Stress i børnehøjde

Af Tine Sejbæk

Aktivitets-pusherne

Hvis man skal styrke børns psykologiske kondital -en god evne til at være til stede -skal man ikke udsætte dem for spænding og underholdning hele tiden, mener psykolog og stressekspert Carl Collatz-Hansen.

Hvis voksne hele tiden "hjælper"børn til at være tilstede, f.eks. gennem intense oplevelser, underholdning og stimulering, vil børn med tiden miste deres evne til at være til stede. Og det betyder, at deres sociale intelligens bliver ringere, og at de får en dårligere adgang til deres følelser.

Det mener Carl Collatz-Hansen, der bl.a. har opfundet begrebet "psykologisk kondital"og øvelsen "3 bevægelses princippet". Han er stressekspert, cand.pæd.psyk. og knyttet til Humanresource.dk og Institut for Tilstedevær. Han var en af oplægsholderne på en konference, Confex holdt i Roskilde om "Stress i børnehøjde". Her tog han udgangspunkt i børns evne til at være til stede. For én ting er at tale om, hvad der gør børn stressede. Såsom forældres måder at organisere sig på, presset fra læreplaner osv. Men hvad med barnets egen stresstærskel og evne til at være til stede? Det er her, det psykologiske kondital kommer ind i billedet.

Tilbage midt i 1990' erne, hvor Carl Collatz-Hansen var lærerstuderende, blev han optaget af, at klippetiden på fi lm blev sat ned (det vil sige hvor lang tid en scene varer i en film). F.eks. havde MTV sat klippetiden ned, hvor den før var langt over 10 sekunder. "Men folk begyndte at kede sig, og i dag er klippetiden ofte langt under 3 sekunder i amerikanske film. Ligesom klippetiden i tegnefilm for børn også er blevet hurtigere".

"Problemet er, at hvis vi er omgivet af en verden, der kon stant skriger på vores opmærksomhed, bliver vi "hjulpet"til at være tilstede. Det vil sige vores egen evne til at være til stede vil degenerere. Og vi får en ringere adgang til følelser".

Carl Collatz-Hansen lavede en teori om tilstedevær, som han i 2002 skrev speciale om som cand.pæd.psyk. Bl.a. "opfandt"han "det psykologiske kondital", det vil sige hvor stor ens evne er til at være uanstrengt til stede (uanstrengt betyder, at man ikke behøver at koncentrere sig særligt eller tage sig sammen for at være til stede i situationen, red.). Hvis konditallet ikke er højt, har man meget mentalt fravær. Og mange børn lever i en verden, hvor de næsten aldrig får brugt deres tilstedeværs- eller opmærksomhedsmuskel. Man kan selvfølgelig ikke undgå un derholdning og film, men det handler om at forstå virkningen.
Og vide, hvordan man skaber en modvægt, mener Carl Collatz Hansen. Og sætte tempoet ned.

"Hvorfor synes voksne f.eks., at et barn skal erobre hele Legoland? Hvorfor må det ikke bare stå og kigge på en båd i lang tid? Hvorfor hiver vi dem afsted og siger, at "Vi skal videre""

Carl Collatz-Hansen mener, at man skal sørge for, at der i børns liv bliver plads til at dvæle. F.eks. ved at vise barnet et efterårsblad, der falder til jorden.

SÅDAN SPOTTER MAN BØRNENE

Et barn med et lavt psykologisk kondital har bl.a. et stort behov for stimulering. Det har en tendens til hele tiden at være i gang med aktiviteter. Fordi nuet ellers ikke er intenst nok. Et barn med et højt psykologisk kondital er derimod i stand til at fordybe sig i enkle ting. F.eks. kan det i længere tid kigge på en regnorm eller et blad.

