Systematisk Analyse i Lyngbys dagpleje

Som en del af Lyngby-Taarbæk Kommunes inklusionsstrategi arbejder dagplejerne med det pædagogiske redskab SAL. Her lærer de i fællesskab at analysere børnenes handlinger. Kort sagt: med SAL er det ikke barnet, der er problemet, men problemet, der er problemet.

Tekst: Malene Mølgaard

Når knap tre-årige Viktor bliver afleveret hos sin dagplejer om morgenen, så græder han. Pludseligt og uden forklaring.
Efter 10 minutter er han glad igen og optaget af at male, lægge puslespil eller lege med biler. Men et eller andet må være forandret, siden han bliver så ked af det, når mor eller far siger farvel, for det plejer han ikke at gøre.

Viktors eksempel er tænkt, men ikke en usædvanlig udfordring som dagplejer. En udfordring, dagplejeren nok typisk ville prøve at konkludere sig ud af med forskellige bud på, at ”det er nok, fordi…”

Men sådan gør dagplejerne ikke i Lyngby-Taarbæk. Her har de 42 kommunale dagplejere i Virum, Lundtofte og Lyngby siden foråret 2012 arbejdet med det pædagogiske analyseværktøj SAL som en del af en større inklusionsindsats. De tre bogstaver er forkortelsen for Systemisk Analyse af Læringsmiljøer. SAL er kommunens egen version af LP-modellen, hvor det er vigtigt at lytte til børns intentioner med deres handlinger.

”Helt overordnet handler det om at kigge på barnet ud fra forskellige perspektiver: individ, kontekst- og relationsperspektivet,” forklarer Anne Dorthe Sørensen, som er dagplejepædagog og souschef i Lyngby-Taarbæks kommunale dagpleje.

Se det hele billede

LFS Nyt møder hende og to kolleger i Legestuen på Kongevejen. Det er først på eftermiddagen. De to rum i legestuen er tomme bortset fra dukker, biler og klodser, som ligger klar til leg. Under halvtaget udenfor sover børnene i krybber og barnevogne, mens dagplejerne og dagplejepædagogerne holder møde inde på den anden side af glasdøren. Dagplejerne mødes her i legestuen hver torsdag, og det er også her, de arbejder med SAL i middagspausen, når børnene sover.

”Hvis fx et barn begynder at bide, så kan man se på handlingen ud fra et kontekstperspektiv: Bider barnet også ude på legepladsen? I gæstepleje? Til rytmik? Hjemme hos dagplejer? Eller er det kun, når vi er i legestue? Man kigger hele vejen rundt. Og der er det jo heldigt, at vi i dagplejen faktisk ser børnene i forskellig kontekst,” forklarer Anne Dorthe Sørensen.

”Derefter kigger vi også på det relationelle perspektiv. Er det mest, når han er sammen med sin dagplejer eller også, når han er i gæstepleje? Er der noget, man kunne ændre i relationen ved at snakke på en anden måde til barnet? Så vi prøver at finde ud af: hvornår gør han det, i hvad for nogle relationelle sammenhænge og i hvilken kontekst,” siger hun og tilføjer:

”Vi kigger også på individet og ser på, om der er specielle forhold – er han fx lige blevet storebror? Der har nok været en tendens til tidligere, at man har set alene på individet og sagt: Hvad er der galt med ham, siden han gør det her? Vi ser hele vejen rundt og ikke bare på, at det er noget galt med barnet, men at det også kan skyldes andre faktorer,” understreger dagplejepædagog Anne Dorthe Sørensen.
Alle kommunens 42 dagplejere har været på kursus to-tre aftener for at blive introduceret til SAL-begrebet og lære at bruge teknikken ved at øve sig på casehistorier.

Efterfølgende har dagplejerne trænet SAL-sessioner en gang om ugen, når de mødes i legestue, og børnene sover middagslur. På forhånd er der aftalt mellem kollegerne, at der skal sættes tid af til SAL den pågældende dag. Og der er udvalgt en dagplejer, som gerne vil fortælle om en udfordring med et barn. Alle dagplejere har i begyndelsen på skift været udvalgt for at fortælle om problematikker omkring et barn – stort som småt – for at øve sig i at være midtpunkt og forklare situationen. Efterfølgende foregår SAL-sessionerne, når dagplejerne eller pædagogerne synes, der er et behov.

