Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Boganmeldelse
”At samtale sig til viden”
Sociokulturelle teorier om børns læring om og gennem sprog og samtale af ADHD-børn.
Af Stine Rademacher, pædagog i Drivhuset i Vanløse
Læring er det, der sker, mens du er optaget af andre ting” er mottoet, som indleder bogen, og er inspireret af en kendt John Lennons tekst.
Vi lærer hele tiden og bogen beskriver samtalens og dialogens vigtighed for børns læring, deltagernes roller, betydning og ansvar. Sproget er barnets redskab til at sortere og systematisere erfaringer, således at det skaber mulighed for tilegnelse af viden om omverdenen, normer, hændelser, kulturer osv. Bogen beskriver de dialogiske læringsperspektiver, som byggende på sociokulturelle læringsteorier og giver en beskrivelse af disse.
Teorien er krydret med eksempler fra den pædagogiske hverdag, som giver god forståelse af teorien i praksis, og dermed gør den håndterbar og aktuel.
Jeg nikkede genkendende til en del af disse eksempler, både dem med den gode kommunikation, som bidrager til barnets læring, samt dem, hvor jeg kommer til at gå ind og overtage i dialogen. Det var lærerigt i forhold til min egen ageren i praksis.
Undervejs i bogen stilles der spørgsmålstegn ved, om det pædagogiske personale i daginstitutionerne, har den fornødne viden om børns sprogindlæring? Det er en aktuel og spændende diskussion, som jeg synes det er vigtigt at få med i denne sammenhæng. Den bør vi udfolde i vores institutioner og gerne bringe videre til omgivelserne, som væsentlige i forhold til ressourcefordeling i kommuner, forvaltninger og institutioner.
Bogen bibringer måske ikke noget nyt, men sætter fokus på et meget aktuelt emne og opsummerer vigtig teori om, hvordan denne kan effektueres i praksis. Derved giver den viden og inspiration til os, som pædagoger, i vores praksis. Det er altid dejligt og nødvendigt, for hele tiden at holde os på sporet af det, som danner baggrund for børnenes læring, så vi ikke glemmer det i vores af og til meget hektiske hverdag. Forfatteren har afslutningsvis en pointe om, at vi som pædagoger har en forpligtelse som kultur- og vidensbærere med baggrund i den nordiske institutionstradition.
Tekstens indhold er klart og underbygget af teoretisk viden og relevant forskning, som med fordel kan læses af pædagoger og andre som har interesse for børns læring.
Konklusion:
Jeg giver ”At samtale sig til viden” seks stjerner, begrundet i aktualiteten af bogens emne og indhold, samt den motiverende effekt, den har på læseren.