Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Ledere og tillidsfolk for de kommunale klubber i København udtaler:
Uhørt at klubber og børn skal betale for Københavns Kommunes økonomiske kaos
Børne- og Ungdomsudvalget har på et ordinært møde onsdag den 15. november 2006, valgt at lade byens klubbørn betale for en beregningsteknisk administrativ fejl og Københavns Kommunes økonomiske kaos i Børne- og Ungdomsforvaltningen. De eneste der stemte imod var Venstre og Dansk Folkeparti.
Politikerne har truffet deres beslutning om at hæve juniorklubkontingentet fra 280 kr. til 543 kr. med åbne øjne. Det betyder at den medlemsgruppe som er mest udsat nemlig de 12-14 årige får en månedlig kontingentstigning på 94 pct.
Fritidsklubmedlemmer skal også betale mere i kontingent. Nemlig fra kr. 500 til kr. 543 – en stigning på 9 pct.. Med beslutningen kommer 12 årige til at indbringe kr. 4,7 mio. kr. Som bl.a. skal være med til at dække et underskud på 27,8 mio. fra fritidshjem og KKFO, hvor politikerne har forregnet sig med for høje takster i forhold til det der er lovhjemmel til.
Det er familiepolitisk og pædagogisk et helt uanstændigt forslag
Den dramatiske kontingentstigning vil få mange børn til at forlade juniorklubberne og det vil, ikke mindst, gøre det meget sværere at trække nye til. Med andre ord så ødelægger kontingentstigningen klubbernes muligheder for at udføre de opgaver, de er sat til at løse - af de selv samme politikere.
Den forebyggende indsats i klubberne, også for de 12-14 årige, får meget ringe vilkår. Alle er vidende om de 12-14 åriges sårbarhed i teenagealderen. Vi finder det derfor dybt problematisk, at politikerne alene har truffet beslutningen ud fra et økonomisk rationale. Og vel og mærket en beslutning der, kynisk set, alene vil have effekt på kort sigt. Konsekvenserne af en sådan kortsigtet beslutning kan have fatale konsekvenser for de mest sårbare børn og som på langt sigt kan medføre en langt større økonomisk udgift for kommunen, end det man sparer nu og her.
Beslutningen bliver ikke mindre provokerende af, at politikere fra Børne- og Ungdomsudvalget den 13.12.06 har taget stilling til forsøg med kontingentfrihed i ungdomsklubberne for de 14-18 år for at få kontakt til og trække flere unge ind i klubberne. Kæden hopper af for politikerne, når de med den ene hånd groft sagt fordobler kontingentet i juniorklubberne (12-14 år) og med den anden hånd vil droppe kontingentet i ungdomsklubberne. Det hænger ikke sammen!
Det er oplagt at spørge politikere og forvaltning, hvad de mener, når de siger og skriver, at kerneydelserne – forstået som det almene solide pædagogiske arbejde, der dagligt udføres i institutioner og klubber – skal være i fokus? Det ser mere ud til at være højt profilerede projekter og økonomisk genopretningssucces, der er i fokus. Et fokus som sker på bekostning af det pædagogiske arbejde, der er grundlaget for, at de højt profilerede projekter overhovedet kan etableres.
Dagsordnerne på Børne- og Ungdomsudvalgets møder i oktober, november og december handler alle om store besparelser og forandringer, al snak om pædagogiske kvalitet for børn og unge eksisterer ikke i praksis.