Strukturændringer:

Den åbne dør

Målet er sammenhæng, faglighed og styrke. Midlet en strukturomlægning, som uanset hvilket model man vælger, vil betyde større fokus på ledelse. Socialdirektør Anette Laigaard inviterer lederne til medindflydelse.

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

Vi har behov for en tydeligere socialfaglig profil. Jeg synesI er knalddygtige, men det er ikke synligt nok, hvorfor vi leverer det vi gør. Og det er vi nødt til at være synlige omkring, for at kunne begrunde, hvorfor det koster det det gør.”

Ordene er Anette Laigaards, og de falder på et møde med specialområdets ledere om de kommende strukturforandringer på specialinstitutionerne. Hun er socialrådgiver suppleret med lederuddannelse fra forvaltningshøjskolen, og hun har siden 1. marts 2007 været Socialforvaltningens administrerende direktør.

Desuden er hun forfatter til bl.a. Hvad med børnene?- lære-og håndbog om pædagogens sociale arbejde med børnefamilier. Anette Laigaard er helt bevidst om den svære situation, som områdets arbejdspladser og dermed lederne står i. Med sikkerhed og nye ændringer i vente. ”Det er svært, men I er nødt til at kunne tåle perioder, hvor I ikke ved, hvor det bærer hen. I kører jo driftssporet så flot, om det kan køres, så vi tillader os at give udviklingen den tid, den har brug for. Selvfølgelig er I utålmodige, fordi I har brug for at vide, hvad retningen er, men sammen er vi i gang med at finde ud af det.”

Sammenhæng er hendes nøgleord. Og tingene hænger ikke godt nok sammen, sådan som området er struktureret nu. ”Først og fremmest er der problemer med at I ikke tænker nok sammen, bruger ikke den fælles viden nok. Og vi skal finde den sammenhæng for at blive stærke.” Det er nødvendigt med et fælles udviklingsspor, et fælles innovationsspor, som hele området kan køre efter. ”I skal som ledere kende det, kende vejene, og kunne se hver jeres egen del i det".

Derfor er der brug for ejerskab. For uden ejerskab ingen loyalitet. Og uden ejerskab kommer en strukturændring ikke til at virke. Medarbejderne har jo et hårdt arbejde, så som ledere skal man kunne sælge budskabet.

”Og så er fagligheden afgørende. Vi skal være de dygtigste i landet eller blive dygtiggjort. Vi skal stå på, så vi får skabt faglighed, får skabt nicher og små fagligheder, og får udnyttet hele fagligheden. Og vi er nødt til at skabe rum til det inden for de rammer, vi allerede har.”

Øgede krav

Ledelse har forandret sig, har ændret fokus, peger Anette Laigaard på og refererer til Klaus Kasper Kofod, som i 2005 skrev en ph.d. om ledelse i socialpædagogiske institutioner På sporet af ledelse – ledelse i spor. Han kommer frem til at lederne ikke længere er de bedst vidende, det er medarbejderne der har den konkrete viden.

”Dermed står I dér, hvor kontrol erstattes af motivation og selvledelse. Vi træffer færre faglige og flere strategiske og overordnede beslutninger. Den udvikling sker i takt med sammenlægninger og nye organisationer.”

”Og kravene bliver jo ikke mindre, især ikke til jer. Der er meget, I skal forholde jer til, kort fortalt effektivitet og øget velfærd for færrest mulige penge. Der er krav om at være omstillingsparat, kunne forandre sig, tilpasse sig. Der kommer aldrig ro udefra, roen skal vi finde i os selv, og i det vi laver. Men vi kan forsøge os med organisatorisk ro, trække i bremsen og give os selv ro til dette uden at få budgettænkning ind over.”

Også arbejdskraften forandrer sig, vurderer Anette Laigaard. Arbejdspladserne bliver nødt til at geare sig til nye typer arbejdskraft uden uddannelse eller erfaringer fra vores kultur. Eller unge uden samme loyalitet over for arbejdspladsen som tidligere generationer.

”Vi skal på landkortet for at gøre det attraktivt at være i vores område. Det må vi gribe som en udfordring, selvom det er et kæmpearbejde og vil koste ressourcer.”

Anette Laigaard lover ingen ændringer i hverken det efterspørgselsstyrede system eller i krav om dokumentation og måling.”Det væsentlige er at det hænger sammen, at der ikke bruges for meget tid på det, og så at måle på det vigtige. Du får hvad du måler, siger man. Vi skal være omhyggelige, tænker over det og spørge hvorfor, hvad vi gør, og hvordan vi vil gøre det.”

På samme måde skal der opmærksomhed på de grupper, som ikke selv kan fortælle om deres behov, så de ikke skubbes ud. Ellers bliver det dem man ved indsatsen vil lykkes med, der får pladserne. ”Derfor skal der være synlighed og åbenhed. Vi skal ud og forklare os, vi skal have fælles fodslag.”

Det er også en del af at være en professionel leder at man ikke går over i en forsvarsrolle. Eller en offerrolle. Anette Laigaard anbefaler heller ikke at man går i angrebsrollen og ”finder lort på de andre”.

”Redderen derimod handler om at skabe det vi kæmper for”, siger hun med et smil.