Det kører for børnene fra Hyltebro Cykelskole

Tekst: Michael Milo Jørgensen, pædagog i daginstitutionen Hyltebro

Pædagogisk idræt. I bestræbelserne på at implementere pædagogiske læreplaner er der tænkt i andre baner. Eller måske stier?

Der er aktivitet fra morgenstunden i Den Integrerede Institution Hyltebro – det er turdag. I mange andre institutioner betyder ’turdag’, at børnene skal ud at gå, køre med bus eller med tog. Men ikke i Hyltebro. For siden april 2014 har løbecyklerne i Hyltebro skiftet status: fra ’legetøj’ til ’værktøj’. Nu bruges cyklerne også som transportmiddel – ’ude i samfundet’.

Hyltebro Cykelskole er ikke et projekt, ikke et emnearbejde, ikke en tidsbegrænset indsats eller lignende. Det er implementering af pædagogiske læreplaner i hverdagen: ’Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. En aktiv brug af naturen og dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk udfoldelse og udfordring’, som det kan læses i ’Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009’, udgivet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

Børnene ifører sig gul vest og en hjelm, retter løbecyklerne ind på linje, og så er de klar til at cykle ud for at udforske naturen og naturfænomener. Denne dag er det en tur fra Nørrebro til Ryvangen Naturpark, det gælder – en tur/retur på ca. 8 km.

Viljen til at ville noget med nogen

Pædagogik kan defineres på mange måder; men fælles for de mange definitioner er viljen til at ville noget med nogen – og med Hyltebro Cykelskole vil nogen noget med nogen.

Aktiviteterne i Hyltebro Cykelskole forløber i to tempi:
1. Træning på løbecykel, som foregår på et område udenfor institutionen.
2. Cykelture på løbecykel indenfor en radius af ca. 8 km. fra institutionen.

Træning er en aktivitet for alle børn i børnehavegruppen, uanset alder, dog primært til de børn som skal begynde i skole den efterfølgende sommer. Cykelture er kun for de børn som mestrer træningens elementer.

Formålet er at fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Endvidere er det formålet, at kunne komme fra punkt A til B ved egen kraft – uden brug af fossile brændstoffer - på en effektiv og dejlig måde. Og Cyklistforbundet supplerer med yderligere argumenter: ’Positive cykeloplevelser i barndommen gør det naturligt at vælge cyklen som transportmiddel som voksen. Flere cyklister vil være til gavn for os alle: sundere og gladere mennesker, færre biler i byerne og mindre CO2-udledning’. Gode vaner dannes nemlig i barndommen.

Træningens elementer

At færdes i trafikken med børnehavebørn på løbecykel kræver stor tillid fra personalets side. Denne tillid kan oparbejdes ved at personalet træner med børnene – og i et beskyttet miljø, under træning, vurdere børnenes adfærd. Træningen skal således kvalificere det enkelte barn til at deltage på cykelture.

’Vi skal lege. Vi skal lære. Vi skal ikke lege så meget, at vi ikke lærer. Vi skal ikke lære så meget, at vi ikke leger’.

Tidlig læring er centralt for udvikling af børns potentialer og kompetencer

I ’Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009’, fastslås det, at ’kompetencer forstås i denne sammenhæng både i bredden (kultur- og samfundsorienteret) og i dybden (person- og identitetsorienteret).

Således handler det om, det barnet ved (viden), det barnet kan (færdigheder), det barnet er (selvværd), og det barnet gør (mestring)’.

Træningens fire overordnede principper: Motivation, aktivitet, gentagelse og forståelse skal sikre, at bevægelser automatiseres, dvs. at barnet mestrer bevægelser – uden at tænke over at det gør det. Et barn lærer at gå og tale, kaste og gribe, løbe og køre på cykel ved, stort set, at gå direkte fra ubevidst inkompetence til ubevidst kompetence. Ved mange gentagelser kan der opstå en risiko for, at barnets motivation mindskes – derfor er det vigtigt at skabe variation i øvelsesvalg.

dets omverden der udgør læringens ’råstof’, kan som hovedkategorier have karakter af hhv. perception, formidling, oplevelse, imitation, virksomhed eller deltagelse. Disse kategorier skal ikke opfattes som adskilte muligheder, men som kendetegn ved samspillet der i den enkelte situation kan være mere eller mindre fremtrædende.”

