Flere gældsposter?

Af Elisabeth Lockert Lange

DRAMA I SIGTE

Kan det blive ved, fristes man til at spørge. Kan Børne- og Ungdomsforvaltningen blive ved med at finde nye gældsposter? Kan de blive ved med at foreslå besparelsesforslag på daginstitutionerne?
Og kan de blive ved med at lukke øjnene for at deres fremfærd smadrer kvaliteten på området? Tag nu ansvar for kvaliteten, siger LFS til politikerne.

Et dramatisk år i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Og næste år ser ikke bedre ud, tværtimod er der store nedskæringer forude. Præcis hvor meget og især hvor er endnu ikke fastlagt. Det er svært at overskue både fremtiden og fortiden når der sådan dukker ny gæld op fra tid til anden, når noget gæld eftergives (eller gør det) og noget skal hentes hjem over nogle år. Og hvad det ender med er helt uvist.

Som det står nu i skrivende stund er nogle enkelte ting hug- og stikfaste. Fire bemandede legepladser skal lukkes, dagplejen skal omlægges fra fem til fire områder og der skal i den forbindelse nedlægges en lederstilling og et antal dagplejestillinger i Tingbjerg.

Men langt større nedskæringer truer forude. Rammebesparelser i hundredemillionerkronerstørrelsen eller – og – ”alternative” nedskæringer som morgenlukning på fritidshjem.

Det starter alt sammen, mens Børne- og Ungdomsforvaltningen endnu er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning og Uddannelses- og Ungdomsforvaltning. Det vil sige meget af gælden er skabt i årene før Børne- og Ungdomsforvaltningens eksistens.

I foråret 2006 varmes der op til budgetvedtagelse 2007. Faglighed for alle vedtages på det tidspunkt som det store flagskib til opgradering af skolerne med Ritt Bjerregaard som bannerfører, sekunderet af Bo Asmus Kjeldgaard. Projektet har ikke det brede syn på børnene, som de pædagogiske organisationer kunne ønske sig, børns fritid og legens betydning fylder ikke meget i det store projekt.

Udvalget skulle til at lave budgetredegørelse frem til budgetvedtagelse, og på dette tidspunkt ved man allerede at børne- og ungdomsforvaltning har problemer med økonomien, man ved ikke helt præcist hvor meget, men tallet 180 mill.kr. cirkulerer.

Den gamle direktør siger sin stilling op, og der indtræder en venteperiode i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Sådan opleves det i hvert fald udefra. Else Sommer ansættes som direktør, og hun starter i august. I en måneds tid kigger hun i alle forvaltningens kroge, og måske undrer hun sig mere og mere: ting fungerer bare slet ikke optimalt (det fortæller folk som bl.a. pædagoger hende sikkert også).

MERE GÆLD – FLERE BESPARELSER

Else Sommer melder ud med en genopretningsplan, dels en organisatorisk del (først og fremmest i forhold til graden af decentralisering/centralisering), dels en økonomisk (ønsket er at skabe gennemsigtighed for hele forvaltningen i form af en økonomistyringsmodel som i en eller anden grad skulle gælde for alle).

I det tidlige efterår går det op for alle at når året er omme, vil der være et økonomisk underskud på 235 mill.kr. Det går Børne- og ungdomsudvalget i Borgerrepræsentationen med midt i november.
Inden da, nemlig i oktober, er budgettet for 2007 blevet vedtaget.

Og Børne- og Ungdomsforvaltningen har fået eftergivet de 180 mill.kr., som var kendte på det tidspunkt. Eller rettere pengene skal hentes hjem over en treårig periode, med 30,4 mill.kr. i 2007, 60 mill.kr. i 2008 og 90 mill.kr. i 2009. Besparelserne er knyttet til Faglighed for alle, og ved samme lejlighed blev Børne- og Ungdomsforvaltningen sat under admi nistration af økonomiforvaltningen.

Efter budgetvedtagelsen viser det sig så at der yderligere skal fi ndes 20 mill.kr. på området.
I månederne efter dukker der nye planer om besparelser op. Bl.a. beslutningen om at der skal lukkes fi re bemandede legepladser, at dag plejen skal omlægges fra fem til fi re områder og at der samtidig skal nedlægges en lederstilling og et antal dagplejestillinger i Tingbjerg.

Så dukker der en ny gæld på 235 mill.kr. frem af støvet. Den bliver eftergivet i Borgerrepræsentationen, men en sådan gæld har det med at have lange tråde både frem og tilbage. Og ganske rigtigt, set nærmere efter i sømmene repræsenterer dele af den en varig udgift (andet er fl yttet til staten med kommunalreformen) på 137,2 mill.kr. i 2007. Dette belø foreslår man hentet hjem over tre år, og en ny spareplan produceres.
Denne plan har Børne- og Ungdomsudvalget foreløbig afvist, de vurde rer at planens enkelte punkter kræver nærmere analyse.

