Af Tine Sejbæk

"Kloge"børn har (også) brug for støtte

Fem pct. af alle børn har særlige forudsætninger, dvs de tilhører gruppen af ?meget intelligente?. De har lige så meget behov for kontakt og støtte som normalt begavede - ofte mere. Alligevel bliver den gruppe børn slet ikke nævnt på pædagog uddannelsen. Med stor uvidenhed og famlen til følge. Tre studerende fra Frøbelseminariet har rådet bod på det ved at skrive en opgave om, hvordan man støtter børn med særlige forudsætninger.

"De skal da nok klare sig. Hvis de er så intelligente, hvorfor har de så behov for ekstra støtte?! Skal det nu også være et problem at være intelligent?".

Der er ved at komme mere fokus på børn med særlige forudsætninger, men fordommene lever stadig i bedste velgående. Det er de fordomme, som Laura Gudjonsson, Ann-Britt Hansen og Line Bodin fra Frøbelseminariet har forsøgt at rive ned med deres 5.semester opgave om børn med særlige forudsætninger.

De tre studerende, der pt går på 6. semester, oplevede det under opgaveskrivningen som skræmmende, hvor lidt pædagoger, lærere og skolepsykologer faktisk ved om denne gruppe børn. Som udgør fem pct. af alle.

"Men det er klart, at har man ikke hørt om de børns problemstillinger, kan man jo heller ikke kende til dem. Vi vil gerne være med til at "sprede budskabet"omkring disse børn, så fagfolk kan hjælpe og støtte børnene. Det er vigtigt, at de bliver opdaget så tidligt som muligt, så vi kan være med til at sikre deres trivsel", siger Laura Gudjonsson.

Når der er brug for at kende til børn med særlige forudsætninger (her forkortet bmsf), er det bl.a. fordi, de kan have behov, som andre børn ikke har. F.eks. har de i højere grad brug for forklaringer. Og de kan have et større behov for følelsesmæssig støtte og støtte til at komme ind i det sociale fællesskab.

Det er ikke nødvendigvis en let opgave at identificere et barn med særlige forudsætninger, for de kan være vidt forskellige. Dog er der træk, der ofte går igen, f.eks. er de nysgerrige udover det sædvanlige og stiller spørgsmål, der er forud for deres alder. De kan være tidligt sprogligt udviklede og have en god hukommelse (se boksen med kendetegn). Nogle af disse børn er velfungerende, mens andre har sociale vanskeligheder.

Ofte kan børnene have behov for struktur. F.eks. kan de have brug for at få at vide, hvad der skal ske i løbet af dagen: ?Vi skal gå en tur og gøre det og dét..?. De spørger generelt meget.

"Hvis børnene i børnehaven f.eks. bliver bedt om at tage sko på, vil barnet spørge ?Hvorfor skal vi dét?? Det skal have en forklaring, før det kan gøre det færdigt. Lige som det skal kunne se en mening med tingene, før det har lyst til at lære dem, f.eks. lære klokken", siger Line Bodin.

Mange af børnene har også en høj retfærdighedssans. Både i forhold til små ting som ?hvis jeg skal have en slikkepind, skal lillesøster også?. Eller i forhold til konflikter, f.eks. hvis nogen i børnehaven skubber, for "det må man ikke". Eller: hvis de i radioen hører om krig og fattigdom, kan de overveje, hvordan de kan være med til at løse problemerne.

De særlige vanskeligheder

Udover behovet for forklaringer, har børnene tit motoriske eller sociale problemer. Ofte er finmotorikken ikke alderssvarende. De kan f.eks. have svært ved at skrive så pænt, som de gerne vil. Grovmotorikken er dog heller ikke altid i top, bl.a. fordi de sjældent er interesseret i boldspil.

"Ofte kan de ikke se en mening med, at 22 personer løber rundt efter den samme bold, og så gider de det ikke", forklarer Laura Gudjonsson.

Flere slags sociale vanskeligheder er typiske for bmsf. Nogle af børnene har svært ved at lege med de andre i børnehaven, fordi de er forud for deres alder. De kan overskue lege, der er langt mere avancerede, end deres normalt begavede kammerater kan. Dermed er de nødt til at ?gå ned i niveau? for at tilpasse sig, og det bliver let kedeligt.

Hos andre bunder de sociale vanskeligheder dog snarere i, at de følelsesmæssigt/modenhedsmæssigt er yngre end deres alder. Og de kan mangle viden om spillereglerne for, hvordan man går ind i en leg, og hvad man gør.

