Netop nu

KRAV OM KOLDE KONTANTER

Kolde kontanter står øverst på hitlisten hos lønmodtagerne, mens arbejdsgiverne hellere vil satse på efteruddannelse. Det var billedet, der tegnede sig to dage før starten på overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked. Ifølge dagbladet Børsen har de danske virksomhedsledere forberedt sig på krav fra fagbevægelsen om øget satsning på uddannelse. Ifølge en ny konjunkturanalyse fra Greens vil knap halvdelen af alle virksomheder bruge flere penge på uddannelse i 2007. Det vækker glæde hos både administrerende direktør i Dansk Industri, Hans Skov Christensen, og hos LO-formand Hans Jensen.
Kilde: Net-Redaktionen

DANSKERE ARBEJDER – MEGET

Det er en myte at danskerne er blandt dem der arbejder mindst i OECD. Myten er opstået, fordi man hidtil alene har set på den gennemsnitlige arbejdstid per beskæftiget. Man glemmer nemlig at her i landet arbejder alle, og at en del kvinder har deltid, så et gennemsnit på arbejdstid er ikke retvisende. Man må også tage andelen af befolkningen der arbejder med i betragtning, for at få den samlede mængde arbejde.

Og når man gør det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd at den gennemsnitlige årlige arbejdstid pr. indbygger i den erhvervsaktive alder er ca. otte timer højere i Danmark end gennemsnittet i OECD, svarende til en 13. plads ud af 29 OECD-lande.

For den samlede produktion og velstand er det jo relevant hvor meget, der i alt arbejdes – ikke i sig selv hvor mange timer, den enkelte arbejder. Der kan således blive arbejdet flere timer og skabt mere produktion og velstand i et samfund, hvor en meget stor del af befolkningen> arbejder færre timer per beskæftiget end i et samfund, hvor en mindre del af befolkningen
arbejder flere timer per beskæftiget.

Tallene viser også, at i flertallet af de gamle EU-lande (EU-15) er den gennemsnitlige arbejdstid pr. indbygger i den erhvervsaktive alder markant (70-230 timer per år) lavere end i Danmark.

TYVSTARTER INDUSTRIKULTURÅRET

Arbejdsmuseet tyvstarter med en kunstudstilling, som tager udgangspunkt i 1780’erne, da de første danske kunstnere begyndte at interessere sig for industrien, der dengang var en sjælden foreteelse og ofte befandt sig langt fra kunstnernes daglige verden. Men da de først fik øje på de industrielle anlæg blev de fascinerede. I det 19. århundrede er de sociale og menneskelige omkostninger ved industrialiseringen for alvor blev synlige, og arbejdsløsheden og fattigdommen blandt de mange arbejdere, der strømmede til byerne, optog nu de kunstnere, der ville sætte aktuelle problemer under debat.

Kun sjældent bevægede kunstnerne sig derimod ind i industribygningerne. Efterhånden begav enkelte kunstnere sig dog ind i jernstøberier og maskinhaller for at gøre industriens og arbejdernes verden til et emne i malerkunsten. Udstillingen forfølger holdningerne til industrialiseringen gennem det 20. århundrede fra trussel til teknikbegejstring.
Industriens billeder vises fra 11. januar til 18. marts 2007.
Maleri af L. Tuxen

ØNSKER MINDRE ULIGHED

Forskellen på rig og fattig er for stor i Danmark, og regeringen gør for lidt for at stoppe uligheden. Det mener et stort flertal af danskerne i en ny Vilstrup-måling, skriver 3Fs nyhedsbrev.
Og uddyber: 48 procent af danskerne mener at regeringen gør for lidt for at dæmpe den sociale ulighed. Kun 28 procent er uenige i det. Uligheden vokser især på grund af de nedsatte sociale ydelser.

HVER FJERDE HJEMLØSE ER KVINDE

Sidste år var ca. 7.300 mennesker hjemløse og omkring 25 pct. af dem var kvinder, skriver Kristeligt Dagblad ud fra tal fra Ankestyrelsen. 62 pct. af brugerne boede på herberg én gang, mens 22 pct. brugte tilbuddet mere end tre gange. Hjemløse mænd er i gennemsnit 42 år, mens kvinderne er 39. 5 pct. af herbergenes brugere stammer fra lande uden for Norden og EU.

