Bandeindsatsen virker

Kriminalitet. Tidlig opmærksomhed i institutioner og skoler, kriminalpræventiv indsats, Exit-programmer og tværfaglig koordinering og en åben dør for NGO’er. Socialborgmester Jesper Christensen mener, at den eksisterende københavnske bandeindsats virker, men han vil også gerne have mere offentlig-privat samarbejde om udfordringerne, siger han i et mailinterview med LFS Nyt.

Tekst : Jon Arskog

? Det koster samfundet rigtig mange penge at bekæmpe bandekriminalitet – ikke mindst ved at sende de unge i fængsel. Eksperter påpeger, at der på landsplan har været fokuseret for meget på mindre velfungerende exit-programmer og at en større forebyggende indsats baseret på relationsarbejde – fx mentor-ordninger, kunne spare samfundet mange penge. Hvad tænker du om det?

”Det er ingen tvivl om, at en effektiv tidlig forbyggende indsats er helt afgørende. Der skal vi som samlet by blive bedre. Der er rigtig mange aktører, der ved en tidlig opmærksomhed kan være med til at forhindre, at et barn eller ungt menneske undgår en kriminel løbebane. Derfor er jeg også rigtig glad for indsatsen med socialrådgivere i skoler og institutioner, der gør, at vi får fat i flere børn og unge tidligere end før.

Men vi kommer ikke uden om, at der vil være nogen, der på trods af en tidlig indsats, kommer ud i kriminalitet. Her har vi to programmer, der kan hjælpe de unge til et liv uden kriminalitet: vores Exit-program og vores Kriminalpræventive indsats for unge voksne (KIV). Vi ved, at henholdsvis 29 og 52 pct. af borgere, der deltager i Exitprogrammet og KIV ikke er sigtet for yderligere alvorlig og personfarlig kriminalitet ét år efter programmets ophør. Og vi ved fra en cost benefit-analyse udarbejdet af Rambøll, at der i gennemsnit er en nettogevinst for samfundet på henholdsvis 298.000 og 126.000 kroner. for de borgere, der er i exit-programmet og KIV.

Begge programmer er i høj grad baseret på netop relationsarbejde – indenfor nogle specialiserede faglige rammer. Al erfaring og forskning viser, at langt den største del af forandringen, når man arbejder med mennesker, skabes af personen selv. Den del, der kan tilskrives den professionelle, skyldes fortrinsvis en god relation.”

? En rapport fra Justitsministeriets forskningskontor fastslår, at det er vigtigt, at myndighederne kan handle hurtigt i forbindelse med fx exitprogrammer og at det blandt andet indebærer et større samarbejde mellem kommuner og myndigheder. Det gælder også mellem forvaltninger. Fleksibilitet og muligheden for at gå alternative veje er i det hele taget et mantra i arbejdet med denne gruppe unge. Hvad tænker du om det?

”Justitsministeriets rapport peger på noget meget vigtigt her. Vores erfaringer med arbejdet viser det samme, så jeg er meget enig – både omkring det smidige samarbejde og fleksibiliteten. Vi har i kommunens egne indsatser løst det på den måde, at vi netop omkring vores Exit-programmer har lavet en særlig tværgående organisering. Det betyder, at de tre relevante fagforvaltninger varetager indsatsen sammen og er placeret sammen i en fælles enhed. Hver Exit-ung får dermed tre vejledere, der alle følger den unge tæt, og det giver gode resultater for erfaringsmæssigt består en meget stor del af arbejdet for vejlederne i at sikre koordinationen omkring hele den unges liv. Det kan være i forhold til fx misbrugsbehandling, psykiatri, Politi, Kriminalforsorgen, handicapcenter, Skat osv.

Vi kan ikke altid løse alt, og slet ikke så hurtigt som visse af Exitborgerne har brug for eller kunne ønske sig. Fx har vi i København en udfordring med adgang til små billige boliger. Vi må i de situationer sætte os med den unge og sige, ”her kan vi hjælpe, men det her kan vi ikke løse for dig med et fingerknips, men lad os finde ud af, hvad vi så kan gøre”. Og så går vi i gang med at tænke kreativt og finde den bedste vej sammen med den unge selv. Så vi kender rigtig godt til det med, at skulle finde på alternative veje at gå.”

? Søren Lerche, der er tilknyttet Grundtvigs Højskole, har studeret indsatser mod bandekriminalitet i blandt andet USA og Sverige, hvor man har stor succes med at få unge kriminelle ud af miljøerne. Han peger på, at NGO’er har bedre mulighed for at få succes med exit- og det forebyggende arbejde, fordi tilliden til fx kommunen kan være lille hos målgruppen.
Betyder det noget for din tilgang til problematikken?

”Vi oplever ikke de tillidsproblemer i forhold til målgruppen af meget kriminaliserede unge og voksne, som man kunne have frygtet, før vi gik i gang. Og det er godt. For det er vanskeligt at forestille sig mange af de her forløb uden en stærk koordineret myndighedsindsats, i forhold til behandling af sindslidelser, misbrug, uddannelse/beskæftigelse og alt den oprydning, der kan være omkring skat og restafsoning. Vi oplever også stor interesse for vores programmer. Der har siden 2010 og til 1. januar 2014 været 118 borgere indskrevet i vores kriminalpræventive programmer for voksne. Og vi har haft mange flere henvendelser, hvoraf flere og flere kommer fra borgerne selv. Nogle gange direkte til konkrete vejledere på anbefaling af deres kammerater. Og det ser jeg som et godt tegn på tillid.

Men jeg er bestemt optaget af, at civilsamfundet kommer stærkt på banen, så vi kan stå sammen mod bandekriminaliteten. Den kommunale indsats og civilsamfundets mange forskelligartede indsatser (foreninger, sportsklubber m.v.) skal supplere hinanden, hvis vi for alvor skal rykke noget her.

? Hvad er din vision for arbejdet med at modvirke bandekriminalitet?

”Vi skal som by stå sammen om, at vi ikke vil have bander i København. De børn og unge, vi heldigvis er blevet bedre til at få kontakt til tidligere, skal have den rigtige støtte og indsats, så de reelt får en chance for at få en uddannelse og job. Derfor skal vi blandt andet have gjort op med, at så mange anbragte børn ikke gennemfører skolen eller får en uddannelse.

Det er ikke kun et arbejde for Socialforvaltningen at sikre, at børn og unge vælger det aktive gode liv med job og uddannelse. Det er et stort fælles ansvar, som jeg er meget optaget af, at vi alle bidrager til. Vi skal være i stand til at tilpasse de tilbud, vi har til de unge, og så skal vi være bedre til at inddrage de unge, deres forældre og deres netværk i det hele taget.

I forhold til de kriminelle grupper og kriminalitetstruede unge har vi selvfølgeligt et helt særligt ansvar. For selvom kriminaliteten falder, så er der en gruppe meget kriminaliserede unge og voksne som er marginaliserede og som skaber utryghed rundt om i København. Det er en gruppe, som vi kun havde meget ringe kontakt til for fire år siden, men som vi siden har opbygget ny viden og specialiserede kompetencer i forhold til. Denne målgruppe skal vi have tilbage på sporet ved en vedholdende og målrettet indsats, og det vil være et vigtigt mål for mig som borgmester.

Så kort sagt: der er meget der er på rette vej på det her område – men i København kan og skal vi med vores ressourcer og dygtige fagfolk blive endnu bedre.”