Arbejdsmiljø

Af Elisabeth Lockert Lange

INGEN TID TIL APV

AT ARBEJDE MÅLRETTET MED ALLE APV’ENS FASER FRA KORTLÆGNING TIL OPFØLGNING GIVER BONUS, VISER EN NY UNDERSØGELSE AF DAGINSTITUTIONERS ARBEJDSMILJØARBEJDE;
DET GIVER ET KLART FORBEDRET ARBEJDSMILJØ. MEN ALT FOR FÅ AF DAGINSTITUTIONERNE LAVER DET OMFATTENDE ARBEJDE, OG DET ER DER FLERE GODE GRUNDE TIL. DEN HELT GRUNDLÆGGENDE ER MANGEL PÅ TID I EN PRESSET HVERDAG.

A rbejdet med APV’en (arbejdspladsvurderingen, se boks) er en lang proces, en proces som tager tid. Først skal arbejds miljøet undersøges. Problemer skal beskrives, en handlingsplan med prioriteringer for arbejdet skal laves, og der skal aftales opfølgning.

Arbejdet lønner sig. Det viser en ny undersøgelse fra Bran chearbejdsmiljørådet Social & Sundhed ”APV-arbejdet i dag institutioner” (gennemført af Jysk Analyse). 623 vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner og SFO’er har svaret på spørgsmål om deres arbejdsmiljøarbejde, hvorefter 12 dybdein terviews er med til at afdække problemer og barrierer i forhold til at gennemføre APV-arbejdet.

Undersøgelsen viser at 96 pct. af de daginstitutioner, som er blevet spurgt i undersøgelsen, har været i gang med at arbejde med arbejdspladsens APV. Så langt så godt. Men derefter halter det. 86 pct. af dem får gennemgået arbejdsmiljøforholdene, og det antal falder til 76 pct. når vi når frem til hvor mange der har lavet en beskrivelse af de problemer de fandt. Vi når ned på 61 pct. som har udarbejdet en egentlig handlingsplan, og vi er helt nede på 46 pct. som har lavet en prioritering af indsatsområ der. Og kun 38 pct. er nået i mål, det vil sige er nået gennem alle faserne i APV-arbejdet og har fulgt op på de forbedringer de har foretaget. Desværre for hvis arbejdspladserne skal høste fordelene ved et styrket arbejdsmiljø, skal de arbejde med alle faser i APV-arbejdet.

”Vi skal holde fokus på både de positive og de negative re sultater i undersøgelsen. At rapporten klart siger at APV-arbej det giver et bedre arbejdsmiljø er en vigtig pointe, APV’en er et godt værktøj. Og så er det positivt at 96 pct. af institutionerne har været i gang med APV-arbejdet. Ærgerligt at kun 38 pct.

har fulgt op på arbejdet med at skabe forbedringer, som man skal ifølge loven, især når vi kan se hvor stort et udbytte de har haft af det”, vurderer Olaf Christensen, faglig sekretær i LFS med arbejdsmiljø som område.

MANGLENDE TID

Hvad er det der går galt og hvor, kan man undre sig. Der er et tydeligt spring fra beskrivelse af problemerne til en egentlig handlingsplan og igen fra handlingsplanen til en prioritering af indsatsområder.

Et godt bud er at dagligdagen ganske enkelt kommer i vejen og på tværs. Det er jo ikke nogen hemmelighed at der er travlt i daginstitutionerne – og i stigende grad efterhånden som fl ere og fl ere opgaver væltes ud over dem uden at de får hverken fl ere ressourcer eller taget andre opgaver væk fra hverdagen.

”Hverdagen er så presset ude i daginstitutionerne, at de falder fra APV-arbejdet efterhånden. Der er ikke tid nok til alle opga verne. Og så mangler der også på institutionerne en viden om, hvordan man gør det, hvordan man kommer fra undersøgelse og kortlægning til prioritering og handlingsplan”, siger Olaf Christensen.

