Usikkerhed om jobbet gør ondt

Jobusikkerhed. Når kommunerne i disse dage diskuterer budgetter, sidder dagplejere og andet pædagogisk personale og bider negle. Usikkerhed om jobbet koster nemlig på psyken. Politikere og forvaltningerne må kommunikere bedre, siger ekspert i forandringskommunikation.

Tekst: Jon Arskog

Efter en sommer i noget der for den enkelte nærmest kan betegnes som helvede, fik dagplejerne, dagplejepædagogerne og dagplejens ledelse i Albertslund Kommune i midten af august nogenlunde sikkerhed for, at dagplejen ikke i denne omgang ville blive nedlagt.

Da gav den socialdemokratiske borgmester, Steen Christiansen sig og tilkendegav at et forslag om lukning af dagplejen var taget af bordet. Men først efter at forslaget havde blafret i vinden over sommeren. Om dagplejen så kommer til at se ud, som den gør i dag ledelsesmæssigt har han ikke sagt noget om.

I de senere år er sådanne forslag med jævne mellemrum, og landet over, dukket op. Stagnerende til faldende børnetal, overskydende kapacitet i nybyggede kommunale institutioner og konstante krav til besparelser er en del af den udvikling, der presser de kommunale budgetter og tvinger politikerne til at gentænke velfærdsområderne.

Den konstante snak om nedskæringer og fyringer fører til usikkerhed og ængstelse hos dagplejens personale rundt omkring på samme måde som usikkerheden ramte pædagoger og pædagogmedhjælpere i fritidshjem og fritidsordninger, da skolereformen blev vedtaget og deres job blev usikre.

Men det er et vilkår, når man i dag arbejder i det offentlige, udtrykte borgmester Steen Christiansen overfor LFS Nyt, inden han et par dage senere, efter et gruppemøde alligevel besluttede at tage forslaget af bordet.

Sammenhæng mellem jobusikkerhed og hjertesygdomme

Vilkår eller ej, så har den usikkerhed sådanne forslag skaber en uheldig indvirkning ikke bare på det psykiske arbejdsmiljø, men også på det fysiske helbred. Det dokumenterer to studier, som det Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og arbejdsmiljøforsker, professor Reiner Rugulies står bag.

Her har han påvist en sammenhæng mellem det, at man er usikker på, om man kan beholde sit job og om man kan få et nyt, og om man vurderer sit helbred dårligere end, hvis man sad mere sikkert i sadlen. Han henviser videre til, at han sammen med andre danske og europæiske forskere i et europæisk forskningskonsortium har påvist en klar sammenhæng mellem jobusikkerhed og udvikling af hjertekarsygdomme, og sågar dødelige blodpropper i hjertet.

”Vi har en generel antagelse om, at jobusikkerhed kan påvirke helbredet negativt. Det har vi også vist for to-tre år siden i et studie. Studiet har vist, at mennesker som har jobusikkerhed i Danmark har forhøjet risiko for i fremtiden at blive behandlet med antidepressiv medicin, altså at få depression. Den risiko var særlig høj for dem der har en forhistorie med arbejdsløshed. En anden konklusion vi sammen med andre forskere er kommet frem til er, at jobusikkerhed var forbundet med en lille, dog statistisk signifikant stigning i risiko for at udvikle hjertekarsygdom, dvs. dødelighed på grund af hjertekarsygdom eller diagnosticereret blodprop i hjertet,” siger han til LFS Nyt.

Dermed konkluderer han også, at hvis politikerne siger, at jobusikkerhed er et vilkår, så accepterer de at påføre deres medarbejdere en risiko.

”Hvis vores forskning er rigtig; at der er en sammenhæng mellem jobusikkerhed og risiko for alvorlige negative helbredsproblemer, som depression eller hjertekarsygdom, så accepterer man også, at der er en vis risiko,” siger han.

Skab klarhed over situationen

Hvis usikkerhed skaber et dårligt arbejdsmiljø og har en negativ indvirkning på den enkeltes helbred, må afklaring være svaret.

Det mener Marianne Neumann, der er dagplejepædagog, arbejdsmiljørepræsentant for dagplejepædagogerne og suppleant til Hoved-MED i København, også.

Som i andre kommuner står Københavns Kommune overfor at skulle gennemføre besparelser og her er flere tiltag på børne- og ungdomsområdet.

Hun peger på, at hvis nogle af de forslag der ligger til besparelser i Københavns Kommune realiseres, så vil det få konsekvenser for dagplejen.

”Noget af det, vi har snakket om er, at når man melder sådan noget ud, så må vi have klarhed over, at det ikke hedder ’hvis’, men ’når’ der er nogen, der er overflødige, og hvad proceduren så måtte være. Kan vi forvente at få tilbudt et andet job? Og indenfor hvilket område? Det vil give lidt mere tryghed at vide,” siger hun i en erkendelse af, at fyringsrunder og nedskæringer aldrig vil ske hverken kønt og godt for dem det går ud over.

”Men derfor kan man jo godt prøve at sige, hvordan kan man gøre den enkelte tryggere,” siger hun.

Forvaltningernes ansvar at skabe sikkerhed

Her bakkes hun op af lektor i strategisk kommunikation på Roskilde Universitet, Helle Petersen, der både som forsker og praktiker i en årrække har beskæftiget sig med forandringskommunikation i det offentlige.

”Vi ved, at det skaber usikkerhed, hver gang der kastes en eller anden politisk bold op i luften og frem til den bliver til et konkret forslag. Jo mindre reel information man har om indhold og eventuelle konsekvenser, des mere plads er der til fri fantasi, rygter, angst og bekymring. Faktuel information og hurtig afklaring er ønskværdigt, men jo ikke altid muligt på en politisk styret arbejdsplads. Så det er noget med i sin kommunikation at være meget klar på, hvad ved vi, hvad er fakta og hvad er ideer, og at være endnu skarpere på, hvad det næste skridt er: hvornår bliver vi klogere, og hvad sker der nu i processen,” siger Helle Petersen, der peger på, at det er politikernes mission at forandre verden.

”De vejrer stemningen for ideer og muligheder for nye politikker. Det skaber og har alle dage skabt usikkerhed,” siger hun og mener derfor, at det må være forvaltningernes opgave at klæde deres politikere på til en kommunikation, der begrænser usikkerheden.

”I forvaltningen må man vide, hvad sker der, når man kommunikerer et forslag ud. Hvilken ballade vil det give, hvad er konsekvenserne og hvilke bekymringer vil berørte medarbejdere helt naturligt have. Man bør gøre sig mere umage med kommunikationen, så medarbejderne kan holde fokus på deres vigtigste opgave - fx de børn, de jo skal være der for – i stedet for langvarige bekymringer, gisninger og rygter. Det betaler sig at tænke medarbejdernes behov ind i en strategisk kommunikation. Og husk på – man kan godt kommunikere omhyggeligt og respektfuldt selvom en beslutning er upopulær. Men det kræver vilje og indsigt fra både politikere og den administration, der skal rådgive dem kommunikativt.”