Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nyt fra PLS
Vejledning - vejen til en god praktik
Den 1. august startede en stor gruppe pædagogstuderende praktik rundt omkring på de københavnske institutioner.
I løbet at de første 3 uger af praktikken skal de studerende udarbejde mål for de kommende 6 måneder på praktikinstitutionen. Praktikkens læringsmål er centrale i den studerendes uddannelse. Det er vigtigt at i som praktikinstitution er med til at udarbejde målene for pratikken - først og fremmest for at sikre jer at den studerendes mål for praktikken er realistiske fx i forhold til de fysiske og praktiske rammer på institutionen. Derudover kan i også være med til at sikre at i kan stille nogle krav til den studerende, som i mener er vigtige netop for jeres institution.
Det er her vejledningen kommer ind. Det er vigtigt at i i starten af praktikken aftaler hvordan vejledningen af den studerende skal foregå. I PLS anbefaler vi at der er skemalagt vejledning i 1 til 2 timer pr. uge. Det er en rigtig god ide at der er en dagsorden til hvert møde, samt at der bliver taget referat af vejledningsmødet. Det er oplagt at i ved hver vejledningstime tager udgangspunkt i læringsmålene - laver status og drøfter hvor langt den studerende er nået med de enkelte mål. Praktikvejledning er selvfølgeligt en del af arbejdstiden.
Stil krav til den studerende
Pædagogstuderende kommer med mange gode ideer og nysgerrighed når de starter i praktik på jeres institution. Det er oplagt at benytte sig af den energi, eksempelvis til at blive opdateret og inspireret til ny faglig litteratur, oplæg på personalemøder eller nye projekter i institutionen. I forhold til vejledningen kan i også aftale at det er den studerende der sørger for dagsorden og referater.
Fælles ansvar
Den studerende har en fast praktikvejleder i institutionen. Overordnet er det ledelsens ansvar at sørge for vejledning og vurdering af den studerende - men at have studerende og uddanne kommende kolleger er et fælles ansvar for hele institutionen. Derfor skal der herfra lyde en opfordring til at alle institutionens ansatte er med til at løfte denne opgave. Den skemalagte vejledning er et must, men løbende vejledning i den konkrete situation er guld værd.
PLS er eksperter i pædagoguddannelsen og i kan finde information omkring pædagoguddannelsen, praktikkerne m.m. på vores hjemmeside www.pls.dk. Du er også meget velkommen til at kontakte os på telefon 35 46 58 80 hvis du har spørgsmål eller brug for vejledining.