Han anbefaler trods hverdagens pres at daginstitutionerne vil bruge holomobilen, et procesværktøj, som netop er lavet i forbindelse med denne undersøgelse (holomobilen er omtalt nærmere i LFS Nyt 10/06). Værktøjets struktur sikrer at man følger op på de arbejdsmiljøemner, man arbejder med og for bedrer. Man kommer hele vejen rundt om en masse aspekter, også dem der går langt ud over arbejdsmiljølovgivningen. Den involverer hele arbejdspladsen, og først og fremmest sikrer den vejen fra undersøgelse til handling.

”Det kan godt betale sig for dem, som ønsker at arbejde seriøst med arbejdsmiljø. Holomobilen er et godt værktøj til at sætte handlinger i gang.”

Desuden foreslår Olaf Christensen mere målrettet uddan nelse til sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedsudvalg. En større viden om, hvilke problemer og barrierer de oftest vil støde ind i, og hvordan de kan tackle dem, vil give en god og nødvendig ballast.

ANSVAR

Rapporten giver et ganske klart billede af, hvor daginstitutio nerne befi nder sig i arbejdet med APV. Dette billede bør danne udgangspunkt for et entydigt signal, insisterer Olaf Christensen:

”Sikkerhedsorganisationen har et kæmpeansvar, og ar bejdsgiveren har et enormt ansvar. Det må siges at være en af hovedkonklusionerne i undersøgelsen at det er på tide, at arbejdsgiverne for alvor sætter fokus på arbejdsmiljøet. Det er deres ansvar at der er en gennemarbejdet og skriftlig APV på arbejdspladsen, så vi må kræve af dem at de yder en langt større indsats for arbejdsmiljøet.”

En APV skal revideres mindst hvert tredje år, men hvis der er ændringer i arbejdsmiljøet, eller hvis der er medarbejdere, der har behov for det, skal den også revideres.

”Og vi har ikke set nogen planer eller retningslinjer for, hvordan arbejdsgiveren eller sikkerhedsorganisationen for dag institutionerne i Københavns Kommune vil sikre, at der laves APV’er på institutionerne, og hvordan der skal følges op på det.
Hvordan APV’erne laves for øjeblikket er helt spredt. Oftest er opgaven bare lagt ud på institutionerne som endnu en opgave i hverdagen.”

I stedet efterlyser Olaf Christensen at arbejdsgiver og sikkerhedsudvalg tager hånd om arbejdet og sikrer at der følges op på processen, så det også sker.
For alle daginstitutionerne oplever det at lave en APV som en rigtig god idé, viser undersøgelsen. Medarbejderne ved godt at arbejdet vil betyde et bedre arbejdsmiljø. Men det er tidskrævende, og hvis det ikke var et krav, er det ikke sikkert at APV’en blev lavet.

De som gør det oplever at APV-arbejdet sætter fokus på arbejdsmiljøet, og giver en god mulighed for at synliggøre og diskutere emner og problemer, som ikke nødvendigvis tages op i dagligdagen. Desuden åbner brugen af spørgeskemaer mulighed for at ellers mere stille medarbejdere kommer til orde og udtrykke deres holdning til arbejdsmiljøet. Og alle i personalegruppen får lejlighed til at tænke grundigere over deres egen arbejdssituation.

Undersøgelsen viser at 74 pct. af institutionerne drøfter APV i institutionens sikkerhedsgruppe, 53 pct. drøfter det i MED-udvalget, og 40 pct. i kommunens Sikkerhedsudvalg. De dybdegående interviews afdækker, at når personalet mødes, er der mange andre ting, de opleves som vigtigere at drøfte end APV, ikke mindst det pædagogiske, børnene, læreplaner osv. APV-arbejdet fylder derfor ikke meget i disse diskussioner.
Ca. 1/3 af institutionerne har løst alle deres problemer. Til tider forsinket, forsinkelser som især begrundes med økonomi.

BARRIERER

For økonomi er netop en af de barrierer i arbejdet med APV’en, som det har været en del af idéen med undersøgelsen at kortlægge.

De færreste af de 86 pct. af institutionerne, som har gennemgået arbejdsmiljøforholdene oplever problemer i den forbindelse. Enkelte af dem synes dog at det kan være vanskeligt at vurdere fx lysforhold og ventilation. Hvordan skal det være for at det er godt? Heller ikke det at beskrive problemområder sådan som 76 pct. af daginstitutionerne har gjort, var generelt problematisk.
61 pct. har lavet en handlingsplan. Og det er især her at institutionerne støder ind i problemer ved APV-arbejdet. Hvad skal med i handlingsplanen? Spørgsmålet kan være svært for institutionerne at vurdere. Hvad er egentlig den bedste løsning på det arbejdsmiljøproblem de har fundet? Også det kan det være svært at vurdere for arbejdspladsen, når det handler om køkkener, ventilation etc.

