”Jeg er ikke i tvivl om, at vi på vores område gennemlever et forfærdeligt år. På fritidsområdet ved lederne ikke, om de er ledere fremadrettet – og det samme gælder for klyngelederne. Personalet ved ikke, om der er beskæftigelse nok. De ved heller ikke, hvem der skal være deres ledere. Det er nok ikke det, man får det bedste arbejdsmiljø ud af.” - Britt Petersen, formand LFS.

En mudret sommer og et udfordrende efterår

Interview. Folketingsvalget, beslutningen om Fremtidens Fritid, revidering af klyngestrukturen, ny budgetmodel og budget 2016. Sommeren ser mudret ud, set fra LFS formand Britt Petersens stol.

Tekst: Jon Arskog

Ovenpå et heftigt forår og forsommer med svære overenskomstforhandlinger, store udfordringer med arbejdsmiljøet og trivslen i både skoler og institutioner, og ikke mindst forhandlinger om Fremtidens Fritid, er det nu tid til en dyb indånding i ’sommerpausen’. Men hvis nogen troede på ubekymrede lyse sommernætter, så tog de fejl. Sommeren viser sig mere mudret end i lange tider, og efteråret tegner til at blive udfordrende på flere punkter.

Selvom man som formand for en fagforening som LFS skal være ualmindelig god til at lukke ting ude, når man holder fri og tage sig tid til afslapning, så har Britt Petersen ikke været en af dem, der forestillede sig, at hun ubekymret kunne henslænge tilværelsen i hængekøjen ude i kolonihaven.

Til det er virkeligheden for virkelig – og på det seneste nok også for uvirkelig.

Op til sommerferie-perioden skulle forhandlingerne om Fremtidens Fritid afsluttes, så ledere og medarbejdere ikke skulle på ferie med spekulationer om deres fremtid. Samtidig er en omlægning af klyngestrukturen undervejs, ligesom budgetforhandlingerne så småt er i gang.
Oveni det kom ansættelsen af en ny direktør for BUF, hvilket LFS sammen med andre organisationer har været med til igennem et ansættelsesudvalg i forvaltningen. Og så var der folketingsvalget – en gyser med et udfald, der gør det svært at gennemskue fremtiden for børn- og ungeområdet.

”Jeg er ikke i tvivl om, at vi på vores område gennemlever et forfærdeligt år. På fritidsområdet ved lederne ikke om de er ledere fremadrettet – og det samme gælder for klyngelederne. Personalet ved ikke om der er beskæftigelse nok, de ved heller ikke, hvem der skal være deres ledere. Det er nok ikke det, man får det bedste arbejdsmiljø ud af.
Dertil kommer resultatet af det her Folketingsvalg, der godt nok er svært at gennemskue udfaldet af,” siger Britt Petersen til LFS Nyt dagen efter valget.

Har forsøgt at skabe klarhed

I skrivende stund er forhandlingerne om Fremtidens Fritid ikke afsluttet og oplysningerne om, hvilke ledere der i den forbindelse er i spil, hvem der kan omplaceres, hvilke stillinger det drejer sig om, hvad lønnen er, hvordan overgangen fra kommunalt til selveje skal foregå og hvordan stillingsstrukturen for personalet kan være, så der reelt kan skabes fuldtidsstillinger.

”Vi har hekset og hekset for at nå at få så meget som muligt færdigt, så vi kunne sende det ud, inden sommerferien,” fortæller Britt Petersen, der når Fremtidens Fritid er på plads i efteråret kan se frem til arbejdet med at finde frem til en ny budgetmodel for området, der tager hensyn til den kortere åbningstid i fritidsinstitutionerne. Samtidig kommer også en gennemgang af klyngerne, der blandt andet som følge af Fremtidens Fritid skal omlægges og i nogle tilfælde skal være større end de er i dag.

Klynger skal være bæredygtige

Hvor Britt Petersen ikke havde meget fidus til de ændringer, som folkeskolereformen har afstedkommet i form af Fremtidens Fritid, så ser hun anderledes positivt på en revision af klyngestrukturen, der kommer på dagsordenen efter sommerferien.

”Vi skal have klynger af en vis robusthed, sådan at det er muligt, at have sin fulde ansættelse i klyngen. Der skal være en vis kombination af forskellige enheder i klyngen for, at det kan lade sig gøre. Det betyder større klynger. Nogle er store nok, for der er sammenlagt i de senere år, men der er også nogen, der skal være større – måske fordi de er blevet ’tømt’ i forbindelse med Fremtidens Fritid,” siger hun og forklarer, at det trækker ud, fordi demokratiets spilleregler jo ikke kan og heller ikke skal sættes ud af kraft.

”Det bliver jo heldigvis med lokal inddragelse, hvor man sætter sig ned lokalt og siger: Hvad er det er der giver mening og hvad der ikke giver mening her? Der bliver så en opsamling med de lokale ledere og så giver vi vores bud til forvaltningen, der så sender en indstilling videre til politikerne om, hvad der skal sendes i høring – og først derefter kan besluttes.
Problemet er, at alt det her er nødt til at ske, før vi endelig i løbet af det sene efterår kender de fremtidige klynger og ved hvor mange klynger vi skal have og dermed også klyngeledere. Det betyder nogle svære måneder for klyngeledere, der ikke ved om de er købt eller solgt, men det bliver det også for personalet, der skal have kombineret deres stillinger på en måde, så de kan få deres fulde ansættelse i klyngen. Vi kan ikke leve med, at man skal ansættes på tværs af klynger – og/eller klynger og skole – for at have sin fulde ansættelse.”

