Leg er sjov og fantasi, men også dyb alvor

Leg er i følge psykolog og ph.d.-studerende Ditte Alexandra Winther-Linqvist afgørende for barnets udvikling. Den giver barnet selvstyre og udvikler kreativiteten, men samtidig afspejler legen også hverdagslivet og giver et klart billede af, hvilken rolle og plads i hierarkiet den enkelte har i gruppen. Psykologens opfordring til den professionelle voksne er: Begynd at observere legen og få en større forståelse for barnets sociale identitet.

Tekst: Lene Outzen Foghsgaard

Marius og Simon er bedstevenneri børnehaven. De leger sammen hver dag. Simon er den stærke, mens Marius er den svage. Det er altid Simon, der styrer slagets gang. Marius finder sig i det længe, men så ikke mere. Han vil ikke længere lege med Simon og søger mod andre børn.

”Legen i sig selv er ikke noget helligt rum. Samtidig med at den er god og sjov og medrivende, er der en alvorlig side til legen, der rækker ind i virkeligheden og i barnets sociale identitet.” Sådan siger psykolog og ph.d-studerende Ditte Alexandra Winther-Linqvist, der i flere år har studeret børn i deres leg og omgangsformer, hvilket i første omgang blev til specialet ”Børn og leg”, og siden til bogen ”Skal vi lege? Leg, identitet og fællesskaber i børnehaven”, der udkom i 2006.

Eksemplet med de to drenge er hentet fra virkeligheden, for det er her eksperten har opereret – i øjenhøjde med børnenes hverdag. Mellem de to små venner foregår der et typisk dominansmønster.

Simon er lederen, og Marius er den, der parerer ordrer. I tilfældet her gør Marius oprør og vil ikke mere. Oprøret er her ikke det interessante. Mere interessant er det at se på, hvad der ligger til grund for oprøret, nemlig legens mangfoldige univers og de mange dagsordener.”Forskningen har indtil videre primært fokuseret på legen som det ufarlige rum. Som et fantasiens og frihedens sted, godt for både sundhed, velvære og læring. Men det er kun en del af sandheden.

For leg er også alvor. Her er stærke og følelsesmæssige relationer på spil.” Ditte Alexandra Winther-Linqvist opdagede, at der var et hul i forskningen, ikke mindst fordi hendes egne oplevelser og hukommelsesspor passede dårligt sammen med de eksisterende lege-analyser. Fra sin egen barndom huskede hun legen på både godt og skidt. Ligeså godt som hun huskede alt det herlige ved legen, huskede hun også rollespillet, magtkampene og alle konflikterne. Psykologen satte sig for at grave i hullet og fik en aftale i stand med en børnehave i København, hvor hun brugte flere måneder på at følge en gruppe børnehavebørn i alderen 4-6 år og observere deres leg.

”Det kom bag på mig, hvor meget der var på spil i forhold til det sociale identitetsspørgsmål. I legen viser børnhinanden, hvad de egentlig mener om hinanden. Hvor meget hvert enkelt barn er værd i gruppen.”

Legens evige lygtepæl

Ifølge Ditte Alexandra Winther-Linqvist er der rigtig mange punkter på dagsordenen, når børn leger, og legen går ikke bare 1,2,3 i gang. Først skal scenen sættes, og rollerne skal fordeles, for hvem skal være væk? Hedder legen ”far og mor og børn og hund”, så er der for eksempel meget mere prestige i at være mor og hund end lygtepælen, der står i nærheden og venter på, at hunden kommer forbi. Hunderollen er attraktiv, for hunden er tæt på hovedrollerne mor, far og barn, og bliver klappet og kælet for.

”Det er bestemt ikke lige meget, hvem man er i legen. Det kan mange voksne godt tro. De tænker måske, Lise er med, og det er godt, for så er hun en del af fællesskabet. Og det er rigtigt, at Lise er en del af fællesskabet, men hvilken del? Hvis hun konstant ender som legens lygtepæl, så fastholdes hun i en rolle og en identitet, som ikke er videre opbyggelig for hende. Hun befinder sig nederst i hierarkiet, hvor selvværdet har ringe vækstbetingelser. Det viser sig, at børns indbyrdes roller i hverdagsliv meget ofte er nærmest cementerede.