Og økonomien? Den kan være en overordnet faktor i forhold til, hvad der kommer med i handlingsplanen. Større problemer kommer måske ikke med i handlingsplanen, fordi institutionen ikke selv har budget til at løse det, og fordi de ved, at kommunen heller ikke vil bevillige penge til det. Ofte er det problemområder, som allerede har været på tidligere APV’er.

Økonomien spiller også en stor rolle i at finde løsninger på problemerne. De mest optimale løsninger er også ofte de dyreste, hvilket betyder, at lederen eller kommunen modsætter sig, fordi der ikke er penge til det.

PRESSET HVERDAG

Og så er der som sagt tiden – eller manglen på den. Det er en meget væsentlig barriere for et godt APV-arbejde. Ofte involverer arbejdet både leder, sikkerhedsrepræsentant og medarbejdere, og fordi det kræver tid og personale, vælger nogle institutioner, at ”springe over hvor gærdet er lavest”. Det vil sige, at medarbejderne eller lederen involveres minimalt i arbejdet, og at arbejdsmiljøforholdene ikke gennemgås så grundigt.

En af belastningerne i hverdagen er som bekendt det stigende antal administrative opgaver som både pålægges ledere og medarbejdere. De mange opgaver betyder jo at der er min dre tid til APV-arbejdet, og samtidig påvirker de arbejdsmiljøet i institutionerne i negativ retning.

I forlængelse af det sætter den stramme økonomi i institu tionerne trumf på. Den gør at nogle problemer ”realitetsfjernes” af institutionerne selv fra handlingsplanen og dermed kommer de ikke længere. Denne problemstilling kan ramme tilbage på institutionernes vilje til at arbejde seriøst med APV’en. Der er intet mere frustrerende end gang på gang at pege på problem stillinger, som i sidste ende aldrig løses. Og det er uden tvivl en af grundene til at ikke alle medarbejdere involverer sig i APV- arbejdet. Det bliver blot endnu en administrativ opgave.

Undersøgelsen peger på en række muligheder, der har let tet arbejdet for nogle af institutionerne. Det handler om kon- sulenthjælp, evt. i form af en fast kontaktperson i kommunen. Det handler om færdige skemaer og procedurer. Og så er det tvingende nødvendigt at afsætte mere tid og fl ere ressourcer til arbejdet og til løsningen af problemerne, viser undersøgelsen.

I LFS

LFS tilbyder kurser i APV-arbejde, kurser som betales af alle medlemmers kontingent. Ret beset er det viden og uddannelse, som arbejdsgiverne bør be tale, da det er deres forpligtelse at sikre arbejdsmiljøet og APV-arbejdet.
Som sidste skud på stammen af ar bejdsmiljøtilbud har LFS her i efteråret holdt møder for trio-gruppen. Det vil sige at ca. 600 ledere, tillidsrepræsen tanter og sikkerhedsrepræsentanter har kunnet få ny indsigt i netop kunsten at nå fra viden og kortlægning til konkret handling (beskrevet i LFS Nyt 15/06).

APV

Arbejdspladsvurdering er en kortlægning af ar bejdsmiljøet, som følges op af en beskrivelse af problemerne, en handlingsplan og en plan for opfølgning på problemerne.

En APV handler både om det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, og den skal revideres mindst hvert 3. år. Hvis der sker væsentlige æn dringer i arbejdsforholdene, skal sikkerhedsgrup pen lave en ny APV.

Opgaven med APV kan umiddelbart virke overvældende og bureaukratisk. Men sådan behøver det ikke at være. APV kan laves på mange niveauer, og der er ingen faste krav til omfang og dybde. Hellere en simpel APV, som bliver fulgt godt op, end en kæmpeana lyse, der samler støv på hylderne. Ifølge kilden: www.arbejdsmiljoweb.dk