Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Ledernes verden
Forskelle i uddannelseniveau. Mindre end en tredjedel af lederne på dagpasnings- og ældreområdet har en lederuddannelse, mens omkring 70 pct. af skolelederne har gennemført en uddannelse. Det fremgår af en analyse, foretaget af Syddansk Universitetscenter i 2004.
Anbefalinger til dagtilbudsledelse. Børne- og Kulturchefforeningen afholdt 12. november årsmøde, og beskæftigede sig der primært med fremtidens ledelse af dagtilbud og generelle udviklingsperspektiver for fremtidens dagtilbud. Foreningen anbefaler f.eks. et skift fra faglig ledelse til ledelse som fag og etablering af bæredygtige institutionsenheder. Du kan læse mere om årsmødet på www.bkchefer.dk. FOAs Pædagogiske Sektor erklærer sig i sektorens nyhedsbrev fra december uenig i skiftet i fokus på ledelsesområdet. Dette kan du læse mere om i Sektorens Nyhedsbrev på www.foa.dk
Endnu et lederkursus. Den kommunale højskole udbyder kurset ”Ledelse af dialogprocesser”, der afholdes i følgende perioder. Modul 1: 09.- 12.01.2005 og modul 2: 08.-11.03.2005. Kurset er for ledere med direkte personaleansvar, som ønsker at skærpe evnen til at lede gennem processer, og som har brug for redskaber til at kunne agere som proceskonsulent i egen organisation. Læs evt mere påhttp://cok.dk/dkh/kursus. asp?kursus=3814 (link virker ikke længere, red.)