Der tildeles samme roller igen og igen. Det er et spørgsmål om at skabe trygge rammer. Så ved børnene altid, hvor de har hinanden!”

Ditte Alexandra Winther-Linqvist forklarer, at der som voksne er flere muligheder for at guide børn og rollehæfter i en anden retning, hvis der er behov for det. Men det skal gøres varsomt. De voksne skal passe på at gribe ind i børnenes leg, fortæller psykologen. Naturligvis afhænger det af, hvor tæt den voksne er på barnet, hvor stor tilliden og trygheden er, men generelt kan man sige, at legen er børnenes rum, og det derfor kan være krænkende, hvis den voksne bryder ind og skælder ud eller irettesætter. Følg hellere først op bagefter ved måske direkte at tale om observationen – hvad skete der og hvorfor?

Hvorfor måtte Niklas ikke være med? Hvorfor er det kun Marie, der bestemte? Det kan også være, at man læser bøger højt, der kredser om samme problemstilling for herefter mere generelt at tale om for eksempel lighed og godt kammeratskab. En metode, der også kan anbefales, er at igangsætte en voksenaktivitet, hvor der arbejdes med en anden rollefordeling end den gængse. Lad os tage tilfældet Simon og Marius.

”Den voksne beder Simon og Marius hjælpe sig med at bage. Hvor det normalt ville være Simon, der fører an, er det nu Marius, der skal på banen. Pædagogen beder ham starte med at smuldre gær ned i skålen og tilsætte mælken. Igennem hele processen, er det ligeså tit Marius som kammeraten, der får lov og er først. Begge drenge oplever på den måde at afprøve sig selv i andre roller i forhold til hinanden. Et andet eksempel kunne være med Pia, der på legepladsen altid er den, der ikke er med i legen. Hvis den voksne ved, at Pia elsker dans, kunne der måske arrangeres en dansedag. Her viser det sig, at Pia er fantastisk til at danse, hvilket giver kammeraterne et helt andet billede af hende.”

Selvstyre og hierarki

Psykologen understreger, at børns selvstyre har stor betydning for deres selvudvikling, og at man derfor som voksne skal være opmærksom på ikke at blande sig alt for direkte i legen. ”Selvstyret er børnenes egen junglelov og nødvendig for deres udvikling, fordi børn som selvstændige agenter her lærer at udvikle fællesskaber på deres egne præmisser. De regulerer sig selv og hinanden gennem deres selvstyre.”

Ditte Alexandra Winther-Linqvist bruger et eksempel fra børnehavegruppe, der spillede fodbold. Mads er ikke med, og løber nu ind på banen. Han må ikke være med, for han har snot ud af næsen, lyder det straks fra Jacob, en af de seje drenge. Der hersker nu lidt usikkerhed på holdet, hvorefter Philip, ikke så stor af sig, men supergod på mål, råber: Jeg har også snot i næsen. Enden bliver nu, eftersom Jacobs argument ikke vejede tungt nok at Mads lukkes med ind i kampen.

Når psykologen anbefaler, at den voksne er med på sidelinjen som flue på væggen, handler det om at sikre at især barnets rolle ikke fastlåses. For hende er det væsentligt at iværksætte alternative erfaringer med fællesskaber, så man ikke enten er den, der altid bestemmer, altid indretter sig eller glatter ud. Som børn og voksne skal vi hele vejen rundt.

”For mig at se, er det vigtigt i både dagplejen, vuggestuen, børnehaven og fritidshjemmet at se det som en af hovedopgaverne inden for den pædagogiske udvikling, at der er alsidighed i børnenes sociale liv. Børn skal kunne se sig selv både som centrum, og uden for. Det sikrer tolerance, forståelse og empati for andre end én selv. Men det er vigtigt at få øje på børnenes indbyrdes relationer for at kunne gå ind og rokere ved dem. Legen er et meget tydeligt spejl på, hvor barnet befinder sig i fællesskabet og hvor dets vanskeligheder og muligheder er.”

