Kommentar til

’Enighedspapir om sprogindsatsen i dagtilbud’

Sprogpolitik. Før Børne- og Ungdomsudvalget på deres møde den 24. september tager stilling til den fremlagte sprog- og integrationspakke, skal udvalget diskutere, hvilket værdigrundlag, der skal ligge til grund for den fremtidige sprogindsats i Københavns Kommune. Det er i høj grad pædagogerne i skovbørnehaven Peters Hus’ fortjeneste. Sandra Nielsen er pædagog i Peters Hus og DGI-instruktør i friluftsliv, idræt og bevægelse. Her er hendes bøn til politikerne.

I forbindelse med den kommende sprogpakke er det essentielt, at vi i Københavns Kommune definerer hvilket værdigrundlag der skal ligge til grund for den fremtidige sprogindsats i kommunen. Vi skal i kommunen have formuleret en holdning til:

Hvordan udvikler børn sig?

Hvordan lærer børn?

Hvordan tilegner børn sig ny viden og erfaringer?

Hvilke forudsætninger for læring skal der være tilstede hos det enkelte barn?

Hvilket sprogsyn skal danne værdigrundlag for vores fremtidige arbejde?

Børn er ikke små voksne

Den fremherskende politiske diskurs i dag er, at dagtilbud bliver opfattet som en del af den nationale uddannelsespolitik, og at hvis man styrker indlæring fra vuggestuealderen kan man give Danmark en førende plads i den store globale konkurrence. Denne diskurs ender i en såkaldt instruktionspædagogik/programpædagogik som kun har en effekt, mens det foregår og resulterer i, at børnene bliver endnu ringere i skolen i de grundlæggende fag som fx dansk og matematik.

Små børn lærer kvalitativt andeledes end voksne. Vi kan ikke importere skoleundervisningsmodellen i børnehaven og placere et barn på en stol, læse højt og tale begreberne ind i hovedet på dem. Små børns hjerner fungerer ikke sådan.

Børn lærer hele tiden, mens de sanser omverden via hele deres sansesystem og kroppen. Børn lærer gennem sanselige erfaringer og børn har brug for at gøre sig helt konkrete og sanselige erfaringer før de kan forstå forskellige begreber på et abstrakt og kognitivt plan. Børn lærer og udvikler sig i et dialektisk samspil med dygtige og engagerede voksne og det er også i den relation, at deres sprog udvikler sig.

Jo flere konkrete sanselige erfaringer børn gør sig, jo større er fundamentet for al fremtidig læring. Kroppen husker, hvad den abstrakte hjerne ikke altid forstår og derfor er det også essentielt, at inddrage kroppen og sanserne i diverse læringskontekster, hvis målet er, at barnet skal kunne huske oplevelsen og trække på den som en brugbar erfaring, der senere hen kan reflekteres over og læres af.

Et Funktionalistisk sprogsyn fremfor et strukturalistisk sprogsyn

Vi ønsker ikke programbaseret pædagogik med snævert indlæringssyn.

Hvis vores fokus på den rene fag faglige læring er udgangspunktet for vores arbejde med børn, er der tale om et uendeligt snævert læringssyn, idet den læringsfikserede didaktik fuldstændig ignorerer betingelserne for læring. Vi skal som før nævnt ikke glemme at børn på daginstitutionsområdet lærer markant anderledes end skolebørn og at det derfor ikke nytter at tage skolepædagogik og didaktik og indføre i børnehaven. Det er de små børns hjerner slet ikke gearet til. Små børn – 0-6 år lærer via deres sanser og motorik og skal have helt konkrete sanselige erfaringer for at forstå den verden de lever i.

5 ønsker til politikkerne

• Vi ønsker derfor et sprogsyn der er funktionalistisk og som ser på det hele barn fremfor et snævert fejlsøgende strukturalistisk indlæringssyn.