SPARELISTE

Og det har de da så inderligt ret i. De fl este af forslagene giver sved på panden. Der er tale om store besparelser, som rammer daginstitutions området meget voldsomt – hvis de vedtages.

Først og fremmest ligger der et forslag om at spare 5 mill.kr. på rammen på alle daginstitutioner. Kan de blive ved? Det vil betyde endnu mere pres i hverdagen, endnu højere tempo – eller – og – lavere kvalitet. Fritidshjem og klubber foreslås at bøde med yderligere 39,5 mill.kr. på rammen.

Sådan behøver det ikke at gå, for der ligger også en liste med alterna- tive forslag. Uden at man skal glæde sig for tidligt. For det er forslag som lukning af alle bemandede legepladser (besparelse 20 mill.kr.), lukning af morgenåbning på fritidshjem (besparelse 20 mill.kr.). Lukning af en række tomme pladser (denne besparelse går LFS ind for). Og så foreslår de at etablere fælles ledelse i en eller anden form for alle mindre institu tioner (og det vil sige vuggestuer på 30 børn, børnehave på 40 børn og fritidshjem på 50 børn – i alt taler de om 170 institutioner og 6.8 mill.kr. i besparelse på helårsvirkning). Også områdeledelse/administrativ ledelse er i spil. De foreslår desuden modulpasning (som lige skal ses grundigt efter for, om der overhovedet er nogen besparelse i det), at afskaffe for plejning på børnehaver (besparelse 37 mill.kr.) og sidst med absolut ikke mindst – tværtimod er dette forslag nok noget af det, som vil ødelægge mest på klubområdet: nemlig at nedsætte åbningstiden på juniorklubben med syv timer pr. plads. En besparelse på personaletimer på 13 mill.kr.

Derudover forslag om at udlicitere og udbyde rengøringsopgaven til en besparelse på 15 mill.kr.
Et spare tag-selv-bord af dimensioner.

ANSVARSFORFLYGTIGELSE

Om politikerne og forvaltningen virkelig vil gå så hårdt ud, er endnu uvist. Men 14. mill.kr. ligger til beslutning den 10. januar (og er altså afgjort når dette læses). Det omfatter: at skrue ned på vedligeholdelse, overføre rekrutterings pulje, reducere lokalpuljen til socialt opsøgende arbejde og bortfald af renovering af legeplad ser. Det hele skal derefter diskuteres på bud getseminar den 23.-24. marts.

Det kommer ikke til at gå stille af – og der bliver nok at tage fat på. LFS’ holdning er klar: kommunen har jo råd til at lade være med at skære i kvaliteten til børnene, og hele miseren har rod i tidligere tiders dårlig ledelse.

”Efter LFS’ mening vil det være ansvarsfor fl ygtigelse, hvis politikerne lader dette ramme daginstitutionerer. De bør kunne fi nde pengene andre steder. Alternativt er de nødt til at sætte navne på, hvad der ikke skal gøres på dagin stitutionerne! Rammebesparelser vil betyde at arbejdstempoet skrues endnu mere op. Vi gider det ikke mere, det er slut. Derfor siger vi nu til politikere og forvaltning, at de skal prioritere, de skal sætte ord på, hvad der ikke skal laves i hver dagen. Det er politikerne der bestemmer kvalitet for børnene, de må vælge om det er maden der skal skippes. Institutionerne kan ikke bære mere grønthøster. Politikerne må nu tage et ansvar og fi nde pengene et andet sted.”

Også i centralforvaltningen er der sket be sparelser, 46 fuldtidsstillinger spares væk – i første omgang. Det kan dels ramme enkelte af fagforeningens medlemmer direkte, dels ram mer det helt sikkert indirekte, det er jo forvalt ningen som skal servicere medlemmerne ude på institutionerne. Også dette er LFS stærkt bekymret for.

Ikke alt handler dog om penge. Den orga nisatoriske del af genopretningen har den po sitive tendens at man faktisk har til hensigt at se nærmere på om en opgave hensigtsmæssigt ligger bedst centralt eller decentralt – snarere end et ideologisk trip om decentralisering for decentraliseringens egen skyld. Desuden er det hensigten med denne del af genopretningen at komme dobbelt bogføring og ikke mindst kontrol af hinanden til livs, så man i stedet kan underbygge og fremme hinandens indsats.
Fortsættelse følger i næste nummer.