Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nyt fra PLS
Specialpraktikken tilbage
Den nye pædagoguddannelse har taget en uheldig drejning, for de studerende der stadigvæk går på den “gamle” uddannelse 2007. De studerende på 2007-uddannelsen har mistet halvdelen af deres praktikpladser inden for områderne “Mennesker med funktionsnedsættelse” og “Mennesker med sociale problemer” grundet den nye bekendtgørelse og det volder store problemer på uddannelsesstederne.
Eksempelvis på UCC Sydhavn har kun 25 % af de studerende der skal i 3. praktikperiode mulighed for en praktikplads inden for de to områder. Det vil sige, at mange studerende kun
vil opnå praksiskendskab til ét af de tre specialiserings-områder, eftersom 75% af praktikpladserne er inden for “Børn og unge” området. Det er ikke tilfredsstillende - og slet ikke på en generalistuddannelse.
Problemet er, at tidligere valgte de studerende, som skulle i 3. praktik, praktikpladser først. Herved kunne deres specialiseringsønsker tilgodeses. Det kan de ikke længere eftersom, der ikke er nok praktikpladser til både de studerende på den nye uddannelse med specialiseringen “Special og social pædagogik” og de studerende på uddannelsen fra 2007.
Kort sagt, er der brug for voldsomt fl ere praktikpladser inden for områderne “Mennesker med funktionsnedsættelse” og “Sociale problemer” for at sikre en optimal overgang fra uddannelsen 2007 til uddannelsen 2014.
De studerende på UCC Sydhavn afholdte den 18. september en demonstration. Mellem 300 og 400 utilfredse studerende gik fra Christiansborg til Kommunernes Landsforening - for at gøre opmærksom på problemet.
PLS har efter demonstrationen fået både KL og pædagoguddannelsens minister Sofie Carsten Nielsen (R) i tale for at finde en løsning.
Du kan også hjælpe
Arbejder du på en socialpædagogisk institution, og har i tid og overskud til at få en ekstra studerende - så skriv til os på pls@pls.dk