Lone Koch, der er tillidsrepræsentant for pædagogmedhjælperne i den integrerede institution Børnehuset Spiloppen, tvivler på, at der vil være nogen institutioner der vil melde sig frivilligt. Foto: Jon Arskog

Udlicitering af daginstitution skaber usikkerhed

Frederiksberg: På trods af tidligere fejlslagne udliciteringer på daginstitutionsområdet i Danmark, dårlige erfaringer fra Sverige og Norge og advarsler fra eksperter, har børneudvalget i Frederiksberg Kommune besluttet at udlicitere en daginstitution fra efteråret 2015. Det skaber usikkerhed blandt medarbejderne. En rigtig skidt idé, lyder det fra LFS.

Tekst: Jon Arskog

En gang i løbet af andet halvår 2015 skal enten en kommunal eller en selvejende daginstitution med 150 børn på Frederiksberg udliciteres for en seks-årig periode. Det besluttede kommunens børneudvalg i midten af april.
Beslutningen er truffet af et flertal i udvalget efter en foranalyse, hvor syv danske og nordiske aktører – hvoraf de tre driver 300 institutioner i Norge, Sverige, Finland og Holland – har udtrykt, at de mener, at der under de rette forhold vil være interesse for på kommercielle vilkår at etablere sig i Danmark.

Børneudvalgets umiddelbare hensigt er at spare en halv million kroner om året. 300.000 kr. allerede i indeværende år. Kun Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne stemte imod det blå flertals ønske.

Der er 12 kommunale og 11 selvejende institutioner, der har en normering på mere end 150 ’børneenheder’, og da udvalget i første omgang ikke selv vil udpege en institution til formålet har forældre- og institutionsbestyrelserne i de pågældende institutioner derfor modtaget et brev fra udvalget, hvori de spørges, om de ønsker at lægge deres institution og børn til privatiseringen.
Med brevet opfordres bestyrelserne til at diskutere muligheden og melde tilbage til børneudvalget senest den 28. august.

Problematiske privatiseringer

Da det i foråret kom frem, at Frederiksberg Kommune barslede med de her planer, måtte Almenområdeformand Thomas Enghausen lige knibe sig selv i armen.

”Det er jo intet mindre end tåbeligt,” siger han og peger på dels på erfaringerne fra sidste halvdel af 1990’erne, hvor ISS-koncernen forsøgte sig med at drive daginstitutioner i en række kommuner. Efter at Assens og Farum kommuner på grund af dårlig kvalitet, utilfredse forældre og utilfredse medarbejdere opsagde kontrakterne på flertallet af de udliciterede daginstitutioner, droppede ISS i 2002 imidlertid deres engagement.

Han peger også på erfaringer fra Norge, hvor man ikke just har videre positive erfaringer med at udlicitere daginstitutioner. Der er løn- og pensionsvilkårene generelt dårligere, og det kan smitte af på børnene og på kvaliteten.

En anden erfaring fra Norge er, at de kommercielle ejere smyger sig uden om de mere krævende børn. Det påstår i hvert fald den norske iagttager Helene Bank fra organisationen ’For Velferdsstaten’ i Fagbladet FOA. Her påpeger hun, at det for det offentlige kun er på kort sigt, at det eventuelt kunne være fordelagtigt for en kommune at privatisere. På lang sigt taber alle, undtaget de kommercielle ejere.

”Det er absurd, at vi står i en situation, hvor en række politikere har besluttet at eksperimentere med at udlicitere en daginstitution, når alle erfaringer har vist, at det er en rigtig, rigtig skidt idé,” siger Thomas Enghausen hovedrystende.

Forskere tvivler på effekten

Han har til Frederiksberg Kommune skrevet et notat der opregner erfaringerne fra både Norge
og Sverige, og som også henleder opmærksomheden på de usikkerheder, som de tre forskere Ole Helby Petersen, Karsten Vrangbæk og Ulf Hjelmar fra henholdsvis Roskilde Universitetscenter, Københavns Universitet og KORA, påpeger i en sammenskrivning af 26 studier af offentlige udliciteringer.

