Send os jeres forslag til forbedringer

Isolation. Handicappede borgere rammes hårdt rent socialt af KL’s nyfortolkning af reglerne om brugerbetaling. Københavns socialborgmester opfordrede på et medlemsmøde i LFS til at påvirke politikere og KL.

Tekst: Lisbeth Waidtløw og Jon Arskog

KL’s seneste fortolkning af Servicelovens § 85, hvor det præciseres, at borgere ikke må betale for udgifter til personalet har givet borgere med behov for ledsagerstøtte – og pædagoger på området store kvaler.

I en tid hvor kommunerne smækker kasserne mere og mere i betyder KL’s fortolkning, at borgerne må blive hjemme fra forskellige sociale aktiviteter, familiebesøg og ferier.

Derfor havde bestyrelsen for specialområdet i LFS indkaldt til medlemsmøde med socialborgmester Jesper Christensen (S) for at diskutere problemstillinger og muligheder på området.
Socialborgmesteren oplyste, at man ovenpå den nye fortolkning i Københavns Kommune i 2014 har afsat 2,7 mio. kr. for at sikre et grundlæggende serviceniveau. Det vil også være hans budgetønske for 2015, og forhåbentlig vil der være et politisk flertal for det, udtrykte han.

Han fortalte videre, at der foregår drøftelser i KL og i regeringen omkring emnet og at han fra mødet gerne ville kunne tage forslag, spørgsmål og begrundelser til den videre debat med sig.

Er der nogen muligheder for at få mere fleksibilitet og samtidig have øje for, at borgerne har forskellig økonomi? Er lovgivningen for ufleksibel i nogen tilfælde, spurgte han og konstaterede at det også handler om selvbestemmelse og muligheder for borgerne.

En god bred debat

I mødet deltog både pårørende, borgere, pædagogisk personale og repræsentanter fra LEV. Der var en bred debat, hvor synspunkter, bekymringer og eksempler blev præsenteret.

Blandt andet blev det konstateret, at gruppen af borgere er meget uhomogen, at de 2,7 mio. kr. i ekstra midler Københavns Kommune har afsat i 2014 kun svarer til et aktivitetsniveau på 30 pct. i forhold til tidligere, at fordelingsnøglen på 2.000 kr. pr. borger på et botilbud er forsvindende lidt og at der i samfundet i dag er en opfattelse af, at penge tæller højere end livskvalitet.

Andre problemer der blev peget på var, at der ikke er plads til spontanitet for borgerne, da de skal bestille en ledsager i god tid. Og så blev det konstateret, at KL’s fortolkning af Serviceloven sammen med den nye lov om pension skaber større ulighed.

To spor i den videre proces

Jesper Christensen gjorde rede for den videre politiske proces. Han forklarede, at der vil være to spor; ét i Københavns Kommune omkring de kommende budgetforhandlinger for 2015, og ét i KL og på nationalt plan omkring selve lovgivningen.

Efter hans mening må minimumsbarrieren være det, der var muligt tidligere og han konstaterede, at det er vigtigt at skelne mellem det banale og det ekstraordinære, men at der ikke skal sættes en minimumsstandard, da det kan risikere at blive ufleksibelt. I stedet mener han, at der bør fokuseres på skønsprincippet og individuelle vurderinger. Hvordan det vil kunne beskrives i forhold til lovgivningen, skal der arbejdes på.

Han ser gerne, at ledsagerordningen kan gøres mere fleksibel og mindre restriktiv, og ikke mindst mener han, at det er vigtigt at holde fokus på borgernes selvbestemmelse, hvor der er sket en positiv udvikling for mange borgere.

I forhold til ulighed, erkender han, at der er et dilemma, for der er stor forskel på, hvad den enkelte borger har råd til. Eftersom det emne bevæger sig i retning pensionslovgivningen, konstaterede han dog, at der nok ikke ville kunne findes konkrete løsninger i forhold til Serviceloven, men han ønsker det stadig belyst, så man kan forsøge at mindske ulighed mest muligt.

Afslutningsvis opfordrede Jesper Christensen til, at alle bruger deres engagement og indfaldsvinkler konstruktivt og retter henvendelse til de politikere, der skal træffe beslutninger fremadrettet. Det gælder både medlemmer af Socialudvalget, men også de økonomiansvarlige fra de respektive partier på Rådhuset, da det i sidste ende handler om de økonomiske rammer.