Netop nu

Ny praksis i brystkræftsager

Arbejdsskadesager, der drejer sig om udviklingen af brystkræft efter mange års natarbejde, skal fremover forelægges Erhvervssygdomsudvalget. Ændringen af behandlingspraksis skyldes dels resultaterne af en udredning på området, som Arbejdsskadestyrelsen har bestilt, dels nye resultater fra IARC (The
International Agency for Research on Cancer).

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget besluttede i slutningen af 2006, at der var brug for mere viden om en eventuel sammenhæng mellem mange års natarbejde og udviklingen af brystkræft. Og det er den efterfølgende udredning der bekræfter en mulig sammenhæng mellem brystkræft og mange års natarbejde. Det samme resultat kom IARC til, men deres endelige dokumentationsmateriale bliver først offentliggjort om et års tid. Når dette materiale foreligger skal Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget se på om der er grund til optage brystkræft som følge af mange års natarbejde på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Indtil da har Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget alligevel valgt at den mulige sammenhæng skal komme de tilskadekomne til gode, og derfor bliver sagerne om brystkræft nu forelagt udvalget til en konkret vurdering.

Sygefraværetvokser

Antallet af sygedagpengemodtagere bliver ved med at stige. En opgørelse for 3. kvartal i år, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget, viser, at der i det seneste år er kommet 13.000 flere på sygedagpenge, så der nu er knap 94.500. Det svarer til en stigning på 16 pct.

Det er bekymrende, mener økonom i rådet Jens Vilhelmsen.
Og særligt bekymrende er det, at antallet af lange sygedagpengeforløb, der har varet i over et år, er steget med 42 pct., så der nu er omkring 15.800 personer, der har været på sygedagpenge i mere end et år. Det er ifølge Jens Vilhelmsen en meget uheldig udvikling, fordi længerevarende sygefravær øger risikoen for helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Han mener, at udviklingen i de lange sygedagpengeforløb tyder på, at et stadig større antal personer er sat i venteposition i systemet, fx venter på at få behandling i sundhedssystemet eller på at få afklaret deres fremtidige situation i forhold til førtidspensionen.

Det øgede sygefravær tærer også hårdt på kommunernesøkonomi. Ved udgangen af 3. kvartal havde kommunerne brugt 750 mill.kr. mere på sygedagpenge end i samme periodeåret før og sammenlagt kommuner og stat knap 10,5 mill.kr. på sygedagpenge. Det samlede beløb for 2007 ventes at blive i omegnen af 14 milliarder kroner. Det er penge der i stedet kunne bruges til ældre, skoler, sundhed og børnepasning, påpeger Jens Vilhelmsen.
Læs mere om opgørelsen på adressenhttp://www.aeraadet.dk/media/filebank/org/Sygefravaer3kvt.pdf (link er ikke længere aktivt, red.)

Samtidig kræver Socialdemokraterne at regeringen tager problemet alvorligt. Der skal gøres noget. Fx bør arbejdsgiverne kunne mærke det økonomisk, hvis de ikke leverer en ordentlig indsats for et bedre arbejdsmiljø og for at nedbringe sygefraværet. Partiet foreslår, at regeringen og arbejdsmarkedets parter aftaler en handlingsplan.
Kilde: Net-Redaktionen.

Drop dokumentation

Kravet til dokumentation for arbejdet i den offentlige sektor hartaget overhånd, tiden går fra kontakten med børn, brugere og andre borgere.
En ny undersøgelse blandt godt 1.500 sygeplejersker, politibetjente og andre offentligt ansatte FTF-grupper viser, at hver femte mener, at resultatet af deres arbejde med dokumentationsopgaver”slet ikke” står mål med de ressourcer, de bruger på det. Og knap halvdelen af de adspurgte mener, at indsatsen kun ”i lille grad” står mål med resultatet af deres arbejde. Det skriver FTF-magasinet Resonans.

80 pct. af de adspurgte peger på at de bruger mere tid på at skulle dokumentere deres arbejdsopgaver, end de gjorde for bare to år siden. Men samtidig med det, oplever de ikke, at de får tilført flere ressourcer, det samme antal hænder skal udføre en større opgave. En del af modviljen bunder i at de ansatte oplever de får trukket okumentationsopgaverne ned over hovedet, uden at have nogen indflydelse på hvad der er relevant at dokumentere på netop deres arbejdsplads.
Alligevel mener hver tiende medarbejder dog at dokumentationen”i høj grad” er med til at udvikle deres fag, mens 34 pct. mener, at det er tilfældet ”i nogen grad.”

