Læserbrev

Legeplads til de palæstinensiske børn på Vestbredden

I april måned løb flere LFS’ere motionsløbet ’Right to move’ på Vestbredden. Det gjorde vi for at være med til at understrege palæstinensernes ret til at kunne bevæge sig frit på Vestbredden, hvor alle på bedste slalomvis må manøvrere mellem A-, B- og C-områderne. Det kan tage timer at komme fra et område til et andet, og det kan til tider koste menneskeliv, når en ambulance eller en alvorlig syg person på anden måde skal transporteres til en klinik eller hospital.

Jeg selv har været på Vestbredden og i Israel fire gange. De to sidste år på et kursus i AIC-regi (Alternative information Center), der er en palæstinensisk-israelsk organisation, der har til formål at informere om den aktuelle situation i Israel og Palæstina, men også den historiske. Kurserne har været utroligt informative. De tilrettelægges altid, så man er ude og besøge flygtningelejre, beduiner, skoler og forskellige projekter, der også har til formål at få skabt en acceptabel hverdag for børn og unge, der på grund af den politiske situation er traumatiseret. Når man kører rundt på Vestbredden ser man store bosættelser brede sig nedover bjergene. Ofte har det været bjerge med små lunde, som har været palæstinensernes udflugtsmål, når de skulle have ’luft’, eller det har været græsarealer for deres husdyr. Bosættelserne ligner befæstninger med mure løbende omkring for at skabe buffer-zoner til palæstinenserne.

Fra første gang jeg var på Vestbredden i 2008 til i år, er der blevet bygget flere bosættelser. Bosættelserne er kimen til konflikt og frustration hos palæstinenserne, og sommetider også til stor desperation, for jord bliver taget,

olivenlunde fældet, og fremtidsudsigterne for en palæstinensisk stat svinder ind.

Som en palæstinenser sagde til mig: ”Prøv at kigge jer omkring. De er alle vegne, lige meget hvor man kigger hen. Hvordan får man dem fjernet igen?”

Så viste han os et kort over Vestbredden, hvor bosættelser og A-, B- og C-områder var plottet ind, og det var svært at se, at der er en egentlig vestbred tilbage, der kan danne ramme om en stat.

LFS-støtte til palæstinensisk børnehjem

I 2013 gik min vej forbi Qalqilia. Det er en by, der er ’grænseby’ til Israel, og som ligger kun 15 km fra Tel-Aviv. Qalqilia er spærret inde bag muren, og der er kun en smal indkørsel ind og ud. I Qalqilia var to af mine bekendte i gang med at bygge en legeplads til børnene på et børnehjem. Projektet blev i stand i et samarbejde med en nærliggende skole for døve drenge, der fik en håndværkeruddannelse. Det var svært at komme i gang med byggeprojektet, da stort set alle materialer skal importeres via Israel. Men det lykkedes ved en ihærdig viljestyrke. Børnene på hjemmet fik en dansk designet legeplads og efter danske sikkerhedsprincipper. På hjemmet spurgte vi, om der var andet de ønskede, og som de havde svært at få råd til, og et stort ønske var at børnene fik en computer. Der blev søgt penge til det hos LFS og SL og begge fagforeninger gav samlet 14.000 kr. til to computere til børnene. Børnehjemmet får ingen offentlig støtte, og bliver kun støttet af de lokale.

Til efteråret tager de samme personer til en flygtningelejr i Jenin for at bygge endnu en legeplads. Begge legepladser bliver støttet af Danida og ved en indsamling sat i værk ’De Etniske Rødstrømper ’ på Nørrebro. Men penge kan man altid bruge til denne slags projekter, så har man et overskud og gerne vil støtte disse initiativer, der kan give børn en gladere hverdag, kan man indsætte pengene på Det Danske Hus i Palæstina’s konto (dhip) mærket: ’Playground Project in Jenin’. Vil man støtte børnene på børnehjemmet i Qaqilia, kan penge sættes ind på samme konto mærket: ’Children’s home in Qaqilia’. •

Indbetaling kan gøres på konto: Danske bank.
Reg.nr. 3596
kontonr. 3596258301. eller ved Swift-overførsel til: DABADKKK iban: DK 8130003596258301.