Betydningen af børnefællesskaber er i fokus på et medlemsmøde i LFS den 18. august.

”Man glemmer børnefællesskabernes betydning”

Medlemsarrangement. Folkeskolereformen har reduceret børnenes ’frie tid’ og mulighed for at finde sammen i fællesskaber. ”Derfor er det vigtigere end nogensinde, at pædagoger på fritidshjem og i skolen understøtter børnenes mulighed for at finde sammen.” Det siger Charlotte Højholt, professor på Roskilde Universitet, der 18. august holder oplæg i LFS om ’Det pædagogiske arbejde med børns deltagelse i fællesskaber’.

Tekst: Jon Arskog

Hvad betyder børnefællesskaber for børns udvikling? Hvad er børnenes behov og hvordan kan det pædagogiske personale skabe rammerne for at alle børn kan deltage i fællesskaber med andre børn? Hvad betyder den reducerede tid i fritidshjem og KKFO for børns fælleskaber?

Det er spørgsmål, som et medlemsmøde i LFS den 18. august søger svar på.

Til formålet er professor Charlotte Højholt, der har arbejdet med projekter om børns udvikling og forsket i blandt andet betydningen af børns deltagelse i fællesskaber, inviteret til at holde oplæg.

Hun peger på vigtigheden af børns deltagelse i børnefællesskaber.

”Det handler om at udvikle sig gennem deltagelse i og på tværs af forskellige sociale sammenhænge, om inddragelse i forskellige fælles aktiviteter, om at bidrage til fællesskaberne og ad den vej opnå indflydelse på det, man er en del af – sine livsbetingelser,” siger hun

Hun synes, at man i bekymringen for børns individuelle kompetencer, eller for børn i vanskeligheder, kan komme til at glemme fællesskabernes store betydning:

”Børnene er i en periode af deres liv, hvor de udvikler, hvad man kan kalde ’livsførelse’. Det er ret særligt for det skandinaviske børneliv, at børnene har et stort råderum og har en opgave med at finde rundt i deres liv: Hvem vil de gerne være sammen med og hvad vil de gerne lave sammen? Det er her de udvikler sig socialt, lærer at navigere og finde ud af hvad de vil. Det er her de prioriterer, planlægger og organiserer deres tid og aktiviteter – sammen. Her lærer de en masse om, hvem de er og omkring arrangering af det moderne liv. Det synes jeg godt kan blive lidt overset i vores diskussioner om børns læring og udvikling,” siger hun.

Charlotte Højholt er professor på Roskilde Universitets Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning. Her har hun blandt andet forsket i børnefællesskaber.

Fortsæt det gode arbejde

I en tid, hvor rummet til den frie leg, fritidsinstitutionerne og fritidspædagogikken begrænses, mener hun, at det er vigtigt, at det pædagogiske personale fortsætter det gode arbejde med at skabe rammerne for fællesskaberne – på trods af begrænsningerne.

”Fritidsinstitutionerne rummer en masse muligheder for det at lære ’livsførelse’. Der er et mylder af liv og valgmuligheder. Der er kortere tid i fritidsinstitutionerne på grund af skolereformen, men udfordringen er den samme. Derfor kan det pædagogiske personale – også i skolen – arbejde med at skabe rammerne for fællesskaberne. For det er det fritidspædagogiske personale, der har den faglighed og de kompetencer der skal til.

Lærerne gør det selvfølgelig også , men det er den pædagogiske faglighed der har et særligt fokus på det. Man kan sige, at pædagoger har en faglighed rettet mod at give børn råderum og indflydelse på deres liv. Børn har jo gang i en masse ting på kryds og på tværs.

I den her alder er de optaget af at være med til at bestemme og arrangere. Det er det, de udvikler sig af som individer,” siger hun og peger på, at det pædagogiske personale er gode til at motivere børn til at gå med i aktiviteter, men samtidig tage hensyn til børnenes lyst og behov – og at følge op på det børn selv sætter i gang, eller er optaget af.

Fælleskab
= at være inddraget
= at kunne gøre sig gældende
= at opleve ’tilhør’

Fællesskaber er inkluderende

Et er at understøtte børnefællesskaber generelt, men der er også et andet aspekt ved arbejdet med børnefællesskaber.

”Det er inklusion i fællesskabet. Det med hjælpen til at skaffe børn adgang til fællesskaber bliver jo særligt interessant med et inklusionsfokus. Her er der mange pædagoger, der siger, at så er der behov for særlige ekspertkompetencer.
Men dér er min pointe, at der lige præcis også er brug for de almene pædagogiske kompetencer. Også børn i vanskeligheder er optaget af at være med blandt andre børn og gøre sig gældende her. Det er lige præcis de pædagogiske kompetencer at kunne se, hvordan man kan få børn i vanskeligheder med i fællesskaber på nogle gode måder. Så muligheden er til stede i fritidspædagogikken,” siger hun.

Hun forstår dog godt, at det kan være svært:

”Det at man i forvejen er presset af den pædagogiske hverdag og at der er blevet mindre tid i fritidsinstitutionen kan for nogle opleves, som at man ikke kan rumme inklusionsfokusset også, og det kan føre til afmægtighed. Men det er ikke to helt forskellige opgaver, selv om det kan komme til at optræde sådan.
Det er i de almene dynamikker i børnefællesskaberne, at mulighederne for inklusion findes og det er min oplevelse, at pædagogerne har erfaringer med at arbejde fagligt med at organisere aktiviteter, hvor flere forskellige børn kan deltage – netop med deres forskelle.” siger hun.

Nye sociale muligheder

”Børnefællesskaber er meget bevægelige – og hele tiden i bevægelse. Det giver muligheder for organisering af nye fællesskaber og nye venskaber. Så hvad er det, der virker?

Det er bl.a. iagttagelser af børns samspil og en stillingtagen til samspillet mellem børnene – hvordan det enkelte barn har det i forhold til andre. Det er det målrettede arbejde med fællesskaber – at arbejde med åbne døre og fastholde de sociale muligheder: Hvad kan børnene skabe sammen? Og så er det at samarbejde på tværs i børnenes liv, ” siger hun og peger på, at samarbejdet blandt andet med skolen er vigtigt.

Medlemsarrangementet kommer både omkring børnelivet på tværs og sammen i fællesskaber, og der kommer til at være masser af eksempler på, hvad børn siger og hvordan de arrangerer sig – og hvor det er den pædagogiske faglighed kan komme i spil.

”Der kommer vi også til at have en debat om skolen, hvor det er vigtigt, at pædagogerne holder fast i deres egen faglighed. Skolen og fritidspædagogikken spiller sammen, men de er eksperter i forskellige aspekter af det. Børn lærer også i fritiden og har også fællesskaber i skolen. Det går på tværs af det hele børneliv. Læreren og pædagogen har bare forskellige bidrag til det.”

Medlemsarrangementet finder sted den 18. august fra kl. 17.30 til 20.30 i LFS sal A.
Arrangementet er gratis.