De kommer frem til, at den økonomiske effekt af udlicitering kan være negativ, have ingen økonomisk effekt eller være positiv. Spændet går lige fra besparelser på 40 pct til fordyrelser på 68 pct. Men størstedelen af studierne peger dog på, at der ingen økonomisk effekt har været ved udliciteringerne.

Samtidig viser sammenskrivningen, at de omkostninger der er til f.eks. konsulenter i forbindelse med udliciteringsopgaven, i meget få tilfælde er medregnet. Det samme gælder de økonomiske effekter ved eventuelle ændringer i kvaliteten.

Den overordnede konklusion i sammenskrivningen viser dog, at der - trods enkelte positive konsekvenser - er flest negative konsekvenser for ansatte ved udlicitering. Det drejer sig om nedskæringer, løntilbageholdenhed, lønnedgang, kortere ansættelser og højere personaleomsætning, skiftende arbejdstider og flere deltidsansatte, dårligere forhold ved ferie og sygdom, øget arbejdstempo, jobusikkerhed, og mere stress og udbrændthed.

”KORA har også påvist, at der er mangelfulde analyser og at man derudover er nødt til at adskille forventede besparelser på bløde og tekniske områder – altså om det f.eks. drejer sig om vejvedligehold eller som her er institutionsdrift, hvor der er tale om børn og parametre man først kan måle på, når det er gået galt.
Der er bare ikke samme belæg for at kunne høste besparelser indenfor de bløde udliciteringer. For mig at se er problemet, at udlicitering sker ud fra idelogisk politisk overbevisning og ikke nødvendigvis ud fra, hvad der er bedst for kerneopgaven, for børnene og for de ansatte,” siger Thomas Enghausen.

Han peger også på alle de aspekter, man glemmer at tage med i beregningerne:

”Konsulentudgifter er en ting, men hvad med udgifterne til dem der rammes af stress på grund af dårligt arbejdsmiljø – og dem der bliver ramt af arbejdsløshed? Hvad med de store velfærdskoncerner, der ikke betaler deres skatter, som vi har set det i Sverige og Norge?
Det virker tosset, at man jagter relativt små besparelser her, men risikerer at få store udgifter på andre områder og ikke mindst ubetalte skatteregninger. Tåbeligt er ikke et forkert ord at bruge,” siger han.

Krav til kvalitet og lønudgifter

Ambitionen er at spare en halv million kroner om året på driften af den pågældende institution, der måtte blive udliciteret. Allerede i indeværende år er der budgetteret med en besparelse på 300.000 kr.

Men der hersker tvivl om, hvorvidt de besparelser vil kunne nås uden, at det går ud over kvaliteten.
Formanden for børneudvalget på Frederiksberg, den radikale Karsten Lauritsen, skriver i brevet til forældre- og institutionsbestyrelserne, at ”Kommunalbestyrelsen skal ud fra et ligebehandlingshensyn bl.a. i forhold til børn og forældre stille de samme krav til udliciterede daginstitutioner, som kommunen stiller til øvrige tilbud under den kommunale forsyning.
Dette kan f.eks. være krav til normering, fysiske rammer og uddannelsesmæssig baggrund hos det pædagogiske personale.”

Han skriver videre: ”I Frederiksberg Kommune er der tradition for, at medarbejdere i forbindelse med udbud, bevarer deres nuværende løn- og ansættelsesvilkår i hele kontraktperioden, som forventes at være seks år med mulighed for forlængelse i indtil tre år. Herved sikres en leverandør den fornødne tid til, at implementere og udvikle pædagogiske og økonomiske styringskoncepter i samarbejde med bestyrelsen.”

De to ting skulle indikere, at man ikke forventer, at hverken kvaliteten eller løn- og ansættelsesvilkårene skulle forringes.
”Men hvor skal besparelserne så komme fra,” spørger Thomas Enghausen, der mener, at beslutningen om udlicitering er taget på et meget løst grundlag.