Begejstret for SAL

Gitte Gøtje, som har været dagplejer i fire år, er meget begejstret for værktøjet, som efterhånden er blevet en naturlig vane at bruge. Både i fællesskab med kollegerne, men også når hun støder på små udfordringer til daglig, hvor hun er alene med børnene.

”Begreberne bruger man jo også derhjemme. Det bliver en integreret del, når man har et barn, hvor der er en udfordring. Så begynder man helt automatisk at kigge på de her forskellige kontekster som individet og aktørerne, og du lægger en slagplan i hovedet. Det bliver en måde at tænke på,” fortæller Gitte Gøtje begejstret for værktøjet og sin nye faglige viden.

Men først og fremmest handler metoden Systemisk Analyse af Læringsmiljøer om at vurdere og reflektere over et barn sammen med kolleger.

”For vikaren og de andre dagplejere ser jo barnet på en anden måde end dagplejeren, når det fx er i gæstepleje eller i legestue,” forklarer Gitte Schmidt, som er en af kommunens tre dagplejepædagoger og SAL-tovholdere.
”SAL er en meget struktureret metode, hvor vi har helt præcise spørgsmål at gå efter,” fortæller Gitte Schmidt.

Ingen gode råd og løsninger

Dagplejepædagog og SAL-tovholder Anne Dorthe Sørensen supplerer:
”Noget andet, der også er særligt ved SAL er, at vi ikke smider en masse tolkninger og løsningsforslag på bordet undervejs. Det er måske noget af det, som de fleste typisk ville gøre og i god mening sige: ”Jamen, prøv dog at gøre sådan”. Inden vi fik SAL, synes jeg, vi så en tendens til, at nogen kunne sige: ”Det er bare fordi”, og så havde de en logisk forklaring på et barns adfærd.
Og det kunne være meget let at følge med på, hvis nogen råbte tilstrækkeligt højt om, hvorfor noget var ”bare fordi”,” erkender hun.

”Her siger vi: Hold tilbage. Noter og gem jeres løsninger på en lille lap. Nu går vi hele vejen rundt om udfordringen, så vi har været igennem alle perspektiverne. Og så sker der ofte det, at det faktisk ikke altid ender med de løsninger, man i første omgang foreslog. Det er en refleksionsmetode, hvor man kommer længere,” forklarer Anne Dorthe Sørensen og fastslår:
”Løsningerne må gerne komme frem. De skal bare komme til allersidst.”

Dagplejer Gitte Gøtje nikker begejstret.
”Det foregår uden nogen former for tolkende udsagn. Man må ikke sidde og tolke på en masse ting. Det er kun facts og reelle situationer, du har set. Du anerkender også barnet ved at tage alvorligt, at det har en udfordring i stedet for at sige: ”Nå, men det er nok bare fordi,” siger hun og tilføjer:

”Det gør helt bestemt noget ved følelsen af faglighed at arbejde med SAL, fordi du gør noget ud fra en bestemt kontekst og arbejder pædagogisk målrettet efter de her begreber, som ligger i baghovedet. Det er rigtig godt,” siger Gitte Gøtje, der trods sine fire år som dagplejer stadig føler sig ’ny’ på området.

”Det kan også godt fylde meget i ens hverdag som dagplejer, hvis man har en problematik. Og så hjælper det allerede der, hvor man får lov at dele det med de andre, hvor der er ro og koncentration. Det bliver fagligt sagligt. På den her måde bliver alle børn set, læst og hørt,” vurderer hun.
”Og så har det givet et andet fagligt fællesskab mellem kollegerne.”

Fra legestuen bag døren til personalestuen lyder rumsteren og tumlingelatter. Børnene er efterhånden vågnet og taget op fra deres middagslur og i fuld gang med eftermiddagsfrugt og leg.