"Hvis man ser på sociale relationer via kunstige elementer, feks. pôkemonkort, eller via bare at være sammen, så er det den "kunstige"slags, der giver mest spænding. Derfor bliver børn med et lavt psykologisk kondital lettere optaget af relationer via kunstige elementer. Mens et barn, der lettere kan være uanstrengt til stede, nemmere kan have en kommunikation med knap så stor spænding".

Et barn med et højt psykologisk kondital kan også bedre klare sig i intense situationer, fordi alle dets ressourcer er frigjort til at tage afsæt i dét, der er. Børn med lavt psykologisk kondital skal i intense situationer, f.eks. med mange børn, hvor der skal tages vigtige beslutninger i legen, bruge en masse energi på bare at følge med og være til stede. Forskning viser, at børn, der ofte har absencer (absencer er knyttet til epilepsi og er ikke det samme som almindeligt, mentalt fravær) har mange fraværsøjeblikke i løbet af en dag. Derfor har de en dårligere social læring og går glip af mange "mellemregninger"i kommunikationen. Dermed må et barn med en god evne til at være til stede, altså et højt psykologisk kondital, forventes at have en bedre social intelligens.

Og forstå de andre børn og voksne bedre. Carl Collatz-Hansen mener, at hvis pædagoger vil stimulere det psykologiske kondital hos børn, kan de "når de vælger aktiviteter"tænke på "Er det her en aktivitet, der stimulerer så meget, at barnet ikke selv skal levere noget"?

Hvis hele dagen er en lang række af spændende aktiviteter, vil man gøre børn en bjørnetjeneste. F.eks. når man hele tiden stimulerer med spændende fantasilege, fælles sang eller teater.

"De aktiviteter er på ingen måde dårlige. De giver bare ikke en modvægt til den øvrige "fastholden" af børns mentale tilstedevær, de oplever udenfor vuggestuen eller børnehaven". Modsat kan det f.eks. være en god idé at lade børn tegne med få tusser efter Montessori princippet. Det vil sige at man bruger få ting af høj kvalitet. De mange ting hjælper barnet til at være til stede. Når der kun er få ting, skal barnet selv "blive her". Det kan også øge børns psykologiske kondital at have omgang med dyr som katte og kaniner. Her er barnet nødt til at forholde sig stille og tilnærme sig for at komme tæt på dyret.

"3B-princippet bør blive lige så integreret i institutionen som f.eks. sund kost og de mange intelligenser", mener Carl Collatz-Hansen.

En aktivitet, der lever op til 3B-princippet, kan f.eks. være balanceøvelser. I balanceøvelsen er den første bevægelse at have et fokus samtidig med, at man ikke kun skal have fokus på én lille ting -man skal også have baggrundskulissen med. Går man på line, skal man fokusere på snoren, men samtidig bevare fornemmelsen af omgivelserne. Man skal ikke give barnet nogen instruktion om at opdage fravær. Men balanceøvelsen fordrer i sig selv, at barnet opdager fravær. Og så flytter det sig ukompliceret tilbage. Til den første bevægelse. At lave afspænding er også en god idé. Sådan en rolig situation opfylder 3B-princippet, fordi der ikke er nogen spænding, der hjælper børnene til at være tilstede.

"Så jo mere eksotisk musik, man spiller til afspændingen, jo mere vil musikken hjælpe barnet til at være til stede -og jo mindre psykologisk kondital vil det skabe!", siger Carl Collatz-Hansen. Han er tilsyneladende en person, der selv prøver at give plads for tilstedevær i sit liv. Da artiklens forfatter ringer for at få uddybet nogle pointer (fra konferencen), skal han netop hen i sin datters børnehave og holde fødselsdag for hende. Han fortæller, at han er hjemme igen kl. 13 - "Men lad os tales ved kl. 13.45 for ikke at presse noget igennem", siger han. Og det er da heller ikke kun børn, der har brug for at kunne være til stede. Voksne er i høj grad også nødt til at arbejde med sig selv.

