Den lille sol skinner stadig

Jubilæum. Efter 75 år skinner børnenes hjem villaen Solliden i Valby fortsat. Endda stærkere end før.

Tekst: Jon Arskog

Udefra ligner den nyligt istandsatte villa i Valby en villa, som de andre på vejen. Kigger man ind bag hækken åbenbarer sig dog et åndehul for børn af en anden verden. Udearealet er et meget veldresseret et af slagsen med bålplads, klatrestativ, svævebane, syvmands fodboldmål, gynger og sandkasser, men det er også det eneste der - udover størrelsen på villaen - antyder, at der på ejendommen skulle være andet end et almindeligt familiehjem.

Indvendigt er der hjemligt. Der står billeder af børn på kommoden i entreen, udover kunst hænger der billeder af børn og voksne på ferie og på oplevelser på væggene. Der er stuer, spisestuer, badeværelser, køkkener – og børneværelser, der ligner et hvilket som helst dansk barns anno 2014. Her hænger plakater med fodboldspillere, pop- og filmstjerner, der er Playstation, tv-apparater og hvad der efterhånden hører til børneværelser og teenageværelser.

Det eneste, der mangler er forældresoveværelset. Det er i stedet udskiftet med et lille undseeligt vagtværelse. Mor og far sover nemlig ikke her. Det gør de hjemme hos sig selv.

Børnehjem med tryk på ’hjem’

Villaen er et børnehjem med tryk på sidste del af ordet. På børnehjemmet Solliden, der er opkaldt efter den svenske kongefamilies sommerresidens på Øland og betyder lille sol, er fokus i dag på hjemlighed for børnene. Derfor kalder Solliden sig stadig for et børnehjem, selvom mange nok forbinder netop det ord med kolde sovesale og fællesbade i en fjern fortid, og et sted, hvor man mod sin vilje skal opholde sig på ubestemt tid.

Sådan har det måske været en gang, men sådan er virkeligeden ikke længere. Her oser af hygge, god kontakt med børnene og på denne dag – 28. august, hvor Sollidens 75 år fejres er mange tidligere beboere og deres familier med – glade og taknemmelige for den tid de har haft på børnehjemmet.

Solliden blev bygget i en anden tid. Året var 1939, da den funktionalistiske villa på Kjærstrupvej i Valby blev bygget og indrettet til privat børnehjem. Dengang boede 20 børn i alderen 2-14 år på sovesale og havde fælles badeværelser. I 1951 blev Solliden overtaget af Københavns Kommune og i 1960’erne blev børnehjemmet bygget om, så børnene kunne bo på to- og fire-mands værelser og pædagoger blev ansat. I dag er det enmandsværelser. Der er plads til 12 børn og unge i alderen 4-18 år. 13 voksne er ansat, heraf seks pædagoger, en afdelingsleder og en leder.

Man kalder sig det moderne børnehjem med autentiske og handlingsorienterede voksne. Og noget tyder på, at det ikke er helt ved siden af.

Solliden vil kæmpe for sin stil

Til fejringen af 75-året talte Martin Korsbæk fra DU Børn – og han var ikke i tvivl:

”I forbindelse med forberedelsen af det nye Socialtilsyn, var nogle af forvaltningens nyere konsulenter ude på alle døgninstitutionerne og forsøge at hjælpe dem med forberedelserne. Imod alle forventninger var det eneste sted, hvor de for alvor blev udfordret – og populært sagt ”fik ørerne i maskinen” – børnehjemmet Solliden. De nye konsulenter kom efter mødet på Solliden ind på mit kontor og var på den anden ende. De fortalte, at de og ledelsen var gået galt af hinanden på besøget. De havde stillet spørgsmålstegn ved nogle af Sollidens traditioner, selvforståelser og hvorvidt disse blev underbygget af viden og teori i tilstrækkelig grad.

Et af de helt centrale nedslagspunkter, som konsulenterne var optaget af, var brugen af betegnelsen ’børnehjem’ og tilmed et moderne et af slagsen, hvor man har indrettet villaen i Valby, som et ganske almindeligt hjem. Er det ikke forældet og i det hele taget en negativt ladet betegnelse, spurgte de. Konsulenterne argumenterede for, at et børnehjem og en døgninstitution kun kan udgøre en parentes i udsatte børns liv på vej hjem til familien, eller i familie- og netværkspleje.”

”Dét er meget et udtryk for den dominerende diskurs i samfundet, at døgninstitutioners anbringelser helst skal være så korte, som overhovedet muligt, mens familiepleje og hjemmebaserede indsatser er det eneste lyksaliggørende. Men behøver det at være sådan?”

”Svaret er nej. Det er ikke et spørgsmål om enten/eller, men mere et spørgsmål om både/og. Solliden placerer sig midt i mellem. Et af Sollidens mål er, at børnene sikres en tryg barndom i form af et hjem, der er en tryg og sikker base for det enkelte barn og hvor der er et velfungerende forældresamarbejde. Der hersker ikke tvivl om, at børnene er forældrenes børn, og at de sammen med det øvrige netværk er en naturlig del af hverdagen på børnehjemmet. Det betyder samtidig meget, at børnene kan blive i deres oprindelige skoletilbud og at deres venner kan komme med hjem på besøg i villaen, der på mange måder ligner de andre børn i områdets hjem. Det er alt i alt et særdeles velegnet alternativ til plejefamilier, der ligesom andre moderne børnefamilier kan gå i opløsning af mange forskellige årsager – i modsætning til Solliden, der består,” sagde Martin Korsbæk, der måtte ud for at rede trådene mellem konsulenterne og Sollliden ud.

Socialtilsyn: Højt fagligt niveau

”Det lykkedes ikke. Til gengæld har jeg efterfølgende tænkt en del over hele forløbet og hvad det betyder, at medarbejderne er pavestolte af Solliden og vil gå i krig for denne, hvis det skulle være. Det kunne være et tegn på fare, men realiterne viser noget helt andet,” sagde han og pegede på det nye Socialtilsyns rapport om Solliden.

Af den fremgår det, at det er det nye Socialtilsyns vurdering, at Solliden er et tilbud, hvor der pågår et arbejde med børn og unge på et højt fagligt niveau. Tilsynet oplever en høj bevidsthed i tilbuddet om relevante metoder til at styrke børnenes motivation for skolegang. Samarbejdet med forældrene vurderes som værende udført med stor dygtighed. Solliden er bevidste om brugen af metoderne. Ledelse udøves efter tilsynets vurdering kompetent, herunder med en synlig og angiveligt flot udnyttelse af de tilstedeværende økonomiske ressourcer, sikring af faglige opkvalificering og udvikling af medarbejdergruppen med stor trivsel til følge. At der i ledelsen og hos medarbejderne er et stort og relevant fokus på inddragelse af forældre og andet relevant netværk, samt fokus på børnenes behov. Og sidst men ikke mindst, at stedet vurderes som et tilbud i god og bæredygtig drift.

Med andre ord skinner lille sol altså stadig – og måske mere end nogensinde før, her 75 år efter etableringen.