Specialinstitutionslederne:

Af Elisabeth Lockert Lange

Fuld fortrolighed

Specialinstitutionsledernes kontaktperson i LFS er pædagog og faglig sekretær Bodil Henriques.

Hun blev ansat i LFS for 11 år siden og har ud over ti års erfaring som leder af en daginstitution også arbejdet fem år på specialområdet. Det sidste blev hun inspireret til af et årskursus på Den socialpædagogiske Højskole. Hun har løbende været meget engageret i pædagogik og pædagogiske emner, bl.a. i det hedengangne Pædagogisk Udvalg. Undervejs har hun uddannet sig til supervisor.

”LFS vil gerne have lederne i fagforeningen. Det er der mange fordele i for hele arbejdspladsen, især betyder det at konflikter bliver behandlet hele vejen rundt så at sige. Det kommer arbejdspladsen til gode, når vi kan tale med alle parter.”

Hun fremhæver at specialledersektionen er vigtig, bl.a. fordi den er med til at bevare forholdet til LFS. Strukturen på lederområdet med sektioner, bestyrelser og kontaktpersoner er et klart signal til lederne om at LFS vil dem og arbejder seriøst med dem.

Prøver af i sparring

Faggruppen af specialledere er ikke stor. 44 ledere er der, og Bodil Henriques kender stort set dem alle fra mange års samarbejde.

De henvender sig til hende om både stort og småt. Det kan være småting om budgettet, hvis de er tvivl om hvilke ting de må bruge penge på. Nogle ledere ringer endda for at gøre hende opmærksom på andre ledere, som de mener kan have behov for omsorg fra hende.

Speciallederne ringer også ind om de rigtig store emner som tjenstlige samtaler, advarsler og afskedigelser, som de søger sparring omkring.

”De forventer, ja kræver fuld fortrolighed, og det er den absolutte forudsætning for min rådgivning og sparring med dem som deres særlige kontaktperson. I de svære sager søger de især vejledning om regler, rækkefølge, tidsramme – procedure det hele taget. Svære sager er svære at få gjort ordentligt, og lederne vil gerne gøre det ordentligt. Det søger de sparring på”, konstaterer hun og tilføjer at det jo samtidig er i fagforeningens interesse. Hun understreger at det ikke betyder at hun selv er ”med” i at afskedige medarbejdere, men hun giver gerne vejledning i at gøre det på den mest ordentlige måde.

”I det hele taget opsøger de mig ofte, når der er noget de vil prøve af i forhold til mig, før de ringer til forvaltningen. De ved jo godt at mange ting hører hjemme der, men de ønsker min vurdering også.”

Løn, både deres egen og medarbejdernes, er et tilbagevendende emne i ledernes henvendelser. Løn kan lederne dog i lige så høj grad opsøge en af de andre faglige sekretærersekretærer i specialafdelingen om, det behøver ikke være deres kontaktperson der tager sig af det. ”Men ofte ringer de til mig, fordi de kender mig i forvejen.”

05

Som sekretær for specialledersektionsbestyrelsen har Bodil Henriques den praktiske tovholderfunktion, der naturligt ligger i at føre bestyrelsens idéer ud i livet. Men derudover deltager hun i bestyrelsens fastlæggelse af politik, bl.a. diskuterer hun emner med formanden i forhold til hvilke ting, der skal på bestyrelsens dagsorden.

”Bestyrelsen forventer at jeg deltager i de politiske diskussioner i bestyrelsen, og at jeg deltager med en LFS-identitet og en viden om hvad der sker på området. De forventer at jeg har fingeren på pulsen.” Bestyrelsen ser det også som sin opgave at tilbyde temadage. Kort efter nytår kunne lederne få indsigt i de svære samtaler, og på tegnebrættet ligger en idé om sammen med dagplejeledersektionen at holde en temadag om ledelse af mennesker i forandring. Også pension er et emne, bestyrelsen gerne vil arbejde med, foruden individuel løn, især i forhold til hvordan det på deres område forhandles og behandles ude i landet. Bestyrelsen udsender desuden et nyhedsbrev til lederne to gange om året. Alt sammen opgaver som Bodil Henriques er part i.

Overenskomsten vil også for lederne på specialområdet fylde meget, og især den eventuelle fælles lederaftale. Heller ikke kommunalreformen og nedlæggelsen af amterne kan undgå at betyde noget for specialinstitutionerne.