Arbejde omkring jul og nytår

I forbindelse med jul og nytår ligger der flere søgnehelligdage. Det er helligdage, der falder på hverdage, hvor man normalt skulle have arbejdet.

Dagområdet

Juleaften og nytårsaften
Juleaftensdag den 24. december er institutionerne lukket, og det er en fridag (med løn). Nytårsaftensdag den 31. december er institutionerne åbne, og det er en almindelig arbejdsdag.

Søgnehelligdage

Månedslønnede

Får deres sædvanlige løn uanset helligdage.

Timelønnede

Mange timelønnede har ret til løn for søgnehelligdage, hvis de opfylder kravet om 6 dages arbejde inden. Det drejer sig om pædagogmedhjælpere, pædagoger og støttepædagoger.

For at få løn skal man mindst have arbejdet de sidste 6 hverdage inden søgnehelligdagen. Hvis man arbejder i et fast skema, får man løn for det antal timer, man skulle have arbejdet.

Hvis man ikke arbejder i fast skema, er reglerne sådan:

- Hvis man vikarierer for en bestemt person, får man løn efter vedkommendes gennemsnitlige antal arbejdstimer.
- Hvis man vikarierer for forskellige, får man løn efter det gennemsnitlige timetal i de 6 sidste arbejdsdage inden
søgnehelligdagen.

Vikarer for dagplejepædagoger og pladsanvisere får løn på søgnehelligdage efter en måneds uafbrudt beskæftigelse.

Lønnen fås for de timer, man skulle have arbejdet, hvis det ikke var en helligdag.

Arbejdstilrettelæggelse - daginstitutioner og klubber

Har man meget skiftende arbejdstider i løbet af en uge, bør mødeplanen indrettes efter helligdagene. Ellers kan man i normperioden komme til at arbejde for få eller for mange timer.

Søgnehelligdage indgår i arbejdstidsopgørelsen med 7,4 time for fuldtidsbeskæftigede.

Lukkedage

Den enkelte skal have opsparet afspadsering eller bruge ferie til afvikling af lukkedage. Har man ikke det, trækkes man i løn.

Dagplejeområdet

Der henvises til tillidsrepræsentanten i den enkelte kommune.

Specialområdet

Vi nærmer os tiden, hvor arbejdstiden omkring jul og nytår skal planlægges. Vi bringer her en oversigt over reglerne.

Der henvises til: Aftale vedrørende arbejdstid og rådighedstjeneste for pædagogisk personale ved døgninstitutioner.

Selv om det er den samme arbejdstidsaftale, der er gældende, er der forskellige regler, alt efter om man er ansat i Københavns kommune eller i Frederiksberg kommune.

Reglerne i Københavns kommune:

Juleaftensdag:

Udfører man tjeneste på juleaftensdag ydes en godtgørelse på kr. 21,25 (31.03.2000 niveau) pr. time efter kl. 14.

Med virkning fra julen 2006 giver normaltjeneste udført på juleaftensdag i tidrummet fra dagtjenestens begyndelse til kl. 24.00 endvidere ret til en erstatningsfridag af samme længde på en anden skemalagt arbejdsdag. Erstatningsdagen skal gives inden udgangen af marts måned året efter. I modsat fald gives der overtidsbetaling for timerne.

Afvikling af ferie eller fridage på juleaftensdag giver ikke ret til erstatningsfrihed. Det er altså kun dem der har tjenesten juleaftensdag, der har ret til erstatningsfrihed.

Hvis juleaftensdag falder på en søndag ydes der ikke dobbeltgodtgørelse.
Man optjener altså ikke søndagsafspadsering, men alene ovennævnte godtgørelser.

Nytårsaftensdag:

Er en normal tjenestedag.

Juledag, 2. juledag og nytårsdag:

Er søgnehelligdage. I år falder juledag og nytårsdag på en mandag, og 2. juledag på en tirsdag. Det betyder, at arbejdstidsnormen skal nedsættes med 22,2 timer (3 x 7,4 timer). For deltidsansatte forholdsmæssigt i forhold til ansættelsesbrøken.

Den således nedskrevne arbejdstidsnorm skal gives i form af ekstra fridage (erstatningsfrihed) med mindre:

- Den ansatte altid har fri på den ugedag, hvor søgnehelligdagen falder (f.eks. i normperioden altid har fri om mandagen).
- Man er deltidsansat, og søgnehelligdagen falder uden for de skemalagte arbejds- og fridøgnsperioder.
- Man er deltidsansat med faste arbejdsperioder, og hvor ugentlige fridøgn er placeret på bestemte dage i den arbejdsfri
uge.

Selv om man er omfattet af en af undtagelserne, skal arbejdstidsnormen under alle omstændigheder nedskrives. Det gælder også, hvis institutionen er ferielukket. Hvis man normalt skulle have været på arbejde på den dag, hvor søgnehelligdagen falder, vil nedskrivningen af arbejdstidsnormen og erstatningsfriheden kunne gives i form af frihed på den pågældende dag.

Reglerne i Frederiksberg kommune

Juleaftensdag:

Juleaftensdag betragtes ikke som en søgnehelligdag, men personalet skal i videst muligt omfang gives frihed uden at normaltjenesten omlægges.
Det betyder, at der ikke må laves om på arbejdsplanen, også selv om der f.eks. ikke er brugere på institutionen.

Hvis man ikke kan få fri og derfor skal på arbejde juleaftensdag i tidsrummet fra dagstjenestens begyndelse og indtil kl. 24, ydes der betaling som for tjeneste på søndage. Der ydes dog ikke dobbeltgødtgørelse, hvis juleaftensdag – som i år – falder på en søndag. Der optjenes med andre ord fortsat ½ times afspadsering pr. præsteret time.

Med virkning fra julen 2006 giver normaltjeneste udført på juleaftensdag i tidrummet fra dagtjenestens begyndelse til kl. 24.00 endvidere ret til en erstatningsfridag af samme længde på en anden skemalagt arbejdsdag. Erstatningsdagen skal gives inden udgangen af marts måned året efter. I modsat fald gives der overtidsbetaling for timerne.

Afvikling af ferie eller fridage på juleaftensdag giver ikke ret til erstatningsfrihed. Det er altså kun dem der har tjenesten juleaftensdag, der har ret til erstatningsfrihed.

Nytårsaftensdag:

Betragtes ikke som en søgnehelligdag, men personalet skal fra kl. 12 til kl. 24 i videst muligt omfang gives frihed uden at normaltjenesten omlægges.

Personale, der udfører tjeneste i tidsrummet 12 til 24, ydes betaling som for tjeneste på søndage. Som for juleaften ydes der ikke dobbeltgodtgørelse, hvis nytårsaften – som i år – falder på en søndag. Der optjenes altså alene ½ times afspadsering pr. præsteret time.

Der ydes ikke erstatningsfrihed for tjeneste på nytårsaftensdag, således som det er tilfældet for juleaftensdag.

Juledag, 2. juledag og nytårsdag:

Reglerne er her identiske med reglerne beskrevet under Københavns kommune.