Færre børn giver bedre udvikling
Sprogpolitik. Ekstra i lønningsposen til kvalificerede pædagoger er ikke det, der løfter de tosprogede børns sprog, lyder det fra pædagogisk leder i Månestrålen, Lissi Holst Lykkegaard. På Månestrålens børnehavestuer er der kun 16 børn mod op til 21 i andre institutioner. ”Færre børn i børnegrupperne virker,” siger hun.
Tekst: Jon Arskog
Den integrerede daginstitution Månestrålen ligger lige midt i et af Københavns mest udsatte områder, Tingbjerg.
Her er mange børn med sproglige udfordringer, børn som risikerer at få en problematisk skolegang, børn som de københavnske børne- og ungdomspolitikere gerne vil gøre en ekstra indsats for, børn som alle pædagogisk faglige også gerne vil sikre et godt liv.
I forbindelse med den aktuelle sprog- og integrationspakke, som behandles i Børne- og Ungdomsudvalget senere på måneden, er det, som tidligere beskrevet i LFS Nyt, foreslået, at man skal tiltrække ekstra dygtigt pædagogisk personale til de udsatte områder ved at give dem mellem 50.000 og 100.000 kr. mere i lønningsposen om året.
Men det er ikke, det der virker, siger Lissi Holst Lykkegaard, der er pædagogisk leder i Månestrålen, en integreret daginstitution med sociale normeringer og som af samarbejdspartnere fremhæves som en institution med gode resultater på området.
Lissi Holst Lykkegaard har været leder i Månestrålen siden 1989. Med 25 års erfaring i lokalområdet og i institutionen, kan hun velsagtens tillægges en vis indsigt i arbejdet med børns udvikling.
Højere løn er ikke svaret
”Det der virker er ikke højere løn, men tiden og nærværet med børnene. Det kræver færre børn i børnegruppen,” siger hun.
Månestrålen har på grund af mange sprogbørn haft sociale normeringer i mange år. Først på grund af mange danske børn med talevanskeligheder og sociale problemer, men i de senere år fordi området bebos af mange tosprogede og familier med svag socioøkonomisk baggrund. Det betyder, at der i hver af institutionens to børnegrupper er 16 børn, to pædagoger og en pædagogisk assistent, mens der i vuggestuegruppen er 12 børn, to pædagoger, en pædagogiskassistent og en 20 timers pædagogmedhjælper. Institutionen har også en basisgruppe med otte børn, der er udviklingshæmmede. Til denne gruppe er der fire pædagoger, en studerende og en 20 timer fysioterapeut.
”At der er færre børn betyder, at man har større opmærksomhed på det enkelte barn og har bedre mulighed for at tilgodese det enkelte barns behov. Det betyder også, at en voksen nemmere kan gå ud i en lille gruppe med fire-fem børn ad gangen. Hvis man gør det i andre institutioner med gruppestørrelse på 21 til 22 børn, vil man efterlade en stor gruppe børn med en voksen,” siger Lissi Holst Lykkegaard.
Hun peger på, at det er vigtigt, at børnene har synlige og fagligt dygtige voksne, der kan udvikle børnenes kompetencer socialt, sprogligt og motorisk gennem leg og læring. Det har de bedre mulighed for i de mindre børnegrupper.
Til det nikker tillidsrepræsentant Karin Jørgensen bekræftende:
”Børnene i vores enhed har ofte sociale problemer, sprogvanskeligheder eller andre forhold der kan gøre det svært for et barn at fungere i samspil med andre. De har brug for ro, støtte og gentagelser for at tilegne læring og mestre det lærte. Især sprog, det sociale samvær og koncentration er vigtige udviklingsopgaver, som vi pædagoger i børnehaven gerne vil lære børnene, inden de skal i skole. Det kræver nærvær og tid sammen med en voksen, men også at vi får forældrene med i et samarbejde om deres børns udvikling – et respektfuldt samarbejde. Der oplever vi, at forældrene gerne vil det gode samarbejde om deres børn, men at der ofte er sproglige og kulturelle hindringer i samarbejdet. Det kræver ekstra tid for pædagogerne i form at forberedelse samt tolke bistand,” siger Karin Jørgensen, og peger på et andet aspekt af de mindre børnegrupper:
”Det giver en tilfredshed i medarbejdergruppen, at vi kan udføre vores arbejde tilfredsstillende. Det giver en glæde ved at arbejde, og det giver i sidste ende mindre sygefravær,” konstaterer hun.
Nærvær er meningen
Lissi Holst Lykkegaard opsummerer:
”Vi er et pædagogisk tilbud, hvor leg og læring er prioriteret højt. Månestrålen er ikke bare en opbevaringsplads, mens deres forældre er på arbejde. Vi passer ikke bare børn. Men leg gennem læring kræver hænder, for man skal som voksen være nærværende i legen, ellers ’smutter’ børnene,” siger hun.
”Vi har mindre børnegrupper, fordi det giver mening. Det betyder, at vi kan lave målrettede pædagogiske forløb i mindre grupper. Det giver ro til fordybelse, men det kræver også, at man som pædagog er fagligt funderet. Derfor har vi valgt, at alle skal være uddannede – og derfor har vi uddannet alle vores pædagogmedhjælpere,” fortæller Lissi Holst Lykkegaard videre.
Hun peger i den forbindelse også på, at det at kunne det danske sprog, i høj grad også er en kvalifikation. Et problem i et område som Tingbjerg er nemlig, at mange af de uuddannede kommer fra andre kulturer end den danske. Det mener hun for så vidt kan være fint nok i forhold til at give børnene omsorg og tryghed, men hun understreger, at man som medarbejder i en institution som Månestrålen med et så vigtigt sprogarbejde, også skal kunne mestre det danske sprog.
En bredspektret indsats
I forhold til det aktuelle forslag om at belønne ’kvalificerede’ pædagoger, der vil tage job i de udsatte områder, peger Lisse Holst Lykkegaard på, at vil man opnå resultater skal man anerkende, at det er en bredspektret indsats og at der ikke er nogen snuptags-løsninger. For at kunne opnå resultater med børnene, er det derfor også vigtigt at kigge på børnenes generelle miljø.
Det betyder, at indsatsen med at knytte sundhedsplejerske og socialrådgiver til institutionerne også er vigtig.
”Formålet med det, er at ’vores’ socialrådgiver kommer i Månestrålen og kender børn, personale og forældre. Socialrådgiveren kan komme før ind og vejlede familierne inden problemerne vokser familien over hovedet. Sundhedsplejerskerne har ekstra tid i vores område til småbørnsfamilierne. Det betyder, at vi altid har familiens egen sundhedsplejerske med til vores tre måneders samtaler i vuggestuen, så vi sammen med sundhedsplejerske kan hjælpe familien. Og det er altså vigtigt for barnets udvikling også,” siger Lissi Holst Lykkegaard, der fremhæver at de har en positiv udvikling med den tidlige indsats og et projekt omkring ’Signs of Safety’, som er kommet godt fra start i institutionens vuggestuegrupper, der altså også har ekstra personale som følge af de sociale normeringer.
Alt det glæder Lissi Holst Lykkegaard sig til at vise børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev, som besøger Månestrålen den 3.oktober. Så kan hun med egne øjne få at se, at Månestrålen med sine små børnegrupper og velkvalificerede personale er en lille solstrålehistorie.
Alle høringssvar i forbindelse med Sprog- og integrationspakken kan læses på
http://blivhoert.kk.dk/hoering/sprog-og-integration