Daginstitutionslederne:

Af Elisabeth Lockert Lange

Fagpolitisk sparringspart

LFS’ opdeling i tre områder: almenområdet, dagplejeområdet og specialområdet med hver deres bestyrelse og suverænitet, afspejler sig også i strukturen for LFS’ ledere. Der er således tre ledersektioner med en bestyrelse og med kompetence over egne forhold. Til hver ledergruppe og ledersektionsbestyrelse er der tilknyttet en faglig sekretær, som dels er tovholder og koordinator i bestyrelsen, dels er særlig kontaktperson for hele det pågældende områdes ledere. Den sidste opgave indebærer henvendelser fra ledere, som har brug for støtte i deres lederrolle. Er en leder truet i sin ansættelse eller har behov for sparring omkring sin ledelse, så er det lederkontaktpersonen, som kommer på banen. Lederkontaktpersonen er ledernes agent og sikrer at ledernes synsvinkel altid er med i diskussionerne. De tre kontaktpersoner har derfor også et indbyrdes samarbejde for at optimere lederarbejdet. Men det er vigtigt at understrege at LFS’ ledere uden problemer kan kontakte andre faglige sekretærer og gøre brug af deres ekspertise, hvis det fx er løn, pension eller budget, de søger støtte til. Omvendt har alle tre kontaktpersoner også mange andre opgaver bl.a. som almindelige faglige sekretærer i deres respektive afdelinger.

Daginstitutionsledernes kontaktperson i LFS er pædagog og faglig sekretær Lisbeth Schmidt.

Hun blev ansat i LFS i april sidste år. Hun var inden da medlem af BUPLs forretningsudvalg og før det formand for BUPL Fyn, hvor hun også var faglig sekretær i otte år. Hun har arbejdet i daginstitutioner i 13 år og har haft mange roller. I hendes tid som formand på Fyn blev lederarbejdet opprioriteret bl.a. gennem et sekretariat, ud fra den erkendelse at ledernes særlige fagpolitiske vilkår, i krydsfeltet mellem lønarbejder og arbejdsgiver, kræver en særlig indsats.

”Gode arbejdspladser er dybt afhængige af god ledelse. Og god ledelse skabes af tilfredse og kompetente ledere, der selv bliver ledet af deres arbejdsgivere. Når ledelsen af ledelsen svigter, kommer lederne i klemme. Målene er uklare, men krav er der fortsat masser af.”

Det er da også netop i høj grad den uro og usikkerhed, daginstitutionslederne ringer om og beder om møde om. Effekten af decentraliseringen og ændrede styreformer gør ledelsesjobbet meget komplekst. Det skaber et stort behov for at LFS drøfter og forhandler bedre vilkår for udøvelse af ledelse, pædagogik og fagets udvikling. Hér fungerer Lisbeth Schmidt som fagpoltisk sparringspart, forhandler og rådgiver for daginstitutionslederne.

”Og det går begge veje. Vi skal være tydelige, både i forhold til hvad vi kan, og hvad vi forventer de gør, for de har stor indflydelse. Lederne klynker ikke, ledelse er ikke for amatører. Og sammen med tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter bevæger de sig som en frontkæmper- eller nøglepersongruppe for fagets status, udvikling og vilkår. Og det forpligter også LFS fagpolitisk i forhold til rådgivning, vejledning og forhandling.”

Løn, vilkår og konflikter

Som kontaktperson for de 420 daginstitutionsledere i fagforeningen ser Lisbeth Schmidt det som en del af sin opgave at støtte lederne i deres vilkår generelt, fx i form af forhandling i forhold til de værktøjer, som lederne skal bruge til deres administrative opgaver og ikke mindst når nye systemer indføres.

”Vi oplever fx at der tages penge fra institutionerne uden argumenter. Jeg kan støtte daginstitutionslederne, så deres henvendelse er et reelt krav om et begrundet svar. Det giver arbejdsgiverne ikke nu.”

Løn er et andet stort emne, og inden daginstitutionslederen skal til lønsamtale med lederen på lokalcentret, kan de tage en sparring med Lisbeth Schmidt om strategi. Men i dette som i meget andet behøver det ikke være hende som lederkontaktperson de opsøger, hvad det da heller ikke er nu, fremhæver hun. Andre faglige sekretærer kan have en særlig ekspertise i emner som løn, pension, budget etc.

”Der hvor jeg som lederkontaktperson kommer ind er, når der er tale om samarbejdsproblematikker og lederrolle. Fx hvis en medarbejder ringer ind om en tjenstlig samtale, så er jeg opmærksom på at jeg er lederkontaktperson og henviser med det samme til en anden faglig sekretær. Hvis lederen ringer bagefter, så får hun rådgivning om alle de formelle regler. Lederne kan med andre ord være helt sikre på at der er vandtætte skodder. Og selvom de i denne situation er arbejdsgiver, skal de kunne føle at de hos os kan få de relevante oplysninger. En anden situation hvor vi selvfølgelig skal være der, er hvis en leder er truet i sin egen position som ansat. Hér fungerer jeg som bisidder og forhandler for ledelsen.”

05

Lisbeth Schmidt er også sekretær for almenlederbestyrelsen. Ud over de praktiske tovholderopgaver bidrager hun fagpolitisk til arbejdet i bestyrelsen, primært ved at holde sig godt ajour med området. En anden opgave er målretttet information fra bestyrelsen til gruppen af ledere; et nyhedsbrev er allerede sendt ud, og det skal yderligere udvikles.

Det er som bekendt svært at spå om fremtiden, men der tegner sig en del arbejdsopgaver i dette år. Det står i hvert fald i overenskomstforhandlingernes tegn, og måske med en fælles lederoverenskomst på det pædagogiske område. Også kommunalreformen med strukturforandringerne og eventuelt områdeledelse står for døren. Længerevarende uddannelsesforløb i forhold til den professionelle ledelsesopgave er der et stort behov for og efterslæb på, det skal der arbejdes med. En konference om fremtidens ledelse sker netop når dette læses, og den får sikkert en opfølgning. Der venter også overenskomstmøder om den omtalte fællesoverenskomst, og møder om daginstitutionsledernes forhold til og brug af LFS. Aktiviteter omkring ledernes arbejdsmiljø skal sættes i gang: hvordan har de det i deres rolle, hvordan påvirker udviklingen dem og hvordan påvirker de udviklingen. Også fusionen mellem FOA og PMF vil kræve arbejde, især så lederne føler sig trygge i den.