Socialt udsatte børn

Af Elisabeth Lockert Lange

Børnehaven kan styrke socialt udsatte børn

MEN DET KRÆVER TID OG RESSOURCER, FOR INDSATSEN KRÆVER DAGPASNING AF HØJ KVALITET.
NEDSKÆRINGER OG STIGENDE PRES PÅ DAGINSTITUTIONERNE ER MED ANDRE ORDIKKE VEJEN MOD MÅLET.

En ny rapport fra Socialforskningsinstituttet dokumenterer at daginstitutioner kan gøre en forskel, når det drejer sig om indsatsen over for socialt dårligt stillede børn.

Rapporten fremlægger viden og erfaringer fra indsatser dels i Danmark, dels i USA, der har haft som formål at styrke børns kompetencer. Og især de amerikanske erfaringer tyder på, at der kan være positive effekter af en målrettet indsats både på kort og lang sigt.

Dagpasningssystemet er med andre ord en oplagt indgang til særlige indsatser over for børn, som har eller vil få det svært. Dagpasningssystemet er en vigtig brik i en samlet indsats til bekæmpelse af blandt andet sociale uligheder. Og da Danmark samtidig er det land i verden hvor den den største andel af landets børn er i daginstitution (94 pct. af alle 3-5-årige danske børn er i børnehave eller dagpleje) er det oplagt at bruge de gode muligheder der er i daginstitutioner for at gøre en særlig indsats for de socialt udsatte børn i dagtilbuddene.

De danske erfaringer på området er ganske vist ikke så omfattende, men de få studier af danske daginstitutioner, der har gjort en særlig indsats, er positive. Rapporten udtrykker dog en tvivl om, hvordan daginstitutionerne skal gøre en indsats over for socialt udsatte børn. Og begrunder tvivlen med at kun meget få institutioner benytter sig af veldefinerede, systematiske og afprøvede programmer, som kan give mere konkret viden.

Derimod er der ingen tvivl om at en koncentration af svage børn er en barriere for en indsats. Det kræver opmærksomhed, da 50 pct. af børn med en svag hjemmebaggrund her i Danmark er koncentreret i 20 pct. af daginstitutionerne. Undersøgelser peger på, at tilbud om særlige indsatser fungerer bedst, når andelen af børn fra udsatte hjem er under 10 pct.
En anden barrierer er at der løbende stilles stadig større krav til institutionernes omstillingsparathed. Nye og flere opgaver bliver som bekendt lagt på daginstitutionerne uden at der bliver tildelt midler til at følge op på disse nye opgaver. Denne barriere kender institutionerne på deres egen krop, men rart er det vel at den nævnes så klart og tydeligt i en rapport fra Socialforskningsinstituttet!

Og rapporten dokumenterer at hovedhjørnestenen i de amerikanske programmer netop er højkvalitetsdagpasning af børnene og ofte kombineret med aktiviteter i programmet, som også retter sig mod børnenes forældre.

BRUG FOR VIDEN

USA har nemlig en lang tradition med sådanne systematiske programmer, men dels er deres udsatte børn langt mere udsatte end de danske, dels er det programmer med få deltagere, det vil sige der satses virkelig både ressourcer og tid. Effektanalyserne af programmerne viser da også en positiv betydning på både kort og lang sigt.

Disse amerikanske erfaringer vurderer rapporten kan være til inspiration for en fremadrettet dansk indsats. På trods af de store forskelle på forholdene for socialt udsatte børn i de to lande konkluderer rapporten, at der er noget at lære af den måde man i USA har tilrettelagt indsatsen i daginstitutionerne på, og ikke mindst den måde man har sikret sig sikker viden om, hvad indsatsen har betydet for børnenes trivsel og læring.

Dagpasning af høj kvalitet i de amerikanske programmer er karakteriseret ved, at personalet er meget veluddannet. Det vil sige, at de har en uddannelse inden for børnepasningsområdet ofte suppleret med efter- og videreuddannelse, hvoraf en del kan være særligt målrettet indholdet i det pågældende program. Det kan omfatte forskellige former for opfølgende hjemmebesøg og kursusaktivitet, hvor der sættes fokus på forældrerollen.

I forhold til Danmark fremhæver undersøgelsen temaerne: sociale uligheder, marginaliseringsmekanismer og effekter af konkrete indsatser som områder hvor der kan iværksættes indsatser til at skaffe mere viden. Det handler bl.a. om betydningen af antallet af socialt udsatte børn i de enkelte daginstitutioner, og om effekten af samspillet mellem ressourcesvage børn og børn fra mere ressourcestærke hjem.

Man antager at det er godt for de ressourcesvage børn at kunne lære af at omgås de ressour cestærke børn. Der er også behov for mere viden om samspillet mellem de ressourcesvage børns forældre og daginstitutionens personale. Der behøves også mere viden om effekterne af de pædagogiske praksisser, der i dag anvendes over for ressour cesvage børn. Bl.a. om indsatsen over for de ressourcesvage børn bedst sker ved, at de kan ”rummes” i en normal institution eller ved en særlig indsats i specielle institutioner. Endelig mener rapporten at der er ”behov for at få taget fat på at udvikle en effektmålingstradition i Danmark.”

DANSKE UNDERSØGELSER

I Danmark er den mest almindelige støtte i institutioner med mange udsatte børn brug af socialrådgiver, psykolog eller ta lepædagog, støttepædagog, konsulentbistand eller supervision.

Men brugen forekommer ikke hyppigt og ikke alle steder. Såle des viser en undersøgelse fra 2005, at 41 pct. af alle adspurgte institutioner oplyser, at de arbejder med specifi kke indsatser rettet mod socialt udsatte børn, mens 15 pct. af alle institutio ner oplyser, at de arbejder ud fra beskrevne og veldefi nerede programmer rettet mod de socialt udsatte. Endelig overvejer kun 12 pct. af de adspurgte institutioner at sætte nogle mere systematiske indsatser i værk.

Der findes ikke deciderede effektmålinger i danske studier af indsatser i daginstitutioner. Det nærmeste, man kommer måling af egentlige effekter, er pædagogers egne evalueringer af nytten af indsatsen. Institutionernes holdning er ofte at de med deres indsats kan sørge for at give udsatte børn et frirum i hverdagen med støtte og trygge rammer, men at indsatsen ikke nødvendig vis rækker langt nok til at gøre en forskel i hjemmemiljøet. En årsag til dette kan være, at det forebyggende arbejde i daginstitutionen i højere grad drejer sig om iden tifi kation og indberetning af problemer og i mindre grad om egentlig løsning af dem.

I en undersøgelse fra 2004 peges der på en række barrierer for succesfuld gennemførelse af indsatser: mangel på uddannet personale, behov for mere viden om støtte til udsatte børn og om forældreinddragelse, behov for mere tid til det enkelte barn, bedre normeringer som en forudsætning for at kunne gennem føre indsatser optimalt.

Kvalitetsniveauet i de enkelte institutioner er vigtig. Den handler om pædagogernes kompetencer og den pædagogiske praksis i institutionen. Og den handler ikke mindst om tid og normeringer. Centrale studier peger på, at det pædagogiske personale savner tid, viden og handlemuligheder i udfoldelse af deres pædagogiske indsats. En undersøgelse fra 2005 peger på barrierer som fl ere opgaver, manglende midler, ophobning af socialt udsatte i enkelte institutioner og manglende løft i pæda gogers faglighed.

Rapporten Socialt udsatte børn i dagtilbud er udarbejdet af forsker Cathrine Jespersen, finansieret af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og udgivet Socialforsknings instituttet.