Didaktik og pædagogik skal tilpasses målgruppen

Leg og læring. Hvordan lærer børnehavebørn? Det spørgsmål svarer motorikkonsulent og forfatter Nanett Borre i dette indlæg i debatten om læring ud fra det kropsligt, sanselige perspektiv. Nanett Borre understreger, at hun ikke tager stilling til sproglæringsprojektet, SPELL, som vi omtalte i sidste nummer, da hun ikke kender projektet i sin helhed.

Tekst: Nanett Borre

En lille 1-årig, som lige har lært at mestre kunsten at sætte et ben foran det andet uden at tilte omkuld, kommer sejlende hen over gulvet med armene godt ud til siden. Armene er ude for at hjælpe med at balancere kroppen, så den bette fodrejse kan fortsætte lidt endnu. Bevægeglæden lyser ud af den vordende regent, for når først man mestrer sin krop, er man godt på vej til at blive konge i sit eget lille rige.

At forsøget er ledsaget af et smil ændrer ikke på det faktum, at der er tale om hårdt og betydningsfuldt arbejde. En ting er at få krop og sanser til at arbejde sammen på en måde, så bevægelserne foregår, så barnet reelt kommer fremad. Noget andet er de mange andre læringsaspekter og udviklingspotentialer der ligger i den rejse.

Inde bag det koncentrerede blik og de buttede kinder arbejder hjernen på højtryk, for at afkode, bearbejde, analysere og handle på de sanseindtryk kroppen modtager. Her lægges både grunden til en fremtidig rulleskøjteløber, sjippetovshopper, eller søvandssvømmer, men også muligheden for at tilegne sig andre motoriske færdigheder. Og kognitive processer, som omfatter vores evne til abstrakt tænkning, tal- og farveforståelse, sprogindlæring, genkendelse af former, problemløsning af både simple og mere krævende af slagsen.

Entydig sammenhæng mellem aktivitet og læring

I oktober måned 2011 blev der på dansk initiativ afholdt en konsensuskonference, der havde til formål en gang for alle, at få verificeret om, der kan påvises en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring.

Resultaterne af denne undersøgelse har ikke været til at overse, og vil derfor forhåbentlig også fremover være med til at danne præcedens for vores måde at forstå og tilrettelægge børns hverdag – både for de helt små, men forhåbentlig også for skolebørnene og unge på gymnasiale og erhvervsuddannelser – så man gennem målrettet fysisk aktivitet kan optimere ikke bare deres kognitive læring, men også deres glæde og motivation til at lære og deres evne til at socialisere.

Grundteorien er ens uanset om man er 2 eller 12 år gammel, men de didaktiske og pædagogiske tilgange og overvejelser skal tilpasses målgruppen, så de er med til at understøtte den enkelte og gruppens ressourcer, interesseområder og endelige mål.

Der er over årene lavet flere forsøg og studier, som har haft samme formål, og som også har kunnet påvise at forskellige faktorer som fx indlæringshastighed, evnen til at koncentrere sig og at de sproglige kompetencer får et løft, når man inddrager mere fysisk aktivitet i et børneliv.

Som med så megen anden forskning, så blegner resultaterne lidt efter den første åbenbaring. Især hvis der i praksislivet ikke bliver fulgt op med forslag, metoder, pædagogiske og didaktiske anvisninger på, hvordan disse resultater kan omsættes og forvaltes i det hverdagsliv, der tegner sig, når man arbejder med børn.

Det politiske liv, har her en enorm vigtig rolle, for skal pædagogisk praksis revurderes eller have adgang til nye måder at praktiseres på, så kræver det at man laver nogle strategier for, hvordan man på bedste vis uddanner, inddrager og opkvalificerer pædagogisk personale til at arbejde kvalificeret dette område.

Motorikken skal på plads først

De primære sanser er det nederste betydningsbærende lag i ethvert menneskers liv. Det er disse, der i vores allerførste levemåneder er med til at sikre vores overlevelse, fordi de blandt andet ”samtaler” med de medfødte primitive reflekser. Det er de samme sanser, som er udløsende for grundmotorikken som groft sagt udvikles i de første 18 måneder af en lille ny verdensborgers liv.

Oven på dette motoriske grundskema kommer grundbevægelserne/grundlegene, som sikrer os adkomst til ikke bare et hav af fysiske udfoldelsesmuligheder, men også har betydning for vores kognition. Forskere har påvist en direkte sammenhæng mellem dårlig og ikke aldersvarende motorik og indlæringsvanskeligheder. Ligesom vi også ved, hvordan ”gabet” mellem de fagligt dygtigste og de svageste kan mindskes gennem sansemotorisk opmærksomhed på den sidste gruppe.

Denne nye viden skulle gerne lægge op til et bredere og mere nuanceret trivsels – og læringssyn.
Den er med til dels at begrebsliggøre og identificere trivselsbegreber ikke bare som et udtryk for børns fysiske, sociale og emotionelle trivsel, men er også en grundlæggende parameter for overhovedet at tilegne sig ny viden og læring.
For mig betyder dette også at trivsel i høj grad handler om at give børn mulighed for, at lære gennem de åbenlyse kanaler og redskaber, som er deres direkte adgang til verden - nemlig krop og sanser.

Hvis vores fokus på den rene fag-faglige læring er udgangspunktet for arbejdet med børn, er der tale om et uendeligt snævert læringssyn, idet den læringsfikserede didaktik fuldstændig ignorerer betingelserne for læring.