Sporene lagt mod Budget 2015

Budget. Børne- og Ungdomsudvalget har sendt besparelses-forslag for i alt 138,7 mio. kr. videre til budgetforhandlingerne i Borgerrepræsentationen. Omlægning på fritidsområdet, nedskæringer på private ordninger og ansættelse i klynger, er væsentlige punkter.

Tekst: Jon Arskog

Børne- og ungdomsområdet i København lægger op til besparelser for 138,7 mio. kr. på budgettet i 2015.

I første omgang blev det lagt ud til lederne at finde frem til en stor del af besparelserne. De vidste bedst selv, hvor skoen trykkede og hvor hjertebørnene var, var tanken. Men Socialdemokraterne, Enhedslisten og SF, der har flertal i Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 13. august, at det måtte og skulle være et politisk ansvar, hvad der skulle spares og ikke ledernes. Derfor blev ledernes effektiviseringsbidrag annulleret og man pålagde i stedet forvaltningen, at komme med forslag til besparelser til budget 2015.

På udvalgsmødet den 27. august besluttede udvalget således at sende en række forslag, som forvaltningen havde indstillet videre til budgetforhandlingerne i Borgerrepræsentationen.

På dagtilbudsområdet drejer det sig blandt andet om etablering af store fritidstilbud tilknyttet hver enkelt skole i stedet for flere små fritidstilbud. Det drejer sig også om en ny bevillingstildelingsmodel for fritidstilbuddene, der baseres på den faktiske åbningstid og ledelsestid, de nye arbejdstidsforhold, antallet af personaler og gruppestørrelse. Udvalget ser også gerne, at ansættelser fremover skal være i klyngen, fremfor i den enkelte institution, således at personaleressourcerne kan bruges mere effektivt på tværs af klyngens institutioner. Det mener man vil medføre besparelser på vikarbudgettet, i størrelsen et halvt årsværk i hver klynge.

Slut med tilskud til pasning af eget barn

Udvalget har også besluttet at spare på de private pasningsordninger.

Da Københavns Kommune i 2009 indførte tilskud til pasning af eget – seks måneder til tre år gamle – barn i hjemmet i minimum otte uger og op til 12 måneder, var det tænkt som en midlertidig ordning, der kunne hjælpe med at sikre pasningsgaranti. Imidlertid har kommunens udbygning af institutioner ført til, at der ikke længere er problemer med at tilbyde kommunale pladser. Forvaltningen begrunder til dels forslaget med, at det ikke med den gældende lovgivning er muligt at føre tilsyn og sikre at der er forsvarlighed i pasningen, men også at det ikke er et tilbud, der er dikteret af lovgivning.

Aktuelt passes 450 københavnske børn i ordningen, som i overvejende grad benyttes af relativt veluddannede, eller studerende, etnisk danske kvinder i familier med socialt og økonomisk overskud. Kommunen forventer at kunne spare 10 mio. kr. på at nedlægge ordningen.

Også den private børnepasning, hvor børnene passes af en tredjepart, som regel i institutionslignende storordninger, står for skud. Lovgivningen tilsiger, at kommunen skal give forældre med børn fra 24 uger og op til skolealderen mulighed for tilskud til privat pasning.

720 børn i alderen et halvt til to år og 170 børn i alderen tre til fem år passes i de private børnepasningsordninger i København. Men heller ikke her kan kommunen sikre den pædagogiske kvalitet og børnenes udvikling, da kommunen ikke kan stille krav til det pædagogiske indhold, fx i form af læreplaner.

Forvaltningen foreslår her, at man beregner tilskuddet til privat børnepasning ud fra ’den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads’. Det har man ikke gjort hidtil, hvorfor forvaltningen mener, at man kan spare ca. 3 mio. kr. om året. Forvaltningen skønner, at nogle forældre vil vælge ordningen fra, mens andre vil betale selv.

Kørsel til skovene koster

Københavns Kommunes 86 udflytterbørnehaver er ifølge forvaltningens notat en bekostelig affære. Prisen afhænger af afstanden mellem opsamling og udflyttersted, men gennemsnitligt skulle kørslen alene koste 18.000 kr. om året pr. barn. Forvaltningen har fået øje på 22 institutioner med 25 børn eller derunder, der er dyrere end gennemsnittet. Her forestiller man sig tiltag, der kan give besparelser på transporten. Det kunne være samkørsel. Det kunne også være, at klynger med fx to udflytterafdelinger, der kører forskellige steder hen, kunne lægges sammen til en afdeling, eller at man kunne finde faciliteter, der ligger tættere på, så transporten blev kortere. En fjerde mulighed kunne være, at omlægge udflyttertilbud til almindelige børnehaver, skriver forvaltningen i et notat, der uddyber budgetpunkterne.

Derudover kigger forvaltningen også på muligheden for at lukke små institutioner, eller omlægge fx de tilbageværende deltidsinstitutioner. Ambitionen er at få alle institutioner over på samme budgetmodel.

Nedlæggelse af refleksionsfællesskaber

Som et sidste punkt med direkte konsekvens for dagtilbuddene, mener forvaltningen ikke, at de refleksionsfællesskaber, som Børne- og Ungdomsforvaltningen har arbejdet med siden 2012 med henblik på at bringe praksisfortællinger og diskussioner i relation til de pædagogiske pejlemærker op i udvalget, har virket efter hensigten. Derfor foreslås de formaliserede refleksionsfællesskaber nedlagt. I den udstrækning det lokalt giver mening i forhold til at drøfte en faglig tilgang til et emne, kan metoden dog fortsat eksistere, skriver forvaltningen i sit notat. Nedlæggelsen vil ifølge forvaltningen kunne give en besparelse på 5,8 mio. kr.

Forslagene for hele B&U området løber alt i alt op i 138,7 mio. kr. og indgår nu i det prioriteringsspil, der skal foregå i Borgerepræsentationen i løbet af september. Budgettet vedtages endeligt den 2. oktober og den konkrete udmøntning på Børne- og Ungdomsområdet vil foregå på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 5. november