Nogle af disse børn har også en skæv/asymmetrisk udvikling. Det kan normalt begavede børn også have, men udsvingene er større. Dvs, at et barn på tre år (med særlige forudsætninger) f.eks. kan være seks år gammelt på det intellektuelle område og to år gammel følelsesmæssigt set. Det kan naturligvis give problemer. Bl.a. vil barnet med sit intellekt kunne opfange informationer og forstå sammenhænge (fra f.eks. radio/tv), som det ikke kan bearbejde følelsesmæssigt. Noget, som både kan give angst og stress.

"I forhold til finmotorikken kan det f.eks. også være stressende at kunne se et billede af det, man gerne vil skrive - og det så ikke er det, der kommer ned på papiret", forklarer Line Bodin.

Nogle af børnene kan have autistiske træk og kan derfor blive forvekslet med asperger børn.

"Det er bl.a. pga behovet for struktur. At de skal vide, hvad der skal ske, ellers kan de finde på enten at lukke sig inde eller blive udadreagerende. De kan også minde om asperger børn ved, at de nogle gange interesserer sig meget for bestemte ting. Men det kan være flere ting ad gangen, hvor asperger børn kun interesserer sig for én ting", siger Line Bodin og fortsætter:

"Et andet fællestræk er, at bmsf jo også kan have det svært socialt. En vigtig forskel er dog, at de har empati, mens asperger børnene kan mangle empati."

Mange forældre til bmsf oplever ringe støtte fra pædagoger i vuggestuer og børnehaver.

Pædagogerne kan ofte se, at barnet er anderledes. Men mange formår ikke at gå i dybden med det. Eller ved ikke, hvad de skal gøre. Det kan give anledning til sammenstød med forældrene, som ønsker, at deres barn bliver anerkendt og får støtte. I nogle børnehaver kan man enten ikke se problemet eller tror, at barnet er autist.

"Alle ved, hvad autisme er. Så det er nemt at forveksle. Og så glemmer man måske, at det hverken er en pædagog eller lærers job at stille en diagnose. Og det kan ydermere være svært, hvis skolepsykologen heller ikke kender til fænomenet børn med særlige forudsætninger", siger Laura Gudjonsson.

Tilsyneladende dominerer drenge massivt i denne gruppe. Sådan er det dog kun på overfladen. Drenge er nemmere at få øje på, fordi de reagerer mere udad og oftere får åbenlyse problemer.

"Pigerne bruger så meget energi på at være normale, aflæse deres jævnaldrende og prøve at kopiere dem. De vil ikke virke anderledes", siger Line Bodin.

Sådan støtter man

Når man som pædagog skal støtte disse børn, er det i virkeligheden ikke anderledes end i forhold til andre børn: man skal møde dem, hvor de er, og tage udgangspunkt i deres interesser. Som måske bare er lidt anderledes end hos normalt begavede børnehavebørn.

"Anerkendelse er det ord, vi er stødt på flest gange. At man skal anerkende dem for de forudsætninger, de har. Og lade dem være, som de er", siger Ann-Britt Hansen. Det kan bl.a. handle om at støtte barnet i at udforske tal og bogstaver, at det ikke er en forbudt interesse, selv om barnet kun er tre-fire år. Man skal sørge for at give barnet udfordringer på dét niveau, det er.

"Man skal signalere til barnet:"Det er ok, at du er hurtigere end gennemsnittet. Vi er alle sammen lige gode med det, vi hver især kan". Så barnet får en forståelse af, at det er ok, selv om det ikke er som alle andre", siger Laura Gudjonsson.

Det er også vigtigt at tage udgangspunkt i barnets stærke sider. Så man ikke hele tiden beskæftiger sig med, at barnet f.eks. har en svag legeudvikling. Man kan tage udgangspunkt i det stærke ved at understøtte det, barnet er interesseret i (f.eks. bogstaver). Man skal anerkende interessen og derved bygge barnets selvværd op.

"Istedet for kun at støtte det sociale og lade barnet selv lege med bogstaver (ud fra ræsonnementet: det kan han jo godt allerede), kan man slå det sammen. Få nogle andre børn med i bogstavlegen, hvis det halter med det sociale", siger Line Bodin.