Lær af de succesfulde

Tid til kerneopgaver, dygtige mellemledere, tillid mellem medarbejdere og ledelse samt retfærdig behandling af konflikter.
Det er, hvad der skal til, hvis man vil forbedre det psykiske arbejdsmiljø, viser foreløbige resultater af en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Seniorforsker Jan Pejtersen og forsker Ole H. Sørensen har undersøgt, hvorfor nogle virksomheder kan gennemføre en succesfuld indsats, mens andre går i stå. Projektet med navnet VIPS, Virksomhedernes Indsats for at forbedre det Psykiske arbejdsmiljø, skal udvikle viden til virksomhederne, om hvordan de gennemfører en succesfuld indsats.

De foreløbige resultater viser overordnet, at vejen fra at kortlægge problemer i det psykiske arbejdsmiljø til konkret handling er meget vanskelig. Men generelt får en indsats opbakning, når den forholder sig til organisationens kerneopgave, så oplever medarbejderne at de udfører meningsfyldt arbejde af høj kvalitet. Succesfulde virksomheder gør meget ud af at uddanne mellemlederne, så de bliver gode til at lede individer og grupper, som i stigende grad er selvstyrende. Tillid mellem ledere og medarbejdere og mellem medarbejderne indbyrdes har meget stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø og mulighederne for at forbedre det. Desuden gennemføres forandringer lettere, hvis konflikter løses retfærdigt, et godt stykke arbejde anerkendes, arbejdsopgaver fordeles retfærdigt, og forslag fra medarbejdere behandles godt af ledelsen. VIPS-projektet, der er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden, forventes afsluttet i løbet af 2007.

Psykiske arbejdsskader stiger

Det er især ansatte inden for social- og sundhedsvæsenet, undervisning, forsvar og offentlig administration, der anmelder psykiske skader som en erhvervssygdom.

Af knapt 3.000 anmeldelser i 2006 tegner de tre branchegrupper sig for næsten tre ud af fi re anmeldelser. Det viser en ny analyse af anmeldte erhvervssygdomme, som Arbejdsskadestyrelsen netop har offentliggjort.

Antallet af anmeldte psykiske skader er firedoblet siden 2000 og udgør nu knap 17 pct. af samtlige anmeldte erhvervssygdomme. Stigningen i antallet af anmeldelser afspejler ikke en øget beskæftigelse i brancherne. De psykiske anmeldelser er heller ikke geografiske fænomener, men kommer fra hele landet.

Langt de fleste anmeldelser, nemlig tre ud af fire, kommer fra kvinder.
Arbejdsskadestyrelsen har fokus på området og afventer resultaterne af en udredning om stress og psykiske sygdomme i begyndelsen af 2008. Kun et mindre antal sager om psykiske sygdomme anerkendes som arbejdsskader, fordi styrelsen ikke mener at kunne fi nde dokumentation for årsagskæden fra arbejde til sygdom.
Kilde: www.ask.dk

Ikke flere pædagoger

90 pct. af forældrenei en Vistrup-undersøgelse ser ingen tegn på at der er kommet flere voksne i daginstitutionerne.
Tværtimod. 42 procent mener endda, at der er kommet færre pædagoger. Dermed har landets politikere ikke taget den internationale forskning alvorlig.
Den viser det kan skade for børns udvikling, hvis de ikke får nok voksenkontakt i børnehaver og vuggestuer.

Erstatning danner ikke præcedens

Arbejdsskadestyrelsen har afgjort, at et psykisk nedbrud hos en medarbejder i Farum kommune var arbejdsrelateret. Hun får en erstatning på godt to mill.kr. Men sagen danner ikke præcedens, oplyser HK/Kommunal.

Medarbejderen sad helt alene med opgaven at implementere ny løn i kommunen, hun fik ingen hjælp af sine chefer, tværtimod voksede både arbejdsopgavernes omfang og ensomheden i relation til at løse dem. Og en dag i 1999 sagde helbredet stop. Hun kollapsede simpelthen ved skrivebordet og har ikke kunnet arbejde siden. Sagen er så ekstrem at HK/Kommunal vurderer at den ”ikke automatisk baner vej for, at medarbejdere, der fx har været presset og voldsomt stresset i forbindelse med reformen, også har udsigt til erstatning.” Skriver de på deres hjemmeside. Se hele artiklen på http://www.hk-kommunal.dk/sw73017.asp (link er ikke længere aktivt, red.)

FOA sender regning til minister

Ærgerligt at der skulle gå tre år, før alle fik deres penge, men sent er bedre end aldrig. Sådan er stemningen i FOA, som nu sender en regning på 50 mill.kr. til beskæftigelsesministeren. Det gør forbundet på baggrund af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens kovending i efterlønssagen, hvor en lang række efterlønsmodtagere har været berettiget til både efterløn og feriepenge i en periode for tre år siden.

