Nyt fra A kassen

Ledere gav jobsøgningstips

Jobsøgning. Omkring 15 ledige pædagogiske medarbejdere var mødt op til en inspirerende formiddag i LFS’ og a-kassens nye ledighedsklub.

Tekst : Jon Arskog

Noget der stresser mig mere og mere er, at jeg til jobsamtaler bliver spurgt til et længerevarende sygdomsforløb, hvor jeg var nede med stress. Det stresser mig mere og mere, fordi jeg godt ved, at det er, det der gør, at jeg ikke får jobbet. Hvordan skal jeg forholde mig til, at de spørger til det?”

Nogenlunde sådan lød et af mange gode spørgsmål og frustrationer fra salen, da LFS’ og a-kassens holdt sit første møde i den nye ledighedsklub. 13 ledige medlemmer var mødt op til mødet, der handlede om jobsøgningsprocessen set gennem lederbriller.

Inde bag lederbrillerne stod botilbudsleder under Center Campo, Klaus Bjerre Kyllingsbæk, og Helle Jonstrup, der er pædagogisk leder i daginstitutionen Bifrost/Spanager.

Klaus Bjerre Kyllingsbæk tog fat i spørgerens problemstilling med en erkendelse af, at det er den oplevelse, spørgeren har haft, og at der er ledere, der reagerer negativt på længevarende sygdomsforløb. Men han tror på, at er man åben omkring det og kan vende det til en styrke man har tilegnet sig, så kan man vinde situationen:

”Det der er vigtigt er, at du er afklaret med, at det ligger bag dig og at du får fortalt, hvad det er du har lært af det, og hvorfor det ligger bag dig og er en styrke fremadrettet,” lød en del af hans svar.

Helle Jonstrup var helt enig i, at man på den måde skal være åben omkring det, være sig selv – og være troværdig.

Men inden spørgsmålet om, hvordan man håndterer et sådant nærgående spørgsmål fortalte begge ledere om, hvordan de går til bunken af ansøgninger - også jobsamtalen kom de ind på.

Hvorfor skal det være dig?

Af væsentlige pointer i forhold til selve ansøgningen kom Klaus Bjerre Kyllingsbæk ind på, at det der fanger ham er, hvis man kan opsummere og gøre det klart i løbet af de første linjer, hvorfor man er relevant – og så at man tillader sig at være lidt fræk og anderledes i det. Men vigtigst er, at man er sig selv.

”Man skal altså læse opslaget grundigt – også mellem linjerne – og skrive sin ansøgning, så den besvarer netop det, der efterspørges. Samtidig skal man turde tænke lidt ud af boksen, men også være sig selv,” siger han.

Han erkender, at det ofte er sådan, at ledere ansætter samme typer som sig selv, fordi det er nemmere at håndtere, og at det derfor kan være en god idé at være opmærksom på, i hvilken form opslaget er skrevet og at man så tilnærmer sig samme form:

”På den måde kan man skrive i ’samme sprog’ som lederen – forudsat at det selvfølgelig er lederen selv, der har skrevet opslaget,” lyder det fra ham velvidende, at det er lidt modsætningsfyldt, i forhold til at skulle være sig selv.

Han understreger vigtigheden af relevansen i forhold til det specifikke job:

”Uanset hvad, så skal man lade dét fylde, som man brænder for – men altså kun dét man brænder for, der har relevans for netop det job, man søger,” siger han.

Det samme gælder udtalelser og anbefalinger:

”Alt der vedlægges af udtalelser og anbefalinger skal have relevans og det skal være beskrevet, hvorfor det vedlægges og betyder noget,” siger han.

Forberedelse tæller

I forhold til jobsamtalen råder han til, at den enkelte jobansøger indser, at man ikke får meget at vide om den eventuelt kommende arbejdsplads under samtalen:

”Man skal inden samtalen forberede sig på, hvad det er for et sted, man søger hen. Vid alt inden samtalen, for den handler nemlig kun om dig, og det du kan,” siger han og opfordrer i øvrigt til, at man er sig selv, som man nu engang er.

Helle Jonstrup mener endda, at det er en rigtig god idé at besøge institutionen, inden man skriver sin ansøgning.

”Så har man været ude at sige hej og kan bedre beskrive stemninger og ramme en rød tråd i sin ansøgning,” siger hun og peger på, at alt for mange sender en ansøgning uden at vide, hvad det egentlig er for et sted, og at det er et problem, hvis man vil være autentisk og troværdig – og det mener hun, at man bør være, hvis man vil have job.

”Man skal møde op og spørge til stedet. Det er meget bedre end en telefonsamtale,” konstaterer hun.

Når hun læser ansøgninger fokuserer hun på flowet i sproget. Hun vil gerne have ansøgning og CV så kort og relevant som muligt.

”Man kan evt. opdele ansøgninger i emner: Hvem man er personligt, hvor man viser sin interesse for institutionen og hvorfor man skal vælge vedkommende – altså hvad er det man brænder for, hvilke kvaliteter man har og hvorfor det er relevant for institutionen. Det skal max være tre ting, som man så går i dybden med i stedet for en række ting, som man ikke kommer i dybden med. Og så skal det være uden ballon-ord – ’mange bolde i luften’ osv.,” siger hun og tilføjer:

”Man skal være klar på, at jeg læser alt og at der spørges ind til alt til samtalen,” siger hun og peger på at integriteten er vigtig.

”I skal være forberedt på at kunne svare på, hvem er I, hvad kan I og i det hele taget at kunne uddybe det, der er beskrevet i ansøgningen,” siger hun.

God og afslappet stemning

Selvom der formentlig er lige så mange tilgange til rekrutteringsarbejdet, som der er ledere, så betød de to lederes bud noget for 63-årige Conny Lau, der er arbejdsløs socialpædagog og var med på mødet.

”Jeg synes, at det var meget positivt og en meget afslappet atmosfære, hvor vi fik mulighed for at stille nogle spørgsmål og få nogle gode svar. Det kan give en ny vinkel på jobsøgningen og det synes jeg, at jeg fik i dag. Det var jo to meget forskellige ledere, der ville have det lidt på hver sin måde, men når man har været ledig længe, så kan ens ansøgninger godt trænge til at blive mere varierede,” siger hun med opfordring til andre ledige om at deltage i Ledighedsklubbens møder.

Hun fik svar på et for hende meget væsentligt spørgsmål:

”Ryger jeg som en 62+ over i en tredje bunke af ansøgninger, fordi jeg opfattes som efterlønstruet? Det må jeg sige, at jeg blev lidt pikeret over at få svaret på, for ingen skal bestemme om jeg vil gå på efterløn. Den nye gruppe på min alder er ikke færdige med at arbejde. Og hvis jeg søger et job, så er det fordi, at jeg vil arbejde,” siger hun.

”Men jeg blev bekræftet i, at man i min situation skal være mere pågående og blive ved med at prøve at ændre i sine ansøgninger, og så tage ud og besøge stederne. Så det vil jeg blive ved med at gøre,” siger hun.

Næste møde i Ledighedsklubben finder sted onsdag den 24. september kl. 12.30–15.30 og handler om efteruddannelse. Et tredje møde er planlagt til fredag den 28. november 2014 fra kl. 9.00 til 12.00 og kommer til at handle om, hvilke kompetencer arbejdsgiverne mener er en forudsætning for at få job i 2015.