Ifølge den ph.d.-studerende er danske børn mellem nul og seks år særligt privilegerede, for udover at de har masser af tid til leg, har de i forhold til for eksempel skolebørn og børn i indskoling, en del flere voksenøjne til at iagttage deres sociale færden. Børnehaverummet er det bedste udviklingsrum der findes, mener eksperten, men det kan blive endnu bedre, hvis legen sættes under skarpere lup af de voksne i nærheden for på den måde at skabe et klart billede af barnets plads i sammenhængen.

Uden for tid og sted

Sammen med kolleger rejser han landet rundt og underviser i leg. For legen er livsnødvendig. Ikke kun som fundament for kreativitet og den personlige udvikling, men også generelt for børns sundhed.

Legen kan være ét af de redskaber, der skaffer bevægelse og fysisk aktivitet tilbage i hverdagen. ”Lars Hazelton kan desværre ikke komme til telefonen, han er ude at lege.”

Så herligt lyder det, når man ringer til Gerlev Idrætshistorisk Værksted og Legepark, hvor legekonsulent og underviser Lars Hazelton har arbejdet siden 1995. Legen er i centrum i Gerlev Legepark, og dét i form af mere end 100 gamle danske, men også europæiske lege, der er gravet frem fra fortiden og stillet til rådighed i den nærliggende park for børn og voksne i alle aldre – lige fra vuggestue- og børnehavebørn, håndboldklubben og pensionistforeningen, slagermesteren og hans lærlinge på firmaudflugt til samtlige pædagoger i f.eks. Brøndby kommune. Formålet er altid det samme: det handler om bevægelse og fysisk aktivitet på den sjove måde.

”Legen er en midlertidig suspension af virkeligheden. Vi går ind i legens rum for en stund, uden at der er nogle krav eller forventninger til os om arbejde eller præstation. Vi er uden for tid og sted– et sted, hvor der, hvis legen er god, er fyldt med glæde, latter og livslyst, og hvor der genereres masser af god energi til når legen er færdig.”

Legekonsulenten giver et eksempel fra en konference for nylig, hvor en hel sal havde siddet i tre timer og lyttet til eksperters ord og set på stakkevis af powerpoints, da han og hans kollega bankede på døren.

”Mange af deltagerne sad søvndrukne og var ved at falde ned af stolene. Vores opgave var nu at iværksætte et opvågningsprogram i form af nogle lege, der skulle ruske energien tilbage i kroppen. Det lykkedes, og sådan er der hver gang. Bevægelse og fysisk aktivitet gør underværker og lader os op".

Ifølge legerforskningens stamfader og forfatteren til bogen "Homo Ludens) (det legende menneske), hollænderen Johan Huizinga, er leg roden til al kultur. Ved nemlig at lege os frem, kommer vi i gang med at skabe og være kreative. Lars Hazelton nævner hele Danmarks huspoet Benny Andersen som eksempel. Når han skriver sine forunderlige digte, så opstår de af digterens lyst til leg. Ordene bliver sparket rundt i manegen, som fodboldspilleren, der spiller på banen. Et spil, der bliver grundlaget for kreativitet, men samtidig også udgangspunktet for de sociale spilleregler.

Mange voksne ser på leg som noget tilfældigt og uordentligt, men sådan er det ikke, forklarer underviseren.

”En stor del af børns tid går med at aftale, hvad og hvordan de skal lege, før legen overhovedet går i gang. Legen har en før-leg, og en række før-aftaler, og hvis aftalerne brydes, går legen i stå. De voksne kan blive irriterede og udbryde: kom nu i gang, fordi det for dem ser kaotisk ud. Men at snakke om leg som kaos er forkert. Leg er at skabe systemer og orden og i bund og grund et demokrati, hvor der skal overholdes regler og aftaler. Et fundament for hele kulturen".

