"Håbet er selvfølgelig altid, at den enkelte er i stand til at komme videre og bliver i stand til at forsørge sig selv efter en arbejdsulykke, men når det sker, at man har brug for en midlertidig hjælp for at komme videre, så er det ærgerligt, hvis man ikke får den."

Susanne Brink Andersen, socialrådgiver i LFS

Så fik Awatif endelig ret

Erstatning. Næsten syv år skulle der gå fra dagplejeren Awatif Hamads arbejdsulykke til sagen nu kan se sin afslutning.

Tekst: Jon Arskog

I FOA’s og LFS’ sag mod Ankestyrelsen har Københavns Byret afsagt dom, hvor Awatif Hamads ret til en midlertidig erhvervsevnetabserstatning på 50 pct. skal udbetales med tilbagevirkende kraft tilbage til 4. marts 2010 – og ikke kun fra maj 2013 og frem, som Ankestyrelsen ellers kom frem til med sin afgørelse sidste år. Det betyder, at Awatif Hamad kan se frem mod at få en erstatning på ca. 450.000 kr. ekstra i erstatning.

Det har været en lang sag og det har været opad bakke, lyder det fra socialrådgiver i LFS, Susanne Brink Andersen

”Fra mit skrivebord er det en stor tilfredsstillelse, at de har givet hende kompensation og med en noget længere tilbagevirkende kraft end i første omgang. Men ikke mindst er det tilfredsstillende, at Ankestyrelsens – og dermed også Arbejdsskadestyrelsens – argumenter for ikke at ville give hende noget, har vist sig at være forkerte. De påstod jo, at hun sagtens ville kunne forsøge sig selv, selvom arbejdsprøvninger og lægelige erklæringer sagde det modsatte.

Det er en lang periode, hun bliver kompenseret for nu og jeg håber, at det kan være med til, at Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen tager de her midlertidige tab alvorligt. Håbet er selvfølgelig altid, at den enkelte er i stand til at komme videre og bliver i stand til at forsørge sig selv efter en arbejdsulykke, men når det sker, at man har brug for en midlertidig hjælp for at komme videre, så er det ærgerligt, hvis man ikke får den,” siger hun og pointerer, at erstatningen aldrig giver fuld kompensation for løntabet, men gør at man holder skindet på næsen.

Men når man ingen kompensation får over en så lang periode og skal klare sig på kontanthjælp alene, så kan det have store sociale og økonomiske konsekvenser for den enkelte.

En vigtig sejr

For Søren Kjær Jensen, der er advokat hos Elmer og Partnere og har ført sagen, betyder dommen, at han og FOA har fået ret i deres synspunkt om, at Arbejdsskadestyrelsen ofte ikke anvender reglerne om midlertidige erhvervsevnetabserstatning korrekt.

”Det her er et område, som vi i lang tid har kritiseret Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen for. Det handler om, at hvis man ikke kan fastsætte det endelige erhvervsevnetab, på det tidspunkt man skal træffe afgørelse; så skal man fastsætte et midlertidigt erhvervsevnetab. Dette tab skal afspejle forskellen mellem, hvad den arbejdsskaderamte ville kunne tjene, hvis ikke skaden var sket – og hvad vedkommende på det tidspunkt forventes at kunne tjene med skaden.
I den her sag sagde de, at Awatif Hamad ikke havde noget erhvervsevnetab, og at hun godt kunne tjene det samme som før. Først efter vi sendte en stævning – og vedlage de seneste lægelige oplysninger fra hendes mangeårige smertebehandling, erkendte de, at hun havde et midlertidigt erhvervsevnetab på 50 pct.

Samtidig sagde de, at hun først kunne få erstatningen fra det tidspunkt vi havde sendt dem de seneste lægelige oplysninger. Men i virkeligheden var der jo ingen forandring i, hvad hun reelt kunne fra det øjeblik skaden var sket,” forklarer Søren Kjær Jensen, der henviser til Awatif Hamads arbejdsprøvning og lægeerklæringer fra hendes daværende behandlingsforløb.

”Problemet er, at de blandt andet ikke selv arbejdsprøver folk eller indhenter alle oplysninger. Så konstaterer de, at man ikke kan påvise et erhvervsevnetab. Der siger vi så, at loven siger, at man så må opgøre det, ud fra de oplysninger man kan fremskaffe og vurdere spørgsmålet om en midlertidig erstatning ud fra det.”

”Så for mig at se er dommen i denne sag og et par andre tilsvarende sager, som jeg har ført for andre forbund, med til at underbygge vores synspunkt om, at man skal have en erstatning svarende til det tab, man aktuelt har – og at det skal vurderes senest et år efter anmeldelsen. Det sikrer den enkelte bedre, at man måned for måned får det, der svarer til tabet.
I denne sag får Awatif Hamad nu en redningskrans på et tidspunkt, hvor hun har kæmpet sig ind under land – en redningskrans, som hun burde have haft tilbage i marts 2010, hvor hun var ude på dybt vand,” siger han.

Ikke helt i land

Selvom retssagen mod Ankestyrelsen nu er afsluttet, så er spørgsmålet om Awatif Hamads erstatning faktisk ikke helt slut endnu. For ifølge Søren Kjær Jensen har hun krav på yderligere seks måneders erstatning.

Det var nemlig i juli 2009, at Arbejdsskadestyrelsen kunne have truffet den første afgørelse, der nægtede Awatif Hamad en erhvervsevnetabserstatning. I den netop overståede sag var det Ankestyrelsens genoptagelse af sagen, der stod for skud.
De var stævnet og ikke Arbejdsskadestyrelsen – og det var den vej man måtte gå først for overhovedet at få anerkendt at Awatif Hamad var berettiget til en erstatning, forklarer Søren Kjær Jensen, der nu har sendt et brev til Arbejdsskadestyrelsen og fremført sine argumenter.

Og hvorfor gør han så det, kunne man spørge, når nu sagen har været så længe og der nu er givet erstatning i et vist omfang. Svaret er, at det er nødvendigt at føre disse sager til dørs, da Arbejdsskadestyrelsen gerne fremadrettet skal behandle sagerne korrekt fra start af. Men om det bliver til en sag, ved Søren Kjær Jensen endnu ikke.

Nu afventer han Arbejdsskadestyrelsens svar, men som han siger: ”Man skal nok ikke forvente, at de lægger sig fladt ned og erkender fejlen.”