Misèren skyldtes lovsjusk i ministrens eget ministerium og han vælger nu at respektere Østre Landsret afvisning af ministeriets retssag for at undgå at betale.
De fl este FOA-folk har dog allerede fået deres penge, for dem lagde FOA ud allerede sidste år, nemlig tæt på 50 mill.kr. Nogle medlemmer har dog pengene til gode.

Stemning for bedre løn til kvindefag

En meningsmåling fra Vilstrup viser, at tre ud af fire danskere mener, at de offentligt ansatte inden for pasning, pleje og omsorg bør have mere i løn. Danskerne mener også, at det er politikerne på Christiansborg, der skal skaffe pengene til lønforhøjelsen.

Det er FOAs forslag om en særlig pulje på fem mia. kr. til kvinderne inden for pasning, pleje og omsorg, der lønmæssigt halter langt efter mandefag med samme uddannelseslængde, der spørges om, og 74 pct. af befolkningen siger, at det er god idé. Hvis de fem milliarder deles ud til pædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejere, socialpædagoger, social- og sundhedspersonale, omsorgsmedhjælpere og sygeplejersker, så vil der være cirka 1500 kr. ekstra om måneden til gruppen, der svarer til 213.000 fuldtidsansatte.

Offentlig løn steg godt tre procent

De statsansattes løn steg med 3,4 pct. i tredje kvartal i år i forhold til samme kvartal sidste år, mens lønnen for ansatte i kommuner og regioner steg med 3,3 pct. Det viser det seneste lønindeks for den offentlige sektor, som Danmark Statistik fornylig har offentliggjort.
Til sammenligning er prisen på dagligvarer steget med 4,5 pct.

En lønkage

Den 12. november fik alle landets borgmestre en lønkage foræret af FOA. Hensigten var at starte en dialog med de ansvarlige for de 650.000 kommunalt ansattes lønninger. Hvem skal for eksempel have det største stykke af lønkagen? Eller skal alle bare have et lige stort stykke?

”Vi er nu i gang med overenskomst-forhandlingerne. Mange borgmestre har været venlige at mene, at for eksempel de ansatte i ældreplejen skal have et stort stykke af lønkagen. Men FOAs egen pointe er, at kagen denne gang er for lille. Hvis vi skal i gang med et opgør med den uligeløn, der hersker for de traditionelle kvindefag i den offentlige sektor, så er det nødvendigt, at kagen denne gang er lidt større. Det vil sige, at politikerne på Christiansborg hjælper til med en ekstra pose penge, så der er råd til en større kage”, siger forbundsformand Dennis Kristensen.

Overholdes markedsføring til børn og unge?

Forbrugerombudsmanden undersøger nu, om færdselsreglerne for markedsføring over for børn og unge bliver overholdt, når de bevæger sig ud på nettet. Som storforbrugere af de nye medier er børn og unge ofte målgruppen for virksomhedernes markedsføring på nettet. Og reklamerne er ofte en interaktiv del af de unges færden på nettet, fordi de for eksempel videresender sjove reklamefilm, har mulighed for virtuelt at bruge og prøve producenternes produkter i spiluniverserne og deltage i konkurrencer, der samtidigt indprenter dem navnet på bestemte brands.

I mange tilfælde kan børn og unge imidlertid mangle kritisk sans og analytiske færdigheder i forhold til at kunne gennemskue de erhvervsdrivendes markedsføring.

I samråd med en række organisationer iværksætter Forbrugerombudsmanden en kampagne, der skal undersøge, om virksomhederne overholder de særlige regler, som gælder markedsføring over for børn og unge på nettet.
Forbrugerombudsmanden har i forbindelse med kampagnen oprettet en elektronisk postkasse, hvor forældre, lærere og andre voksne kan indberette markedsføring over for børn og unge, der er i strid med lovgivningen. Skriv til forbrugerombudsmandens postkasse ungreklame@fs.dk

Forældre vil have velfærd, ikke skattelettelser

Forældre vil hellere have højere skat end besparelser i vuggestuen, skriver Jydske Vestkysten. Oplysningerne har de fra en Vilstrup undersøgelse, hvor 68 pct. af de adspurgte forældre foretrækker velfærd fremfor skattelettelser.

Det passer jo meget godt med mange kommuners valg af skattestigninger næste år for at få budgetterne til at hænge sammen. I alt skal skatten stige med 1,4 mia. kr. mere, end kommunerne har aftalt med regeringen.
Som bekendt er det i strid med skattestoppet.
Men forældrene vil gerne betale mere i skat for en ekstra pædagog i børnehaven.