Kurser i leg

Når de ti undervisere fra Gerlev Idrætshistorisk Værksted og Legepark tager rundt i landets kommuner og besøger blandt andet daginstitutioner og skoler, er det med to formål. Dels at undervise i lege, der er særligt tilpasset den enkelte institution, dens størrelse og legepladsens opbygning, men også for sammen med personalet at reflektere over legen som redskab til bevægelse, men også socialt samvær.

Lars Hazelton fortæller: "Netop som vi er ved at afslutte et projekt i Brøndby kommune, hvor vi i løbet af året har været ude i 37 forskellige institutioner for de 1-6 årige. Kommunen havde problemer med livsstilssygdomme og inaktivitet og ønskede ved hjælp at vores konsulenter at få flere pædagogiske redskaber til at skabe mere fysisk aktivitet i institutionen. Når vi er ude, indgår børnene ofte i den praktiske del af kurset. For os er det fantastisk at kunne vise for stedets voksne, hvilken livsglæde, der kan skabes i netop deres institution.”

Rent praktisk kan et typisk dagskursus foregå sådan, at der leges fra 9 – 12 med børn fra de forskellige stuer, hvorefter der er voksentid med evaluering og refleksion. Lars Hazelton siger: ”Vi er ingen tryllekaj- eller Andrea, der bare laver ren underholdning. Vi guider og inddrager børn og voksne i et samspil. Det er vigtigt med tid til fordybelse efter legen, også fordi vi, mens vi underviser, når at opfatte stedets sociale klima – hvilke børn er inde og hvilke ude af legen. Du kan ikke lyve med kroppen, især børn kan ikke. Også de observationer tager vi op i personalegruppen bagefter.”

Tidens legepuls

Legekonsulenten refererer til kendte danske børneforskere blandt andet Ning de Coninck-Smith og Carsten Jessen, når de siger, at børn i dag ikke leger mindre end før, men at de leger på en anden måde. Legen afspejler den kultur, de vokser op i, og i datidens samfund, hvor der var hårdt legemligt arbejde på programmet, stod den på enkle, fysiske lege, men i en højteknologisk verden som vores, er der meget teknik iblandet. Det er især computer og andre teknologiske platforme med informationer og spil, der fylder stadig mere i børns verden.

"Det nytter ikke at harcelere over, at børn for eksempel render rundt med mobiltelefoner. Vi lever i en kommunikationsalder, og hvad gør vi voksne selv? Problemet er bare, at vi er på vej ind i et kropsligt armod, hvor den fysiske krop er sat mere og mere ud af spillet. Det kan godt være, at Mads på to år går til mor og barn gymnastik, og Oline på seks år går til håndbold to gange om uge og måske også om lørdagen, hvilket er rigtig godt, men det er slet ikke nok for en barnekrop.”

Ifølge Lars Hazelton er mennesket skabt til bevægelse mange timer om dagen, og især små mennesker i vækst. Vi har godt af det, både mentalt og især fysisk. Hvor legekonsulenten er opvokset i en generation, hvor man i bogstaveligste forstand gik til idræt, er det i dag sådan, at børn ikke går, men køres af sted i far og mors biler til deres mange fritidsaktiviteter. Bare her er der meget tabt aktivitet at hente.

”Børns færdsel ved egen muskelkraft er faldet med 50 pct. inden for bare én generation. Bevægelse og fysisk aktivitet er på mange områder forsvundet ud af vores dagsprogrammer, og for at gøre noget ved dét, men også de senere års alarmerende tal om fedme og livsstilssygdomme, kan legen være et fantastisk redskab. Legens værdier er nogle andre end for eksempel sportens, vi griner, mens vi leger, og et af formålene er altid at have det rart sammen. I Gerlev ser vi os derfor som et godt supplement til idrætten – som en af mange veje ind i en mere aktiv og fysisk dagligdag.”