• Vi ønsker et sprogsyn der tager højde for at sprogtilegnelse er en social proces og at sproget udvikles i relationen med andre børn og voksne.

• Vi ønsker et sprogsyn der tager højde for at den sansemotoriske udvikling er helt essentielt og selve grundlaget for at kunne udvikle et sprog.

• Vi ønsker et sprogsyn der tager udgangspunkt i det hele barn og anerkender børns mangeartede og mangfoldige udtryksmuligheder – både de verbale og nonverbale og som er et bredt sprogsyn der ikke kun ensidigt fokuserer på sprogets form.

• Vi ønsker et sprogsyn der anerkender at børn ikke bare er små voksne men at små børns måde at lære på er markant anderledes end voksnes.

Hvad er sprog?

Sprog er ikke noget børn skal have indlært af de voksne. Det er noget, der udvikles i et miljø sammen med voksne og børn, der giver barnet tid og ro til at udvikle sproget.

Derfor er sproget en del af en kommunikation. Derfor starter en sprogstimulering før barnet har et sprog. Det starter i den grundliggende førsproglige kommunikation mellem mor, andre voksne og børn og spædbarn, og den udvikler sig i tætte sociale relationer, hvor man udtrykker sig i forhold til andre. I et miljø hvor man vil noget med sproget.

At udvikle og støtte de sproglige kompetencer foregår bedst gennem samvær, oplevelse, leg, fortælling og spontane og planlagte aktiviteter i hverdagen, ved at bruge alle de sproglige muligheder, der findes i dagtilbuddet. Barnet skal have tid til at lære. Det handler om dannelse, udvikling og forandring. Det er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder.

Der skal i hverdagen lægges vægt på, at barnet får oplevelser, som det kan tage stilling til, og som det kan tage fat i og eksperimentere med, følge op og debattere. VI skal tale med børnene og skabe rum for at børnene kan tale indbyrdes sammen i små grupper. Vi skal styrke og støtte børnenes mange udtryksmuligheder både verbale og nonverbale og have øje for mangfoldigheden i deres udtryk.

Der er mange aktiviteter, der under forudsætning af at børnene er interesserede og medbestemmende, stimulerer barnets sproglige kompetencer. Det drejer sig om at danse, synge, tegne, male, gå ture, være i naturen, dramatisere, spille rollespil, fortælle, få fortalt historier, bruge computer og computerspil og forskellige slags projektarbejder og meget andet.

Metodefrihed og metodeansvar

Vi ønsker også metodefrihed men under et metodeansvar. At vi som professionelle pædagoger bliver vist den tillid at have metodefrihed men under det ansvar, at de metoder vi vælger tager udgangspunkt i et funktionalistisk og bredt sprog- og læringssyn der kigger på hele barnet og ikke kun på sprogets form.

Efteruddannelse og mindre børnegrupper

For at højne kvaliteten i det sprogarbejde der foregår i institutionerne anbefaler vi, at de midler der bliver afsat går til efteruddannelse af personalet i stedet for sprogprojekter henvendt til børnene. Det er personalet der skal forankre den viden der er på området omkring hvordan børn lærer og tilegner sig viden på og det gør de bedst hvis de er klædt ordentlig på via viden og uddannelse.

Derudover anbefaler vi også at have fokus på at lave mindre børnegrupper.

Vi er som voksne og pædagoger børnenes sproglige rollemodeller og vi kan via vores strukturering af arbejdet sørge for nogle ordentlige rammer for børnene, hvor de kan komme til orde og øve sig i at bruge sproget og det foregår bedst i mindre grupper.

Argumenterne i dette høringssvar bygger på den nyeste forskning indenfor fysisk aktivitet og læring og på udtalelser fra blandt andet forsker Dion Sommer, lektor Hans Henrik Koop, lektor Grethe Krag-Müller, lektor Thomas Gitz-Johansen, sprogekspert Bente Sidenius og motorikkonsulent Nanett Borre.