”SAL-sessionerne er selvfølgelig tilpasset vores forhold netop med de afbrydelser, vi har i dagplejen, fordi et barn vågner, og vi kun har det korte tidsrum midt på dagen. Og så kan det kun foregå en gang om ugen i legestuen, fordi personalet jo ikke mødes hver dag ligesom i en institution,” slutter Anne Dorthe Sørensen.•

Sådan arbejder dagplejen med SAL På de ugentlige dage i legestuen mødes dagplejerne og dagplejepædagogerne i middagspausen og holder SAL efter behov (Systemisk Analyse af Læringsmiljøer). SAL-sessionen ledes af en dagplejepædagog med en dagplejer i fokus. Opmærksomheden er på et barn med en udfordring fx at det slår, bider eller ikke trives. Udfordringen analyseres helt systematisk ud fra en lang liste med spørgsmål med udgangspunkt forskellige perspektiver rettet mod barnet, konteksten og relationer. Undervejs er det forbudt at tolke og komme med løsningsforslag. SAL er en refleksionsmetode, hvor det handler om at analysere og afdække problemstillinger. Til sidst bydes der i fællesskab ind med løsningsmuligheder, som forsøges i en periode.

FAKTA om SAL På børne- og ungeområdet har Lyngby-Taarbæk Kommune gennem en længere periode arbejdet hen imod en fælles og mere inkluderende indsats. Det er først og fremmest sket gennem udrulning af SAL (Systemisk Analyse af Læringsmiljøer) på skoleområdet, som nu også udrulles på dagtilbuds- og klubområdet. Med SAL får alle professionelle i kommunens skoler, dagtilbud og klubber en fælles pædagogisk tilgang og et fælles sprog. Formålet med SAL er: • At øge børns trivsel • At øge børns læringsudbytte • At implementere en systemisk tilgang til børn i vanskeligheder • At medarbejderne har fokus på at udvikle egen og fælles praksis Lær mere om SAL på www.ltk.dk/sal-systemisk-analyse-af-laeringsmiljoeer

Gitte Gøtje, dagplejer: ”Det føles aldrig som kritik eller som at blive stillet for en krigsret, når man er midtpunkt for en SAL. Det er en sparring, vi har med vores dagplejepædagoger og kolleger. Jeg ser det som en hjælp. Fordi der er jo ikke nogen af os, der er perfekt, og vi kan alle sammen komme til at gøre fejl. Vi kan komme ind i en rytme, vi ikke selv kan bryde. Der er ikke nogen, der dømmer en, fordi alle dagplejere ved, at der er udfordringer. SAL er et værktøj, der løfter fagligheden, og udfordringer bliver ikke så store udfordringer.”

Gitte Schmidt, dagplejepædagog: ”Jeg oplever, at dagplejerne reflekterer over et barn og får snakket udfordringer igennem og tit siger til hinanden: ”Jeg har set, jeg har set, jeg har set.” Det med at få lov at reflektere og det, at en dagplejer er i fokus, tror jeg, betyder rigtig meget. At de kan få lov at tale og ikke bliver afbrudt, og at man får lov at tale om en problematik – om den er stor eller lille. Før kunne nogen måske godt føle, at de ikke fik talt udfordringer ordentlig igennem, fordi man gik fra udfordringer og så til løsninger. Men der ligger en masse imellem, og nogle gode tanker omkring det er en masse værd.”

Anne Dorthe Sørensen, dagplejepædagog og souschef: ”Værktøjet gør, at man tænker anderledes, og vi kan bruge det til refleksion med hinanden. Alle skal byde ind, og alle perspektiverne er vigtige at komme omkring, fordi vi forudsætter, at det barnet gør, som vi ikke synes er hensigtsmæssigt, giver mening for barnet. Der har tidligere i institutions- og skolesystemet været en tendens til individfokus. Men her siger man, at det ikke er barnets skyld, at det fx ikke kan tilpasse sig, og at omsorgsgiverne også skal tilpasse sig.”