Et uigennemskueligt valg

Og så er der Folketingsvalget med et resultat, der klart og tydeligt gav blå blok sejren, men som internt i blå blok har vendt op og ned på styrkeforholdet.

”Jeg synes, at det er en ekstrem svær situation at gennemskue. Når jeg kigger på, hvilke partier og de politikker de er gået til valg på, så er det godt nok svært at forestille sig, hvad det ender med af politik på vores områder.”

”Vi var ikke i tvivl om, at der ville blive forandret noget i forhold til 0- til 6-årsområdet, hvis Helle Thorning Schmidt havde genvundet regeringsmagten. Der lå jo et udspil på en børnepakke, der ville give mere af Niels Egelunds skuffe. Hvad der nu kommer til at ske, aner vi ikke. Vi kan frygte, at der kommer de samme eller flere krav til 0-6 års området, så det der skal være hovedindholdet i indsatsen bliver endnu mere skoleparathed,” siger hun.

”Men man kan jo sige, at af de partier der i dag ligger i blå blok, er det parti, der er mindst blåt, Dansk Folkeparti – i hvert fald på nogle punkter. På hele velfærdsområdet er de jo dybest set ikke blå, så hvis man skal finde et lys i mørket, så bliver det at sætte sin lid til, at Dansk Folkeparti trods alt vil holde fast i noget kernevelfærd. Var de ikke blevet så store, som de er blevet, kunne man ellers have frygtet det også, fordi Liberal Alliance også er vokset og trækker i den anden og samme retning Venstre.
Men nu er Dansk Folkeparti blevet så stort, så de ikke kan komme udenom dem. Vi kan så kun håbe på, at de ikke kun insisterer på alt det der er fremmedfjendsk eller handler om grænsekontrol, men at også de mere velfærdspolitiske tiltag bliver gennemført,” siger Britt Petersen, der dagen efter valget heller ikke kan se, hvilke konsekvenser det får for specialområdet, men bare ser, at billedet er ekstremt mudret.

Samfundsudviklingen bekymrer

”Det er klart, at det der bekymrer os allermest er, hvilket samfund vi gerne vil have, og hvordan vi får det. Hvordan sikrer vi, at de svage har rimelige vilkår, og at hvis man mister sit arbejde, at man ikke bliver smidt helt ud af samfundet. Det er det, vi arbejder for. Så ja, vi er politisk engageret – og det mener vi, at en fagforening som vores skal være.
Vi er ikke sat i verden for at pege på bestemte partier, men kigger vi på, hvad de forskellige partiers holdning til f.eks. velfærd, børn, ulighed, chancelighed og de vilkår man bydes, hvis man er så uheldig at blive syg eller på anden måde miste sit arbejde. Der har det traditionelt ikke været blå blok, vi skulle skele til. Så til dem, der kritiserer os for at blande os i politik, vil jeg sige, at de tager fejl. Og skulle nogen mene, at vi er forlovet med nogen, så tager de også fejl: Vi er ikke forlovet med nogen og har ikke været det i hundrede år og en madpakke,” siger hun og peger på, at det er klart, at man i København samarbejder med flertallet.

Det skal man også ved de kommende budgetforhandlinger, hvor prioriteringerne ikke er anderledes, end de plejer at være.

”Jeg vil ikke sige, at vi har nogle specifikke mærkesager ved budgetforhandlingerne. Men personligt vil jeg være bekymret, hvis ikke vi kigger mere på ressourcetildelingen på det sociale område. Jeg synes, at det for brugerne er nået et for lavt niveau. Men der er ikke mange stemmer i dem, så det er nok ikke blandt politikernes mærkesager. Der ligger et budgetforslag om, at man bliver nødt til at gøre noget ved arbejdsmiljøet på skoler og i institutionerne. Det er vi helt enige i.
Det så ikke godt ud i trivselsundersøgelsen. Trivslen er dalet og sygefraværet er steget på skoler. Det er vores børn, så man bliver nødt til at gøre noget. Der skal man i forvaltningen for alvor overveje, hvad er det der skal til for at ændre det og samlet set give børn en bedre skole med nærvær osv. Og man bliver nødt til at gøre noget, for det vi ser nu er hele den omgang lærerne har været igennem og de udfordringer, der har været for det pædagogiske personale,” siger Britt Petersen.

”Der er det lige nu vores ansvar – at passe på vores medlemmers liv og levned uanset om det er pædagoger, medhjælpere eller ledere. Men det er i høj grad også at passe på området, at vi passer på at området også bevæger sig den rigtige vej. Det er det jeg synes tynger lige nu. Ud af det forfærdelige kludetæppe, som Fremtidens Fritid er blevet, synes jeg, at vi forsøger at komme i den rigtige retning. Men det er ikke med det nemmeste udgangspunkt – og med ny blå regering styret af et Dansk Folkeparti er det svært at se, hvor det hele ender.”