Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
FAIR FORHOLD I KØBENHAVN
Reaktion. Med kampagnen ”Fair forhold i København” har Københavns Kommune taget fat på bekæmpelsen af social dumping fx på kommunens egne byggepladser og rengøringsområdet. Men hvad med det pædagogiske område, har LFS spurgt. Det skal nu undersøges nærmere, siger overborgmester Frank Jensen.
Tekst: Jon Arskog
Over de seneste år har der i dagspressen været flere eksempler på social dumping, hvor leverandører til Københavns Kommune underbetaler deres folk og i øvrigt byder anløbne arbejdsvilkår. Men det skal være slut.
Københavns Kommune har taget fat på bekæmpelsen af social dumping på de af kommunens områder, der er omfattet af udbudsreglerne. Det drejer sig blandt andet om byggepladser og rengøringsområdet, hvor løn- og arbejdsvilkår i flere tilfælde har vist sig at være i strid med det internationale LO’s konventioner.
Under navnet ”Fair forhold i København” lancerede byens socialdemokratiske overborgmester, Frank Jensen, en ny kampagne og et indsatsteam, der skal rykke ud og tjekke løn- og arbejdsvilkår på blandt andet de kommunale byggepladser, ligesom der i øvrigt i kommunens aftaler med leverandørerne skal skrives passager ind om krav til løn- og arbejdsvilkår, der ifølge Internationale LO’s konvention 94 skal være på samme niveau, som gælder lokalt.
”Vi har set polske håndværkere blive spist af med timelønninger på 40 kroner. Men vi vil simpelthen ikke finde os i, at lønmodtagere bliver udnyttet og underbetalt i ly af kommunale kontrakter og opgaver,” sagde han i forbindelse med præsentationen af kampagnen på rådhuset og proklamerede videre:
”I København vil vi gå forrest. Vi er den første myndighed, der udbyder et indsatsteam, så vi betræder helt nyt land. Derfor vil vi løbende evaluere indsatsen og sikre, at den virker efter hensigten.”
Hvad med det pædagogiske område, Frank?
Thomas Enghausen, Almenområdeformand i LFS, er begejstret for, at der nu endelig er en kommune, der tager kampen op mod social dumping, men samtidig med at ”Fair forhold”-kampagnen lanceres sidder han med en sag fra en privat daginstitution, der, som omtalt i sidste nummer af LFS Nyt, i den grad underbetaler sine ansatte, ikke giver pension og straffer dem økonomisk, hvis de udtaler sig om institutionens arbejdsforhold.
”Det må vel også gælde på det pædagogiske område, at der skal være fair forhold. Spørgsmålet er, hvad Frank Jensen vil gøre ved de forhold, der hersker på nogle af de private institutioner vi sidder med,” siger han.
For at gøre kommunen opmærksom på problemet har LFS sendt en række børne- og ungdomspolitikere og relevante borgmestre et orienteringsbrev om den pågældende sag.
I den forbindelse siger LFS-formand Britt Petersen:
”Vi er stolte af en by der går imod socialdumping og som arbejder målrettet for at sikre fair arbejdsforhold fra alle leverandører, men der er faktisk områder i kommunen hvor der i høj grad florerer unfair arbejdsforhold og det en del af de private institutioner og skoler som kommunen er pligtige til at yde tilskud til. Jeg håber, at vi med vores henvendelse kan få rettet spotlight bare en anelse på dette område også.”
Social dumping skal bekæmpes alle steder
Reaktionen fra flere politikere har været utilfredshed og et ønske om at slå til mod den sociale dumping på alle kommunens områder.
Det gælder blandt andre sundhedsborgmester Nina Thomsen, SF, hendes partikollega, børne- og ungdomspolitiker Klaus Mygind, Enhedslistens Rikke Lauritzen og overborgmester Frank Jensen, S, der vil have muligheden for at gribe ind overfor den sociale dumping på blandt andet de private daginstitutioner undersøgt.
”Jeg synes, at det er godt og vigtigt, at LFS sætter fokus på arbejdsforholdene i private daginstitutioner og jeg håber, at indsatsten vil føre til solide overenskomster. Som Socialdemokrat går jeg ind for ordnede overenskomstmæssige forhold på alle arbejdspladser,” siger Frank Jensen til LFS Nyt.
Hidtil har det blandt kommunens jurister været den gængse opfattelse, at man intet kunne gøre i forhold til løn- og arbejdsvilkår på de private institutioner. Man skulle blot i henhold til Dagtilbudsloven udbetale de beløb og udføre det sparsomme tilsyn, som loven foreskriver.
I forbindelse med ”Fair forhold”-kampagnen har Beskæftigelsesministeriet dog udarbejdet en vejledning til, hvordan ILO’s konvention 94 skal bruges i forhold til fx byggepladserne, og med den i hånden mener juristerne nu – efter at have fået LFS’ orienteringsskrivelse – at der godt kan være noget at komme efter.
”Jeg vil nu stille et forslag, hvor vi pålægger forvaltningen at få undersøgt, om vi som kommune har muligheder for at stille krav til løn- og arbejdsvilkår på private institutioner,” siger han og peger på, at en foreløbig undersøgelse blandt kommunens jurister har vist muligheder.

Man skal ikke kunne tjene penge på pasning af børn
Et andet og mere grundlæggende problem, som LFS har med de private institutioner er muligheden for at trække profit ud af virksomheden. Alt andet lige betyder det nemlig, at der spares på kvaliteten for at maksimere profitten.
På det punkt er Frank Jensen helt enig:
”Vi har meget få helt private daginstitutioner i København, fordi vi har stærke og gode kommunale og selvejende børnehaver og vuggestuer. Det er jeg glad for. Samtidig er det min holdning, at private daginstitutioner ikke bør kunne trække penge ud. Det er ikke noget sundt princip, at tjene penge på pasning af børn. Jeg synes daginstitutioner bør sidestilles med privatskoler, hvor man jo heller ikke kan trække et overskud ud til ejerne.”
Fakta:
Kilde: Københavns Kommune |