DAGPLEJEPÆDAGOGEN SOM UNDERVISER OG VEJLEDER

Den pædagogiske diplomuddannelse fås i mange udgaver og mange moduler.

Diplomuddannelsen i Pædagogisk arbejde har til formål at: ”Den studerende udvikler kompetencer til at anvende metoder til kritisk at kunne undersøge, analysere og kvalificere det pædagogiske arbejdsfelts centrale teoridannelser og forklaringsmodeller i forhold til den pædagogiske praksis. Den studerende skal kvalificere sin viden om institutioners samfundsmæssige funktion og videreudvikle sin skriftlige og mundtlige formidlingskompetence. Den studerende skal opnå personlige og faglige kompetencer på højt niveau og kunne forestå almen udvikling af det pædagogiske praksisfelt og varetagelse af særlige pædagogiske funktioner som fx konsulent- og formidlingsvirksomhed, ledelse, tværfagligt samarbejde og projektledelse.” Netop denne diplomuddannelse indeholder to moduler som specifikt retter sig mod arbejdet som dagplejepædagog. Den ene er Dagplejepædagogik, den anden Dagplejepædagogen som underviser og vejleder, og dette sidste modul er det, der henvises til i artiklen.

Begge moduler kan indgå som faglige moduler i en pædagogisk diplomuddannelse i pædagogisk arbejde, men vil også kunne indgå i diplomen i socialpædagogik, i voksenpædagogik og uddannelsesplanlægning, i vejledning og supervision og i projektledelse og organisationsudvikling.
Læs mere på www.cvustork.dk/diplomuddannelser.aps (link ikke længere aktivt, red.)

Af Elisabeth Lockert Lange

AT LÆRE (NOGEN) NOGET

Tina Düsterdich er lektor på CVU Storkøbenhavn med voksenpædagogik som speciale. Hun er en af underviserne på diplomuddannelsen.

Desuden har dagplejepædagogernes faggruppeudvalg i LFS benyttet hende til kurserne ”Når voksne møder voksne” om dagplejepædagogens rolle i mødet med dagplejeren. Kurser som i øvrigt meget hurtigt blev overtegnede. Dagplejepædagogerne må have spottet med det samme at det kunne være en hjælp i forhold til deres voksenpædagogiske behov. For de har intet lært om den formidlingsproces til voksne, som de bliver kastet ud i, når de starter som dagplejepædagoger.

Derfor er diplomuddannelsen med modulet ”Dagplejepædagogen som voksenunderviser og vejleder” heller ikke svær at få studerende nok til. Mens dagplejepædagogerne føler de har styr på selve dagplejepædagogikken, er de usikre i mødet med de voksne. Når nu de har sagt noget til dagplejerne, hvorfor er der så ikke er sket noget næste gang? Det giver uddannelsen dem en forståelse af.

Uddannelsen tilfører dem i det hele taget en forståelse af hvad læring er.

”Dagplejepædagogerne når til en forståelse af at de har en for ældet opfattelse af og syn på læring. De tænker at hvis bare de er dygtige og formidler det rigtigt, så forstår dagplejerne det og retter sig efter det. Men i dag ved vi at ingen kan lære nogen noget, og det provokerer dagplejepædagogerne at få at vide at de ikke kan lære dagplejerne noget. Men de kan selvfølgelig støtte deres nysgerrighed, lægge ting til rette for dem, og på alle måder skabe muligheder og rum for læring.”

Diplomuddannelsen er en teoretisk uddannelse, som forud sætter en praksisuddannelse. På uddannelsen arbejder de stude rende sig frem til en forståelse af hvilket felt de arbejder i, hvilke roller og funktioner de kan have – og hvad de konkret kan gøre i situationen. For det handler både om at få konkrete værktøjer, men også om en bevidsthed om egne roller og egne funktioner.

Og der er som bekendt mange. Primært vejledning og coaching på den ene side og tilsyn og kontrol på den anden.
”De får en dybere forståelse for, hvor mange forskellige kasketter de kan nå at veksle mellem. Og hvordan de kan være understøttende den ene dag og kontrollant den næste, med an dre ord en dybere forståelse af deres egen rolle.” På to-dages kurserne når man ikke hertil, understreger Tina Düsterdich, der handler det mest om det håndværksprægede, at forstå hvad læring er og hvad vi kan gøre.

DAGPLEJEPÆDAGOGER = OMGIVELSE

Tina Düsterdich tager udgangspunkt i Knud Illeris’ læringsfor ståelse (se faktaboks). Kort fortalt mener han at der i læring er en indre del og en ydre del, det vil sige læring foregår både i ens eget hoved og i samspil med omgivelserne, som kan være et menneske, en bog eller noget andet.

”Dagplejepædagogerne er en omgivelse for dagplejernes læring. Netop det syn på deres egen rolle i dagplejernes læring fi k dagplejepædagogerne en forståelse af.”

Hun peger på at ikke alt handler om læring. Nogle gange er det en konkret situation med en opgave som skal løses, og som dagplejepædagogen fortæller om. Det er vigtigt at få skilt den si tuation fra læringssituationen, hvor det handler om at motivere, om at skabe lyst, skabe rum til refl eksion og læring – om at fl ytte folk, så de gør noget anderledes, ændrer adfærd og holdning.
Hun giver et eksempel:

”Økologisk mad. Det kan dagplejerne tage på sig som endnu en opgave, som kommer fra de tovlige politikere. De kan også gå ind i det med en helt anden holdning, hvor de ser meningen med det. Så er det læring.” På uddannelsen lærer dagplejepædagogerne at formidle en mening med det der skal gøres fx læreplaner og økomad. Men læring skaber også modstand, det oplever alle dagplejepædago ger. Men hvorfor gør det det?

”Uddannelsen lærer dem forståelse for hvad der foregår, fx hvad modstanden drejer sig om. Nogle gange tror de at de skal undgå den, men man kan ikke undgå modstand. Man kan fi nde ud af hvad den bunder i og se den som et potentiale, og ikke som en negativ afværgen.”

Tina Düsterdich gør opmærksom på den forforståelse, som voksne mennesker har, når de kommer på uddannelse.

”De tror at de skal skrive ned. Men hvis man skal nå en for ståelse af noget, skal man måske noget helt andet, fx prøve det af eller diskutere det. Én af de studerende på holdet sagde om hendes forsøg med at lære dagplejerne om læreplanerne: ”jeg tyggede læreplanerne igennem sammen med mine kolleger, og så tog jeg ud til dagplejerne og fortalte dem, hvad vi var kommet frem til. Men måske skulle jeg have haft den proces med dag plejerne i stedet for. Vi kunne sammen være gået på opdagelse og set på, hvad vi kunne og ville med det. I stedet for at jeg tog ejerskabet fra dem.”

Værdierne i en videreuddannelse er tydelige for Tina Düsterdich

Ifølge professor Knud Illeris har al læring tre integrerede dimensioner: en indholdsdimension som vedrører det der skal læres, en psykodynamisk dimension som vedrører de følelser, motivationer og holdninger der er knyttet til læringen, og en social- samfundsmæssig dimension som vedrører de ydre sammenhænge læringen indgår i.

Ud fra denne brede og nyskabende læringsforstå else gennemgår og udbygger han i sin bog Læring en række ældre og nye læringsteorier og skaber en fælles forståelsesramme for læring, udvikling, socialisering og kvalifi cering i dag.