Sprogsyn

Forvaltningen afviser kritik

”Det er et billede af sprogindsatsens mange facetter”

Forvaltningen afviser kritik af, at materiale til Børne og Undervisningsudvalget skulle være tendentiøst. Den kritiserede forskningsoversigt er ikke en komplet liste, men en understregning af, at der anvendes en mangfoldighed af viden, forskning og metoder, og at der ikke tages afsæt i et specifikt sprogsyn, lyder det fra Pædagogisk Faglighed.

Tekst: Jon Arskog

Kritikken mod Børne- og Ungdomsforvaltningen for at have leveret en tendentiøs oversigt over forskningsresultater på sprog-indlæringsområdet til Børne- og Ungdomsudvalget afvises blankt af kontorchef i Pædagogisk Faglighed, Camilla Niebuhr.

Forskningsoversigten er et af to officielle bilag, der indgik i grundlaget for en debat i udvalget den 24. september om det sprogsyn, der fremadrettet skal ligge til grund for indsatsen for sprogindlæring i daginstitutionerne. Netop den forskningsoversigt er af professor i udviklingspsykologi på Aarhus Universitet blevet kritiseret for at have en så stor vægt på det strukturalistiske fokus, at han ligefrem kalder den tendentiøs.

Camilla Niebuhr, skriver i et svar på kritikken til LFS Nyt, at: ”Forvaltningens hensigt med oplægget til temadrøftelsen var at give et billede af sprogindsatsens mange facetter. Det var særlig vigtigt for os at understrege, at der anvendes en mangfoldighed af viden, forskning og metoder, og at der ikke tages afsæt i et specifikt sprogsyn, men at der anvendes flere sprogsyn.”

Ikke en komplet liste

”Den forskningsoversigt der blev udarbejdet til temadrøftelsen er ikke en komplet liste over al forskning på området, men er eksempler på forskning, der menes at kunne dokumentere, at fx dialogisk læsning, bevægelse, læringshistorier og den voksnes brug af sproget har en betydning for børns sproglige udvikling. Forskningsoversigten har i høj grad fokus på vigtigheden af at skabe rum for samtale med børnene (Tomasello, Laursen, Hoff og Justice), og jeg er derfor meget uforstående overfor kritikken af, at det strukturelle sprogsyn skulle være mere dominerende end det funktionelle sprogsyn,” skriver hun.

Camilla Niebuhr fremhæver, at det strukturalistiske sprogsyn, der ligger bag SPELL, ikke afspejler forvaltningens generelle holdning:

”Københavns Kommunes deltagelse i forskningsprojektet SPELL har været meget diskuteret. Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at kommunens deltagelse i SPELL ikke afspejler forvaltningens generelle holdning til god sprogdidaktik, men er et udtryk for, at vi som kommune er forpligtet til at deltage i forskning, der kan gøre os klogere på metoder, der virker – og metoder, der ikke virker.”

Hun skriver videre:

”Der er og har altid været meget forskellige forskningsretninger på det her område, og de to primære, som Dion Sommer og Dorthe Bleses repræsenterer, bliver nok aldrig enige. Derfor har vi også som forvaltning gjort vores allerbedste for at formidle begge vinkler.”

Evaluering går ikke på forskningsdesignet

I forhold til den mere end et år gamle erfaringsopsamling, skriver hun:

”Opsamlingen fra deltagelsen er ikke udviklet til temadrøftelsen i BUU. Efter projektet afslutning (1. opfølgning) valgte vi at samle institutionslederne til en drøftelse af, hvad de havde fået ud af at deltage i projektet – på trods af de udfordringer projektet gav. Opsamlingen er altså ikke en evaluering af forskningsdesignet, da ansvaret her ligger hos SDU. Det er dog vores oplevelse, at vi som kommuner er blevet lyttet til, og vi har tilmed fået gennemført ændringer undervejs, som fx at den planlagte SDQ (sprogtest) blev taget ud af projektet,” skriver hun og forklarer, at den seneste erfaringsopsamling (2. opfølgning) ikke er nået at kommet med.

? Kan du forstå, at det for udenforstående kan se forkert ud, at det grundlag, der skal diskuteres ud fra, er to bilag, der dels ikke synes at repræsentere pædagogernes kritik og dels kritiseres for at være tendentiøst?

”Nej, det kan jeg egentlig ikke. Vi har fra forvaltningens side forsøgt at være yderst lydhøre overfor pædagogernes kritik og forholdt os til den aktivt ved både at mødes med en af kritikerne og ved at italesætte det på selve BUU-mødet. Derudover havde politikerne jo allerede fået tilsendt brevet fra en af deltagerne i projektet”, svarer Camilla Niebuhr.

? Kan du forstå, at pædagogerne er bekymrede for, at der trækkes metoder ned over dem, som ikke repræsenterer den danske pædagogiske tradition?

”Jeg er rigtig glad for, at vores pædagogiske medarbejdere er stolte af deres arbejde og reflekterer over hvilke metoder de anvender i deres pædagogiske arbejde. Det er et tegn på dygtige pædagoger, og det giver god mening for børnene. I dette tilfælde er det min overbevisning, at langt de fleste af de deltagende institutioner har forstået, at dette var et forskningsprojekt og ikke Københavns Kommunes nye sprogindsats. Vi har fortsat metodefrihed i KK. Vi har blot som forvaltning i forlængelse af de politisk vedtagne pejlemærker om pædagogisk kvalitet en forpligtelse til at vise institutionerne nogle af de metoder, som forskning viser, kan have betydning for børnene, men der er jo ingen krav om at arbejde efter nogle af disse metoder,” skriver hun og henviser i øvrigt til det enighedspapir som LFS har udarbejdet sammen med BUF om grundlaget for sprogindsatsen i København.

Det strukturalistiske sprogsyn

Et sprogsyn, der tager udgangspunkt i grammatik, syntaks og fonetik – et sprogsyn der benytter den psykolingvistiske tilgang. Hvis man benytter et strukturalistisk sprogsyn er der fokus på korrekthed i både grammatik og udtale. Her benyttes tests, der kan påvise forskellige udtale fejl og mangler – altså med fokus på fejl og mangler. Der er en norm for sproget og denne skal barnet følge. Fokus er fjernet fra relationen til individet.

Det funktionalistiske sprogsyn

Et sprogsyn, der tager udgangspunkt i sprogets kommunikative funktioner. Hvis man benytter et funktionalistisk sprogsyn er der fokus på om sproget fungerer som kommunikation – om budskabet kommer frem. Dette bliver også kaldt den socio-interaktionistiske tilgang. Her vurderes sproget ud fra individets sprog i samspil med andre i et autentisk sprogmiljø – eks. vuggestuen.