"Som jeg har hørt bl.a. John Halse (tidl. formand for Børns Vilkår) sige: "Der er mange stimulations-junkier"i verden i dag. Men det er fordi, de er blevet udsat for rigtig mange -aktivitets-pushere". En stor del af uroen i børns liv skyldes, at voksne ikke kan holde roen ud. De vælger aktiviteter for at befri sig fra deres egen uro".

Den voksne vil derfor skulle arbejde med sin egen trang til ikke at kunne holde kedsomhed ud. Og Carl Collatz-Hansen anbefaler pædagoger at træne 3B-princippet selv. F.eks. via åndedrættet (se boksen). Eller man kan bruge musik som objekt i træningen. Her kan man lære at være til stede i musikken og bevare et fokus på nodernes dans. Og opdage sit fravær og fl ytte opmærksomheden tilbage.

"Man vælger sig et fokus og bliver der længere, end det falder én naturligt. Og træner på den måde 3B-princippet".

Hvorfor det er så vigtigt at kunne være til stede? Jo mindre man populært sagt er til stede i nuet -jo mere går man glip af. Og jo mere fravær, jo mere kan vore følelser løbe af med os", siger Carl Collatz-Hansen. Han mener, at dét, at folks evne til at være til stede er ved at degenerere, vil gøre, at man med tiden vil se fl ere affekthandlinger. Især blandt unge. Det vil sige at man et øjeblik er i sine følelsers vold uden bagefter at forstå, hvad man gjorde. Hvor det "slog klik". Og det kan være alt lige fra et uskyl digt slagsmål i børnehaven til noget langt voldsommere.

KOMMENDE KONFERENCE

Confex holder ofte konferencer for pædagoger - f.eks én om ADHD blandt børn og unge i Odense d. 26 og 27 februar. Konferencen kommer til at handle om praktiske tiltag og behandlingsmetoder i mødet med ADHD blandt børn og unge. Ved at deltage på konferencen møder du den seneste viden om ADHD via nogle af landets førende eksperter og praktikere.

OM PSYKOLOGISK KONDITAL

• Vi er født med forskellige psykologiske kondital, men tallet kan bedres gennem livet. Et højt kondital giver en høj stresstærskel ? og omvendt.
• Tilstedevær bliver i dagligdagen opretholdt af spæn ding, forandring, fascination, angst osv ? hvis man meget ofte oplever de tilstande, vil man ikke træne sit psykologiske kondital meget.
• Har man et lavt psykologisk kondital, vil det bl.a. medføre dårligere social læring, dårligere tilgang til følelser, mindre impulskontrol, konstant behov for at blive stimuleret og mindre mulighed for en varm til knytning til andre.
• Ufrivilligt fravær fører til, at vi opfatter mindre (over ser, overhører). Vi lægger mere til og giver på den måde plads for misfortolkninger og projektioner.
• Et lavt psykologisk kondital giver også ringere erin dring af dagligdagens oplevelser.

SÅDAN TRÆNER MAN TILSTEDEVÆR

Gennem 3B-princippet kan man træne evnen til at være til stede. Man skal:

• Have et fokus midt i mangfoldigheden - og samtidig få baggrundskulissen med.
• Registrere fravær og glæde sig over genvunden"tilstedevær.
• Flytte tilstedevær tilbage til fokus i mangfoldigheden.

Konkret kan man (som voksen) bruge åndedrættet til at træne 3B-princippet. Man kan være fokuseret på ånde drættet og følge -ikke ændre -rytmen. Blot registrere åndedrættets bevægelse ind, ned og ud. Man kan vælge at følge10 åndedrag, så holde en kort pause, og så igen tælle10 åndedrag osv. Samtidig med at man følger ån dedrættet, er man åben for sanseindtryk, tankerækker, fornemmelse og følelser. Den næste bevægelse handler om at registrere fravær (man opdager, at man ikke var til stede og talte sit åndedræt). Og den tredje bevægelse er at flytte fokus tilbage til åndedrættet.