INGEN EROTISKE SMS’ER OG MMS’ER TIL BØRN

Teleselskaberne skal følge med i hvilke tjenester, der efter aftale med dem, udbydes på deres netværk og skal afbryde forbindelsen til virksomheder, der markedsfører SMS’er og MMS’er med erotisk eller seksuelt indhold. Det forpligter de sig til i et tilsagn, som de netop har afgivet over for Forbrugerombudsmanden.

Teleselskaberne, der har underskrevet tilsagnet, er Telia, TDC, 3, Sonofon og Tele2

.Forbrugerombudsmanden indkaldte branchen til forhandlinger efter, at det i tv-programmet ”Kontant” kom frem, at børn under 16 år uden problemer kan købe eksempelvis erotiske SMS’er og MMS’er i strid med selskabernes egne retningslinjer.

STØJ FRA ANDRE MENNESKER

Ringende telefoner, kolleger der taler, eller børn der leger er en form for støj, der generer flere og flere i arbejdsmiljøet. Fællesnævneren for den form for støj er, at det sjældent resulterer i en høreskade, og at det er svært at måle graden af påvirkning. Det er ofte støj fra menneskelig aktivitet, også kaldet generende støj.

En udredningsrapport fra Arbejdsmiljøinstituttet peger på at denne form for støj måske har stor betydning for sygefravær og tidligt arbejdsophør.

Pædagoger er en af de faggrupper,som melder om flest problemer med nedsat hørelse, tinnitus og lydoverfølsomhed. Samtidig rapporterer fire ud af fem kvindelige pædagoger eller pædagogmedhjælpere, at der er højt støjniveau på deres arbejde (kilde: Den Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK) fra 2000). Konkret viser målinger, at den gennemsnitlige støjbelastning i børnehaver og vuggestuer ligger på 80 dB(A) og 82 dB(A) i skolefritidsordninger. Men de målte støjbelastninger kan ikke forklare, at så mange pædagoger har problemer med hørelsen. Også folkeskolelærerne melder om store problemer med generende støj, og heller ikke for den gruppe er det muligt entydigt at forklare de store problemer med høreskader.

På trods af, at det er svært at måle effekten af generende støj, ved man i dag, at der hvor folk oplever at være generet af høj støj, rapporteres også symptomer som hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær. En konsekvens kan også være, at man er mindre tilfreds med sit job, og at engagementet i arbejdet daler. Det kan også betyde at man oftere melder sig syg og i sidste instans forlader arbejdsmarkedet før tid.

Ud over selve støjen betyder også det psykiske arbejdsmiljø og individuelle menneskelige faktorer og ressourcer ind. Og netop dette samspil er ikke ens på to arbejdspladser. Men gode støjdæmpende råd er altid gode. Kilde: Udredningsrapporten “Støj fra menneskelig aktivitet” som kan downloades på www.ami.dk under “udgivelser” fra 2006.

PSYKOSOCIAL BEHANDLING BEDRE END MEDICIN

Psykosociale behandlingsmetoder virker i gennemsnit fire gange bedre end medicin over for depression hos børn og unge – uanset hvor svære symptomer de har. Det viser en systematisk forskningsoversigt fra Nordisk Campbell Centers SORO-database. Forskningsoversigten fastslår desuden, at effekten er større for teenagere end for yngre børn og større for piger end drenge.

Hvor mange depressive børn og unge der findes er svært at sige. Internationale tal går fra 0,4 pct. til 8,3 pct. Det svarer til mellem 5.000 og 100.000 danske børn og unge. Depression blandt børn og unge er alvorligt, det er forbundet med lavt selvværd, dårligt helbred, familieproblemer, misbrug og selvmordsforsøg. Ofte medfører det yderligere problemer i dagligdagen i form af konflikter og skoleproblemer. Depressionen er i op til 40 pct. af tilfældene vedvarende eller tilbagevendende, så hvor effektiv en behandling er kan afhænge af hvor tidligt den bliver sat i værk.

UDDANNEDE UDVIKLINGSHÆMMEDE

I starten af dette år fremlægger undervisningsminister Bertel Haarder (V) lovforslag til en ungdomsuddannelse for udviklingshæmmede. Der er afsat 30 mio. kr. i 2007 og 72 mio. kr. de efterfølgende år til den 3-årige uddannelse.

UFC HANDICAP BLIVER EN DEL AF HANDICAPENHEDEN

Den 1. januar 2007 fusionerer UFC Handicap med VFC-Socialt Udsatte, UFC Børn og Unge – og Styrelsen for Social Service. Tilsammen bliver de en nye styrelse: Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service.