De opfordrer også til, at man i institutionen laver en handleplan for det enkelte barn i samarbejde med forældrene. Planen kan handle om, hvordan man stimulerer barnet, hvordan man giver forklaringer, hvordan man skaber struktur, styrker det sociale (f.eks. ved at lave små grupper, hvor man sætter barnet sammen med andre børn) - så man ikke famler i blinde.

Noget, der bl.a. kan gøre det svært at være forældre til eller håndtere et bmsf, er, at der er et vist tabu omkring det. De forældre, der vover at fortælle, at deres barn hører til de mere intelligente, kan nemt møde den uudtalte holdning, at de ikke skal tro, de er noget. Eller at de nok ?pacer? deres barn. I vores samfund er det ikke så accepteret at dyrke boglig begavelse, mens det er ok at fortælle, at ens barn er god til fodbold eller musik.

"Det har undret os, hvorfor det er mere "legalt"at have særlige forudsætninger inden for det musiske og kropslige. Og hvorfor samfundet tilsyneladende ikke har noget imod, at børn og unge med de evner går på skoler, der er indrettet specielt til dem. Når der tales om særlige skoler til børn med særlige forudsætninger indenfor det boglige, bliver det ikke hilst velkomment", siger Ann-Britt Hansen.

Sådan støtter I børn med særlige forudsætninger

• Lav en handleplan for det enkelte barn.
• Anerkend barnet (også for dets evner), så det føler sig set og ved, det er godt nok, selv om det kan noget andet og ?ekstra?.
• Tag udgangspunkt i det stærke hos barnet istedet for kun at fokusere på svagheder (fx motoriske eller sociale).
• Støt op om barnets interesser og stimuler på barnets niveau.
• Husk, at barnet tit har brug for en mening med det, det laver. Det betyder, at man om muligt skal give sig tid til at svare på barnets spørgsmål. Stiller barnet komplicerede spørgsmål, forsøg da evt. at komme med et enkelt svar. Svar som ?Sådan er det bare? og ?Fordi jeg siger det? er ikke gavnlige for barnets udvikling!
• Giv barnet redskaber til, hvordan man begår sig socialt.

Den førende ekspert inden for området er cand. pæd. psyk. Ole Kyed, PPR, Lyngby-Taarbæk kommune. Han er den, som mange forældre søger råd hos, og her bliver mange børn testet.

Træk hos børn med særlige forudsætninger:

Børn kan også have særlige forudsætninger på områder som f.eks. musik og motorik, men de tre studerende har valgt at tage udgangspunkt i børn, der har særlige forudsætninger inden for den boglige intelligens. Disse børn er meget forskellige, og der findes forskellige grader af særlige forudsætninger.

Men der er træk, der går igen (et barn behøver ikke have dem alle):

• Bevidst og årvågen
• opmærksom på mange fænomener
• højt aktivitetsniveau
• avanceret udvikling
• ekstremt nysgerrig
• god hukommelse
• tidligt og veludviklet ordforråd
• lærer hurtigt
• kan tænke og ræsonnere abstrakt
• følsom
• perfektionistisk
• leger med puslespil, tal og labyrinter forud for sin alder
• søger voksenkontakt og bruger meget tid i sit eget selskab

Desuden kan børnene bl.a. have:

• Motoriske vanskeligheder
• sociale vanskeligheder
• en asymmetrisk udvikling - dvs at selv om de intellektuelt er flere år forud for deres alder, er de f.eks. følelsesmæssigt set under deres egen alder
• de kan interessere sig voldsomt for et bestemt emne, som de ved alt om, f.eks. dinosaurer
• de har brug for forklaringer
• de kan reflektere meget og bekymre sig om f.eks. verdenssituationen

Definitionen på et barn med særlige forudsætninger er, at det hører til de fem pct. mest intelligente for sin aldersgruppe. Har man 100 børn på seks år, vil de fem mest intelligente - i teorien - være børn med særlige forudsætninger. Dvs, at de har forudsætninger for at lære et stof hurtigere end normalt begavede børn.

I ekstreme tilfælde kan børnene allerede læse som 2-årige. En del vil kunne læse ved børnehaveklassealderen, selv om det dog langt fra er alle. Men bmsf vil som regel lære det hurtigt, når de først går i gang.

For at afklare, om et barn har særlige forudsætninger, kan man lade det teste (i praksis foregår det tit hos cand.pæd.psyk. Ole Kyed). Ofte anbefaler man dog at vente, til barnet er mindst seks-syv år.