”Der er intet der understøtter den forventede besparelse, som man har brugt i den politiske behandling. Alle de erfaringer vi har kendskab til viser at det på sigt bliver samme pris eller dyrere. Erfaringerne med udlicitering indenfor velfærdsområder i Danmark er ikke just guld og grønne skove. Tværtimod har vi efterhånden set gentagne eksempler på, at firmaer – ligesom vi har set det i Sverige og Norge – går konkurs og efterlader et oprydningsarbejde og en stor regning til kommunerne.”

Umiddelbart ved Karsten Lauritsen, der stemte for udliciteringen heller ikke, hvor besparelserne skal komme fra. I et interview med Fagbladet FOA, siger han:

”Jeg tvivler på, at man kan levere samme kvalitet med den store gevinst, der umiddelbart er sat for øje.”

Fagbladet FOA’s journalist konstaterer efterfølgende, at det kan virke svært at spare en halv million. Det giver Karsten Lauritsen ham ret i.

”Det er også min bekymring. Det er også derfor, vi skal sikre, at det bliver lavet på en måde, hvor der ikke bliver sløset på kvaliteten. Og så må vi se, om det er muligt,” svarer han.

Ikke i min institution

Lone Koch, der er tillidsrepræsentant for pædagogmedhjælperne i den integrerede institution Børnehuset Spiloppen, tvivler på, at der vil være nogen institutioner der vil melde sig frivilligt.
”Nu skal jeg jo ikke tale på andres vegne, men som jeg hører det rundt omkring hos mine TR-kolleger, så er der ikke mange steder, der er positive overfor det her tiltag.”

”Det tyder i hvert fald ikke på, at det bliver vores institution, der melder sig. Vi har haft det oppe i forældrebestyrelsen og de er klart imod,” siger hun.

Alligevel er hendes frygt, at der ikke er nogen der melder sig:

”Det er en utryg stemning, som vi bestemt ikke er glade for. Det kan jo ende sådan, at der ikke er nogen der melder sig. Og så vil man jo udpege en. Det vi så er nervøse for er, at der ikke vil være nogen mulighed for at sige nej.”

Hun undrer sig over, at nogen private børnepasningsvirksomheder eller at kommunen overhovedet kan være interesseret i en udlicitering med de konsekvenser det kan have:

”Her taler vi jo om, at et privat firma skal overtage noget der fungerer, men som er skrabet helt i bund i forvejen. De gør det jo ikke for deres blå øjnes skyld. Hvis kommunen skal spare en halv million kroner yderligere, hvad er der så tilbage for en privat at tjene på det?
Det kan jeg ikke se, hvis det ikke skal gå ud over kvaliteten. For mig at se, er der kun et sted, hvor man kan spare og det er på børnene. Ellers skal der spares på rengøring og vedligehold – og så ender man vel med nogle arbejdsmiljøsager. I anden omgang kan det måske være på antallet af personale. Det skaber uro og utryghed,” siger hun.

Det er nu, der skal råbes op

”Hvis det ikke allerede er sket, så er det nu der skal råbes op,” siger Almenområdeformand Thomas Enghausen.
”Det er rigtig vigtigt nu, at alle medarbejdere også medhjælpere, pædagogiske assistenter, teknisk ejendomspersonale, køkken- og rengøringspersonale kommer til orde nu via deres repræsentant i det lokale MED-udvalg og til personalemøder, fordi det her har store konsekvenser for deres arbejds- og ansættelsesvilkår.
I sidste ende kan det betyde, at man kan blive overdraget til det private firma, der skal drive den pågældende institution – vel at mærke under en kontrakt, som vi ikke kender indholdet i endnu.”

Han opfordrer til at tage kontakt til de lokale tillidsrepræsentanter og få snakket sagen igennem, hvis det ikke allerede er sket.

”Tillidsrepræsentanterne i LFS er over den sidste måneds tid blevet klædt godt på omkring emnet, så hvis der er tvivlsspørgsmål så gå endelig til dem. Og kan de ikke svare, så kan vi kontaktes her i LFS,” siger han.

LFS forhandler for øjeblikket med Frederiksberg Kommune om de eventuelle vilkår i forbindelse med en udlicitering. LFS Nyt følger op, når der er nyt i sagen.