Netop nu

I al sin glans stod juletræet i Marksmandsgade, da de før jul samledes om juletræet, medlemmerne af LFS og deres børn. Der kom 240 mennesker, ca halvt børn, halvt voksne. Og der var både folk fra dagområdet, dagplejeområdet og specialområdet i LFS. Der blev danset om juletræet. Nisserne spillede op og sang for. Og der blev solgt lodder for et lotteri, hvor overskuddet går til International Børnesolidaritet. Lodderne blev revet væk!

Slut på arbejdslivet Folk der rammes af alvorlige arbejdsskader har svært ved at forsørge sig selv. Mange trækker sig for altid tilbage fra arbejdsmarkedet, idet de tilkendes førtidspension af socialforvaltningen inden Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Og ellers vælger en del at gå på efterløn. Det fremgår af en undersøgelse, Socialforskningsinstituttet har foretaget for Arbejdsskadestyrelsen. De mest alvorlige skader er ofte erhvervssygdomme, der er opstået over længere tid. Det betyder, at de alvorlige skader oftest rammer den lidt ældre del af arbejdsstyrken. Og de kan netop have mulighed for at gå på efterløn.

Folk, der rammes af bagatelagtige arbejdsskader, lykkes som regel med at forsørge sig selv efter en periode med sygedagpenge. De gør ikke mere brug af offentlige ydelser som arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og orlovsydelser, end de gjorde før skaden. Undersøgelsen er baseret på alle anmeldte arbejdsskader i 1995- 2000 (ca. 35.000 pr. år) og på oplysninger fra Danmarks Statistik.

A-kasser frygter aftaler om de ledige Både A-kasser og arbejdsgivere frygter, at mange års samarbejde ryger i vasken, når jobcentre i 100 nye, store kommuner overtager AF-kontorernes opgaver i forbindelse med kommunalreformen, skriver Jyllandsposten.

Konsekvensen kan blive længere tid i arbejdsløshedskøen. LO har kortlagt samarbejdet mellem a-kasser og kommuner der, hvor man har etableret forsøgsordninger med jobcentre og jobformidlingsenheder, og AF og kommunerne er gået sammen. Erfaringerne er blandede, flere af de nye centre og enheder har overhovedet ikke været interesseret i et samarbejde.

Børnene og flodbølgen Børnerådet opstiller en række faktorer, som bør overvejes i forbindelse med børns bearbejdning af tsunamien. De voksne skal vurdere, hvad det enkelte barn har brug for af snak og forklaringer, børns fantasi løber let løbsk, og de har derfor brug for voksne sparringspartnere, så myterne ikke giver anledning til større frygt end fakta. Meldingerne fra de voksne skal være enkle og konkrete uden for mange detaljer. Man skal snakke sammen om katastrofen, hvis børnene markerer, at de gerne vil. Man skal fortælle børn, at katastrofen ikke foregår her, og man skal ikke lade børn se tv-nyheder alene.

Læs mere på: www.boerneraadet.dk www.redbarnet.dk www.boernsvilkaar.dk

Selvom omfanget af børnefattigdom er lille i Danmark sammenlignet med de fleste andre lande, så oplever en hel del børn afsavn på forskellige områder. Socialforskningsinstituttet har udarbejdet to rapporter om børnefattigdom i Danmark for Red Barnet.