fylder 18 år.

”Kommunerne skal tage ”udslusningen” for anbringelser mere
alvorligt, end man gør i dag. Barnet kommer fra at have intensiv oppasning. Men måske uden at få de sociale færdigheder, man får af at vokse op i en velfungerende familie,” siger han.

Socialminister Manu Sareen (R) fastslår, at hvis fattigdommen skal reduceres, er det vigtigt at sikre børn og unge i udsatte familier bedre vilkår. Hans svar er forebyggelse, bedre anbringelser og at løfte kvaliteten i de anbragte børns skolegang.

Han har netop afsat en pulje på 11,6 mio. kr. til samarbejdsmodellen ’Vejen til uddannelse og beskæftigelse’ der sigter mod, at de unge får uddannelse, job og kan fungere i hverdagen. Syv kommuner har søgt om støtte, hvoraf fem nu modtager 2,5 mio. kr. til sammen.
Puljen udmeldes igen i efteråret 2014, hvor det er muligt at ansøge om de resterende midler i puljen. De kommuner, der har fået støtte er: Randers, Lyngby Taarbæk, Kolding, Roskilde og Furesø.

Fortsat fald i ungdomskriminaliteten

Færre københavnere under 18 år blev sigtet for kriminalitet i 2013. Det viser tal fra SSP. Således blev 848 københavnere under 18 år i 2013 sigtet af politiet. I 2012 var antallet 884, mens det i 2009 drejede det sig om 1338 unge. SSP kalder 2. halvår af 2013 for ’relativt roligt’ i forhold til tidligere år. Men der er plads til forbedring, da særligt nogle byområder bonner ud med problemer.

Det drejer sig dels om Nørrebro, Valby, Sundby og Tingbjerg, hvor der har været episoder med bl.a. hærværk, indbrud, ildspåsættelse, trusler, og hashsalg. I Tingbjerg har der også været tale om hærværk mod politibiler.
I 2013 gik SSP ind i 905 unges sager for at sikre koordinering mellem forvaltninger og politi.

Udsatte unge vil inddrages

Hvad virker i socialt arbejde? Det spurgte Socialforvaltningen i København 50 udsatte unge om, ved et dialogmøde i Ressourcecenter Ydre Nørrebro i midten af maj. En af de vigtigste pointer de kom med var, at de gerne vil inddrages mere i de beslutninger, kommunen træffer om deres liv. De unge pegede blandt andet på, at det er vigtigt, at sagsbehandlere viser oprigtig interesse for dem og er nærværende i samtalen. Nogle unge oplever i øvrigt, at de efter år i plejefamilier og på institutioner kan stå alene som 18-årige og ikke vide, hvordan man klarer sig som voksen. De efterlyste derfor, at kommunen gør mere for at ruste dem til voksenlivet.

1,6 milliarder til satspuljen

Finansministeriet har sammen med relevante ministerier gået gennem en række af de næsten 800 forskellige ordninger på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet, der har fået støtte fra satspuljen siden begyndelsen af 1990’erne. Gennemgangen har vist, at selv om nogle ordninger er ophørt, er der stadig blevet trukket penge fra puljen, som er indgået i de pågældende ministeriers almindelige drift i stedet for at blive tilbageført til puljen.

Således har regeringen nu kunnet tilføre satspuljen en engangsbevilling på 1,6 milliarder kroner, der svarer til det beløb, der i årenes løb ikke er tilbageført.

”Der skal ikke kunne sættes spørgsmålstegn ved, om udsatte grupper, som vi støtter via satspuljen, får de midler, som er tiltænkt dem,” siger finansminister Bjarne Corydon (S), der for at undgå, at det kan ske igen, vil nedsætte en task force på tværs af ministerierne, der skal overveje procedurer for administrationen af satspuljen og komme med forslag til et mere enkelt, automatiseret og sikkert system i forhold til satspuljeordningerne.

Oveni får satspuljen et varigt løft på 0,3 milliarder kroner om året.

Sugardating rammer udsatte unge

At modtage penge for sexydelser kaldes for prostitution, men at have sex med en person, der vil betale for ens telefonregning, eller andet forbrug, er ikke det samme. Det mener de unge, der benytter sig af websitet Sugardaters.dk, der er et website, hvor man kan komme i kontakt med mænd, der gerne vil betale regningen for dem mod seksuelle ydelser – et fænomen der for tiden breder sig.

Det skriver dr.dk.

Til dr.dk siger Socialstyrelsens konsulent Mogens Holm Sørensen, at man holder øje med udviklingen på området, og at de undersøgelser, der er på området, peger på, at det primært er socialt udsatte unge, der har erfaringer med at modtage den slags betaling for sex, men at det er problematisk område at komme ind i.

”De unge betragter det ikke selv som prostitution, så det kan være en udfordring at opnå kontakt med dem, fordi det på den måde er et skjult problem, som kan blive overset. Og det er bekymrende,” siger han. Ifølge partner i sugardaters.dk, Rasmus Hjulgaard, har omkring 8.000 tilmeldt sig webtjenesten. Socialstyrelsen er ved at udarbejde tilbud og materiale til personale på opholdssteder og døgninstitutioner for at gøre personalet opmærksom på problemet.