Vi fortalte i sidste nummer af LFS Nyt (16/06) om de tre socialrådgivere fra fagbevægelsen, som midt i december havde fået foretræde for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget med det formål at kritisere forholdene på det jobcenter i Københavns Kommune, som alene behandler sygedagpengeopfølgning.

Som bekendt har der jo været fuldstændig kaos på området siden den nye struktur trådte i kraft i sommer, og de tre socialrådgivere havde fået nok af at se deres medlemmer bukke under på grund af forholdene. (Vi har skrevet nøjere om problemerne i LFS Nyt 14/06)

Socialrådgiver i LFS, Susanne Brink Andersen, var en af de tre socialrådgivere.

Fælles erklæring

Nu har Enhedslistens, Det Radikale Venstres, Venstres, Det konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis medlemmer af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune forfattet følgende fælles erklæring.

KLAGE FRA SOCIALRÅDGIVERE ANSAT I FAGBEVÆGELSEN

13 socialrådgivere ansat i fagforeninger klager i et brev til kommunen (21.11.) over, at sygedagpengeafdelingen i Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen ikke kan løse deres opgave, hvilket giver store problemer for de medlemmer, som er på sygedagpenge:

De får ingen hjælp, de bliver ikke indkaldt til opfølgning, bliver glemt i systemet, og der er mange eksempler på, at medlemmer får standset deres dagpenge uforskyldt på grund af manglende forlængelsesmuligheder. Dette er uacceptable forhold. Endvidere klager socialrådgiverne over, at systemet er uigennemskueligt.
Klagerne er uddybet i et foretræde for udvalget d.14.12.

De kaotiske tilstande på Københavns Jobcentre er velkendt for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets medlemmer, og forholdene har været diskuteret på hvert eneste udvalgsmøde siden sommer. Der er udarbejdet en handlingsplan for en normalisering af situationen på jobcentrene pr. 1.1.

I udvalgsmødet d. 16.11. fremlagde forvaltningen en redegørelse for fremdriften, hvoraf det fremgår, at der er sket en styrkelse af sygedagpengeområdet bl.a. gennem en opnormering, og at initiativerne ikke er slået fuldt ud igennem. Også på andre områder er der fremdrift bl.a. takket være ekstern hjælp. I udvalgsmødet d. 14.12. har forvaltningen tilkendegivet, at man regner med inden 1.1. at nå målet om, at den lovpligtige opfølgning på sygedagpenge når det fastlagte mål på 90 pct. Inden for andre områder indfrier man ikke målene, men de forventes realiseret i løbet af foråret.

Brevet fra fagbevægelsens socialrådgivere og deres tilkendegivelser i udvalget ryster os, fordi der åbenlyst ikke opleves nogen fremdrift hos de, der bistår mange frustrerede sygedagpengemodtagere.

Samtidig modtager vi stadig klager fra anden side over, at man ikke kan få kontakt til systemet og manglende sagsbehandling. Endvidere får vi meldinger fra frustrerede medarbejdere om, at situationen er helt utilfredsstillende, og at de udsættes for et meget stærkt pres ovenfra.

PEJLEMÆRKER VEDRØRENDE PROBLEMERNE

I 3. kvartal er der indløbet 172 borgerklager enten til borgerrådgiver eller til direktør og borgmester, hvilket er en stigning på 30 pct. i forhold til 2. kvartal. I omkring 15 pct. af sagerne får borgeren ingen form for medhold. Det er ikke opgjort, hvor mange borgere, der har haft sager i systemet. Men set i forhold til hvilke grupper af borgere, der har kontakt til systemet, må antallet af klagesager antages at være »toppen af isbjerget« og således kun et symptom på kvalitetsproblemerne og forandringer i kvaliteten.

Et pejlemærke for, om arbejdsbelastningen er for stor og arbejdsmiljø og -forhold for ringe for medarbejderne, er sygefraværet.

Sygefraværet ligger i årets 3. kvartal ca. 20 pct. over kommunens gennemsnit. Det er bekymrende. Et højt sygefravær er ikke alene belastende for den syge, men også for kollegerne, som bliver færre om at klare arbejdsopgaverne.

Et andet pejlemærke for situationen på arbejdspladserne er opsigelser. I oktober var der en personaleafgang svarende til en årlig afgang på knapt 60 pct., i november sker der en væsentlig forbedring, men i december ligner billedet oktober. Det er dybt bekymrende. Det skal sammenholdes med, at det på nogle områder er vanskeligt at rekruttere personale og endog så vanskeligt, at stillinger står ledige. Problemet er endvidere: At nyt personale ikke har de samme kompetencer som mere erfarne kolleger og skal oplæres. At nyt personale ofte vil være nyuddannet uden erfaringer. Det må give kvalitetsproblemer.

Vi sætter derfor spørgsmålstegn ved, om forvaltningens rapporteringer til udvalget i form af de fastlagte resultatmål (opfølgningsgrader) er tilstrækkelig fyldestgørende i beskrivelsen af situationen, og om initiativerne altid er de rigtige og tilstrækkelige for at få velfungerende jobcentre. F.eks. kan man udmærket fremvise nogle kvantitative resultater ved at sænke kvaliteten, tilgængeligheden m.m. En sådan kritik er rejst. Beroligende tale fra borgmesters og forvaltnings side får vi det stadig vanskeligere med.

EN EKSTERN UNDERSØGELSE

Ifølge budgetaftalen for 2007 skal der være fokus på en tidlig og målrettet indsats, bedre opfølgning og en gennemgang af arbejdsgangene i den kommunale forvaltning. Der er i budgettet afsat 2 mio. kr. til at kvalificere arbejdsgange og processer i jobcentre og socialcentre. De er blevet fordelt med 1 mio. kr. til hvert udvalg.

Vi kræver, at borgmester og forvaltning øjeblikkelig sætter sig i spidsen for sammen med socialborgmester og forvaltning at afklare, hvilke opgaver der skal løses i fællesskab f.eks. at analysere og optimere samarbejdsrelationerne.

Vi kræver en ekstern analyse af jobcentrene (situation, arbejdsgange, betjening af brugerne m.m.), af de initiativer forvaltningen/borgmesteren/udvalget har taget og deres implementering, af forvaltningens/borgmesterens/udvalgets evne til at lede jobcentrene, herunder forvaltningens underretning af udvalget. Analysen skal udmunde i en række anbefalinger. Vi ønsker, at eksterne samarbejdspartneres viden og vurderinger inddrages - f.eks. fagbevægelsens socialrådgivere og lokalcentrene.
Vi forventer, at medarbejdere og samarbejdspartnere inddrages i udarbejdelsen af oplægget og specificeringen af kravene til analysen, og at vi får en indstilling på udvalgets dagsorden så hurtigt, det er muligt med inddragelse af de nævnte. Såfremt det ikke er muligt at udarbejde en tilfredsstillende og brugbar analyse inden for rammen af udvalgets ene mio. kr., er vi villige til at finde pengene i budgettet.

Vi ønsker en redegørelse for, hvorfor dannelsen af de ny jobcentre har medført den kaotiske situation, vi har set, og således at man måtte iværksætte en genoprettelsesplan. Herunder i hvilket omfang ansvaret for situationen på området ligger i arven fra den gamle Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning eller i den nye Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning.

Per Bregengaard (Ø), Tina Bostrup (B), Heidi Wang (V), Peter Schlüter (C), Carl Christian Ebbesen (O)