Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Sprogtest
Aktionsgruppen inspirerer kolleger i Århus
Aktionsgruppen i København har været på besøg i Århus blandt gruppen af pædagoger som kalder sig ”Kritiske Pædagoger”.
To af den københavnske gruppes pædagoger, Iben Andersen og Iben Henriksen Karem, var inviteret af deårhusianske pædagoger til at fortælle om deres aktiviteter og dermed inspirere dem til også at gå i modaktion mod tåbelige regler.
Uanset om det er krav om at sprogteste eller andet somåbenlyst strider mod pædagogers faglighed og viden om deres område.
”Pædagogerne i Århus gav klart udtryk for at de synes de havde fået nok. De får bl.a. påtvunget regler for forældresamtaler og mange andre ting”, fortæller Iben Andersen efter mødet med ”Kritiske Pædagoger” om at ”lave støj på linien”.
Det sidste ud fra spørgsmål som: skal jeg dette som pædagog? Hvor går vores grænser som faggruppe og hvor langt vil vi lade det gå? Iben Andersen og Iben Henriksen Karem fortalte de århusianske pædagoger om deres mange aktiviteter med og mod sprogtesten. Og de mange deltagere på mødet var især interesserede i, hvordan man kommer i gang, fortæller hun.
”Hvordan man finder modet til at handle på det, når man mærker at man har fået nok. Det kræver bl.a. at man ikke er bange for at træde ved siden af. Og så at man erstatter snakken med handling. Vi i gruppen har også både vores ledelser, kolleger og LFS bag os, og det betyder meget for beslutningen om, at nu vil man bare ikke mere, nu kan man ikke forsvare det fagligt mere”, vurderer Iben Andersen.
De oplevede at deres oplæg og den efterfølgende diskussion gav inspiration og energi. Aktionsgruppen i København har dermed givet de århusianske pædagoger et skub til at tage affære på en mere håndgribelig måde. Og det må man sige at de gør. Det er jo heller ikke første gang. Tværtimod var det netop pædagogerne i Århus, som strejkede gennem længere tid for et år siden. Som en af deres repræsentanter siger:
”Vi skal begynde at markere os igen, dér hvor vi mener politiker og andre træder på os som faggruppe.” Og aktionsgruppens besøg og oplæg var med til at skubbe den beslutning på plads.”
Tænk hvis vi kan få noget i gang på tværs af landet”, siger Iben Andersen håbefuldt. EL
Kritiske pædagoger i Århus har samlet sig om at kræve respekt for fagligheden,på samme måde som aktionsgruppen i København. Også de oplever at den pædagogiske faglighed er under voldsomt pres, og at nedskæringer, ekstra opgaver og ofte tåbelige regler udhuler muligheden for at udfolde og udvikle en ordentlig pædagogisk kvalitet. Det handler om tendenser, som fører mod ensretning i stedet for mangfoldighed, økonomisk styring i stedet for faglighed, og dokumentation, måling og evaluering i stedet for tillid. |
Børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard har følgende læserbrev i Politiken lørdag den 24. november:”København har gjort den obligatoriske sproglige vurdering af alle femårige med indvandrerbaggrund til et frivilligt tilbud til samtlige kommende skolestartere uanset baggrund. Der er bundet temmelig mange penge i projektet til efteruddannelse, opfølgning og vikardækning, men initiativet har bragt sindene i kog. Debatten er kørt helt i grøften, så vi kickstarter dialogen på ny. Vi sætter os sammen med de faglige organisationer ogandre berørte og finder en løsning.” Sikke en god idé – og øjner man omridset af en faglig sejr? |