Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Småt nyt
Mindre Arbejde giver bedre sex
Den danske regering vil gerne have de danske lønmodtagere til at tage en time eller to mere på arbejdet. Men det ser ud til at kunne give bagslag på andre fronter. Norske erfaringer viser i alt fald, at det giver bedre sex med en sekstimers arbejdsdag. Medarbejderne mener de både har fået både bedre livskvalitet og bedre sexliv efter sekstimersdagens indførelse. Det står klart et halvt år efter Tine Mejerier i Heimdal indførte den reducerede arbejdstid, skriver nrk.no.
Udover at have give bedre livskvalitet og et mere righoldigt sexliv har ordningen givet positive resultater for produktionen, effektiviteten og sygefraværet i virksomheden. Det viser en undersøgelse blandt 170 ansatte ved Tine Mejeriers centrallager i Trondheim. Mejerichef Jan Eiler Wessel forklarer, at succesen med en kortere arbejdsdag til samme løn skyldes godt samarbejde mellem ledelse og medarbejderne.
Kilde: Net-Redaktionen
Hvad kan LFS gøre for dig?
Spørger fagforeningens daginstitutionsområde i en ny lille pjece, og opfordrer til nysgerrighed. Pjecen giver selv en række svar på spørgsmålet – lige fra hjælp til at fåden rigtige løn til fyraftensmøder og solidaritetsarbejde. Pjecen kan fås i LFS, Rosenvængets Allé. Den er måske værd at give som gave til ikke organiserede - ikke mindst her op til overenskomstforhandlingerne.
Det glemte kongeslot
Christiansborg er mere end politik. Bag de tykke mure gemmer sig også et torneroseslot, der i 100 år har hvilet på sin grundsten. Nu river en ny særudstilling tjørnehækken ned om slottet og byder dig inden for i en verden af genbrugsguld og fantastiske fortællinger. Det foregår i De Kongelige Repræsentationslokaler fra 15. november til 30. december 2007 som en fast del af de guidede omvisninger tirsdag til søndag kl. 12 og 14.
For 100 år siden, den 15. november 1907, lagde Frederik 8. grundstenen til det tredje Christiansborg Slot. I løbet af de næste 20 år skød det nuværende slot op og blev arbejdsplads for både Folketing, Højesteret og Kongehus.
Hvor Folketingets del af slottet er i nyhederne næsten daglig, er den kongelige del af Christiansborg mest noget, man hører om ved særlige lejligheder. I anledning af 100-åretåbner en ny særudstilling nu for den eksotiske skattekiste, der gemmer sig i Kongehusets del af slottet. På projekttegninger og modeller kan du bl.a. se, hvordan det Christiansborg, vi kender i dag, kunne være endt: som et byzantinsk palads eller som en næsten tro kopi af Amalienborg.
Hver tredje får aldrig ros
Hver tredje ansatte får aldrig ros af deres chef. I hvert fald er det så længe siden, at de ikke kan huske det. Det viser en undersøgelse blandt godt 3.000 lønmodtagere, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. Af artiklen i A4 fremgår, at både sociologer og ledelseskonsulenter synes, at tallene er opsigtsvækkende. For det er en kendt sag, at får man ros, vil man ofte yde mere. Det stemmer også godt overens med undersøgelsen. Her siger over halvdelen, at de ville bidrage med mere, hvis de fi k mere anerkendelse. Så sparer lederen på rosen, så påvirker det både arbejdsmiljø og bundlinje negativt.
Ringere offentlig kvalitet
Kvaliteten af de offentlige ydelser er faldet de seneste år. Det mener et flertal af borgerne i en undersøgelse fra analyseinstituttet Catinet for FTF. 57 pct. mener at den offentlige sektor over en bred kam er blevet skåret ned i de senere år.
Samtidig svarer kun 50 procent, at de er tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten af de offentlige velfærdsydelser. Og af dem er kun godt fem procent meget tilfredse. I en tilsvarende undersøgelse i 2000 var 61 pct. tilfredse eller meget tilfredse med den offentlige service Undersøgelsen har også spurgt blandt nogle af leverandørerne af den offentlige service, hvor 62 pct. svarer at muligheden for at levere en god service eller kvalitet inden for vedkommendes arbejdsfelt er blevet dårligere eller meget dårligere i forhold til for to år siden. I en tilsvarende undersøgelse fra sidste år svarede kun 56 pct. det samme. Det er først og fremmest tid der mangler.