Alder spiller ingen rolle, medmindre man er en ost. Derfor er det udelukkende, når det pædagogiske personale vurderer, at barnet mestrer træningens elementer, at det vil blive tilbudt at komme med på tur som cyklist. I skrivende stund har seks børn denne status: det er fem fem-årige og en fire-årig.

Perspektivering – et fælles tredje?

Når et barn, for første gang med succes, har deltaget som cyklist på en tur, ophænges der et diplom i institutionen hvorpå der står: ”Mira har klaret træning og cykeltur – og kan nu køre tur på løbecykel i trafikken - sammen med andre voksne og børn fra Hyltebro. Flot.”

Allerede i 1984 forudsagde forfatterne i ’Tagfat - Om Idræt i Det Pædagogiske Arbejde’, (Forlaget Børn & Unge) at: ”En vis opnåelse af resultater eller udvikling i arbejdet med børnene omkring pædagogisk idræt er selvfølgelig en god inspirationskilde til at fortsætte og udvikle en idrætspædagogisk praksis. Hvis det er tilfældet, vil der være gode chancer for, at en idrætspædagogisk praksis vil gøre det daglige pædagogiske arbejde mere farverigt og indholdsrigt for både børn og det pædagogiske personale.”

Og nu, 30 år efter, blomstrer ideerne om forskellige koncepter til fejring af børnenes færdigheder på ’jernhestene’: Cykelshow ved den årlige forældrefest, opvisning for klyngens andre dagtilbud, cykelcirkusforestilling – og måske en opvisning på ’Den Røde Plads’ på Nørrebro i samarbejde med bydelens største kulturenhed: ’2200kultur’?

Træningen består af forskellige elementer:

Motoriske: f.eks. balance og koordination.

Perceptuelle: f.eks. vurdering af hastighed og afstand.

Konceptuelle: f.eks. at køre på række, at overholde regler, at samarbejde.

Fysiske: f.eks. styrke, udholdenhed og bevægelighed.

Endvidere baseres træningen på at tilfredsstille børnenes psykosociale behov:

Glæde og mening: at det er sjovt og at det opleves meningsfyldt.

Kompetence: at det opleves at, ’det her - det kan jeg ...’.

Tilhørsforhold: at være en del af et fællesskab.

Konkurrence: at opleve fremgang og at mestre specifikke færdigheder.

Belønning og social status: at modtage anerkendelse for indsats og resultater.

Træningen afvikles ved brug afvarierede øvelser, f.eks. at:

- køre op- og ned ad smalle ramper
- køre på streger malet på asfalt
- køre i grus
- køre slalom mellem kegler
- bære sin cykel op- og ned ad trapper
- køre seks på række og at holde sin plads
- skiftes til at køre forrest (at være leder)
- acceptere at køre på forskellige cykler
- fange hinanden på cykler (tagfat)

Interesseret i pædagogisk idræt.
Her er Michael Milo Jørgensens litteraturliste

1. ’Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009’, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, 2009.
2. Tanggaard, Lene; Rømer Aastrup, Thomas m.fl.; ’Uren pædagogik 2’, Forlaget Klim, 2014.
3. ’Dagtilbudsloven’, Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold, 2013.
4. Nielsen, Bjarne m.f.; ’Cykelleg for alle børn fra 2-12 år - Kompendium til undervisning’, Cyklistforbundet, 2011.
5. Pryce, Rama m.fl; ’Aldersrelateret træning - målrettet og forsvarlig træning af børn og unge’, TEAM DANMARK, 2006.
6. Nielsen, Knud Aage; ’Spil bold – med livet som indsats’, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, 1999.
7. ’Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009’, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, 2009.
8. Christiansen, Carsten m.fl.; ’Ledelse og samarbejde’, Trojka a/s, 1998.
9. Whitmore, John; ’Coaching på jobbet’, Industriens Forlag, 1996.
10. Illeris, Knud; ’Læring - aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx’, Roskilde Universitetsforlag, 2001.
11. Schytte, Benny m.fl.; ’Tagfat - Om Idræt i Det Pædagogiske Arbejde’, Forlaget Børn & Unge, 1984.