Et andet møde

Åben forvaltning. Børnefamiliecentret i Brønshøj-Husum-Vanløse vil skabe dialog med lokalsamfundet for at nå ud til og hjælpe de problemramte familier, inden problemerne vokser dem over hovedet. Et ’folkemøde’ i Brønshøj var et første skridt på vejen.

Tekst: Jon Arskog

Der var hoppeborg, ansigtsmaling og ponyridning. Der var loppemarkedsboder, kageboder, sandwich og livemusik. Der var foreningsliv, forretningsliv, ungdomsskole, men ikke mindst var der mulighed for at møde de ansatte i Børnefamiliecenter Københavns Brønshøj-Husum-Vanløse afdeling, BFCK BHV.

Som et led i både tillidsdagsorden og kommunens ambition om at skabe en mere åben, sammenhængende og inkluderende by, afholdt BFCK BHV et slags ’folkemøde’ i gården på Brønshøjvej 17, hvor de problemramte familier, ’forvaltningen’, ansvarsbeviste medborgere, erhvervsliv og fritidsforeninger kunne møde hinanden med henblik på at bygge bro til en bedre fremtid for alle, men ikke mindst for de problematiserede familier.

”Vi har brug for at få kigget folk i øjnene og få skabt en tillid mellem borgerne, os og lokalsamfundet. Det er et spædt første skridt i retning af at lave et samarbejde, der skal give borgerne et andet syn på, hvem vi er og hvad det er vi laver, og gøre at lokalsamfundet tænker medborgerskab på en anden måde,” forklarer Claus Emanuelsen, der er tillidsmand for de 21 LFS’ere, der arbejder i BFCK BHV.

”Vi vil også gerne have en dialog med borgerne om, hvad det vil sige at have deres børn og unge anbragt, for der er mange fordomme og mange der frygter det, selvom det kan være den bedste løsning for familierne. Og så håber vi, at der er nogen der kommer med feedback til os, på det arbejde vi gør,” siger Claus Emanuelsen.

I BFCK BHV håndterer ca. 100 medarbejdere kontakten med i omegnen af 1000 børn, der enten er anbragt i familiepleje, på institution eller som er problematiserede og i risiko for at havne i anbringelse. Oplevelsen er, at mange af de familier dukker nakken og går i forsvarsposition, når de træder ind ad døren i centret, for det er her de har magten til at tvangsfjerne børnene. Det billede og den frygt vil centret også gerne ændre på med dette ’et andet møde’ med borgerne. Centerleder Christian Sørensen supplerer:

”Der vil vi gerne fortælle, at ja vi har en stor rød knap, som vi kan trykke på, men at det faktisk er sjældent, at vi bruger den,” siger han og forklarer, at BFCK BHV gerne vil vise sig frem, som andet end ’farlige’ myndighedspersoner.

En bro til foreningslivet

’Folkemødet’ i Brønshøj handler i høj grad også om at involvere lokalsamfundet. Det gælder både borgere, foreningsliv og erhvervsliv.

Derfor er foreningerne Socialt Fællesskab af 2008 og nogle idrætsforeninger.

”Målet er at få skabt en bro til foreningslivet og få bragt de unge og deres familier ind i de cirkler. Der skal de ind, fordi hvis de får en relation eller oplevelsen af at være noget for nogen, så udvikler de sig positivt. Hvis de kun får at vide, at de er et problem, så er det en nedadgående spiral og så er forældrene ikke i stand til at tage vare på deres børns behov, og så må vi gå ud og anbringe dem. Men hvis vi nu kunne få skabt en bevægelse inden, hvor civilsamfundet får plads, så kan vi få et mere holdbart og selvbærende samfund,” siger Christian Sørensen og uddyber:

”Det kunne være at en enlig mor med tre børn, der ikke umiddelbart har noget overskud i hverdagen, kunne komme ind i en forening, hvor de kan få et fællesskab om madlavningen og bearbejde udfordringerne i livet. Det kunne måske give hende det overskud igen,” siger han og peger på, at centret ikke på den lange bane har budget til at sætte ind så tidligt med medarbejdere, der kan mandsopdække familierne og lære dem, hvordan de skal begå sig, f.eks. i forhold til bare at betale regninger.

”Problemet er, at de ikke har det netværk, som de fleste andre har, der kan hjælpe i de situationer, hvor vi har brug for viden om, hvordan man gør ting. De har ikke på samme måde noget at ’bytte’ med, og når man ikke har sådan et ’bytte’-netværk, så vælter det hele nemt. Der er det her ’folkemøde’ en opfordring til vores foreninger om at være med og gøre sig klar til et større socialt ansvar,” siger han og peger på, at der er behov for borgere, der vil være noget for andre.

Vil gerne påtage sig ansvar

Det lader også til, at der har sneget sig sådanne borgere ind til ’folkemødet’ i gården ved BFCK BHV. Et ægtepar, der bor rundt om hjørnet sidder og drikker en kop kaffe og snakker lidt med Christian Sørensen om formålet med arrangementet. De giver udtryk for, at de gerne vil støtte op om den tankegang, men hvordan ved de endnu ikke.

Den frivilige forening Socialt Fællesskab af 2008 er også med på ideen. Deres formål er at skabe et socialt netværk for enlige forsørgere, handicappede, psykiske syge, flygtninge og indvandrer, folke- og førtidspensionister og dem der sidder alene.

Et par store teenage-drenge får sig en snak med to medarbejdere fra Dansk Supermarked. De vil gerne have et fritidsjob og det lader til at være en mulighed. De får nogle ansøgningsskemaer med hjem.

Det lader sig gøre, fordi Dansk Supermarked og Radiometer igennem flere år har samarbejdet med BFCK BHV om at tilbyde netop udsatte unge, muligheden for en praktikperiode og derefter et fritidsjob, hvis de er i stand til det. De to firmaer har sammen med andre lokale virksomheder og foreninger sponseret arrangementet med penge og mad. Det at de deltager i arrangementet og tilbyder de unge job er en vigtig del af at skabe det inkluderende lokalsamfund, lyder det fra Christian Sørensen, men det gavner også dem selv, siger de to repræsentanter fra Dansk Supermarkeds HR-afdeling, der er med til ’folkemødet’. De får nogle gode dedikerede unge ind i forretningerne, netop fordi de viser dem, at de er noget og kan noget. Samtidig giver det også den nødvendige respekt for erhvervslivet i de unges netværk, lyder det.

Ved ikke, hvor det ender

Hvor det ender, ved hverken Claus Emanuelsen eller Christian Sørensen.

”Det er en skør idé, som vi har fået i medarbejdergruppen, om at lave sådan et ’folkemøde’. Det er en anderledes måde at møde borgerne på, hvor vi kan se hinanden i en anden kontekst end i familiehuset. Vi kan se forældrene trække deres børn rundt på en pony, se hvordan de hygger sig i hoppeborgen. Det giver noget at se dem opslugt med deres børn på en anden måde. Ikke at det skal være en analyse vi gør ved et sådant arrangement, men alligevel,” siger Claus Emanuelsen:

”Vi ved ikke, hvor det ender, men det er et sted at starte. Vi håber, at vi får nogle ressourcestærke borgere og foreningslivet til at gå ind i et samarbejde. Umiddelbart har det virket positivt. Men vi må se, om det er den form vi skal arbejde videre med, eller om det skal være noget helt andet. Det slutter i hvert fald ikke med det her,” siger han.