Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Albertslund pønser på nedlægning af dagplejen
Som oplæg til Budget 2015 har Albertslund Kommune fået udarbejdet et sparekatalog over en række besparelses-potentialer, herunder en nedlæggelse af dagplejen eller en indskrænkning og sammenlægning af ledelsen med en institution
Tekst: Jon Arskog
Forældre til børn i dagpleje, dagplejerne og dagplejeområdeti LFS er både overraskede og chokerede over, at AlbertslundKommune i et katalog over potentielle besparelser leger med et scenarie, der går på fuldstændigt at nedlægge dagplejen, eller at indskrænke dagplejen med to dagplejere og lægge ledelsen ind under en daginstitution.
Albertslund Kommune er i gang med sonderinger i forhold til Budget 2015 og økonomiforvaltningen har udarbejdet et større katalog over besparelsespotentialer, som alle ersendt i høring.
Af katalogets punkt 3.1. Nedlæggelse af (eller reduktion i) Dagplejen fremgår det, at der over de sidste år har været en vigende søgning til dagplejen, hvilket har resulteret i 60
indskrevne børn i en dagpleje, der i 2012 var normeret 82.
Da kommunen totalt set skal spare har forvaltningen opstillet to scenarier.
I det ene scenarie nedlægges dagplejen helt og kommunen sparer 3 mio. kr. om året. 20 dagplejere, lederen af dagplejen og to dagplejepædagoger fyres. Dagplejere der måtte ønske det, vil få mulighed for at søge job i en daginstitution. De60 børn henvises til daginstitutioner. Der vil være tale om en markant serviceforringelse, da borgerne ikke kan få deres ønsker om dagpleje opfyldt.
I det andet scenarie lægges ledelsen af dagplejen sammen med en institution og to til tre medarbejdere fyres, herunder en lederstilling. Kommunen sparer tilsyns- og administrationstimer i størrelsesordenen 700.000 kr.
Dagplejen er en enhed
I LFS er forretningsudvalgsmedlem for Dagplejeområde, Pia Borggaard Ludvigsen chokeret over tankerne om at nedlægge dagplejen. Og at lægge ledelsen ind under en daginstitutioner ikke uden udfordringer, siger hun.
”Altså først og fremmest er det jo dybt chokerende, at de overhovedet gør sig de tanker. Vi ved, at der er et behov for en dagpleje, som det nære og trygge tilbud det er til en række børn og forældre. Og vi ved at forældrene er glade for deres dagplejere.
Vi kan slet ikke forestille os, at de vil gøre alvor af det,” siger hun.
”I forhold til en sammenlægning af ledelsen, så lægger de jo op til, at lederen af dagplejen fyres. Det må betyde, at dagplejen skal ind under daginstitutionslederen. Men vi måaltså holde fast i at dagplejen er en enhed. Dagplejepædagogik og daginstitutionspædagogik er altsåikke det samme, og det er ledelse af dagpleje og dagsinstitution altså heller ikke.”
Dagplejere i postkortkampagne
Dagplejerne i Albertslund Kommune har indtil nu følt sig godt tilpas. Politikerne har over årene prioriteret dagplejen, siger tillidsrepræsentant, Marianne Petersen.
”Vi har ikke haft grund til den store bekymring før. Vi har været glade for, at vores politikere har været glade for dagplejen,” siger hun.
Nu er situationen dog en anden. Alligevel er det svært at forestille sig, at dagplejen vil blive nedlagt.
”Vi har sendt postkort ud til alle politikerne og bedt dem om at bevare dagplejen. Flere af dem har givet udtryk for, at dagplejen ikke skal nedlægges. Jeg har ro i maven, men det er nok mest fordi jeg tænker, at det kan sgudda ikke passe. De kan ikke gøre det,” siger hun.
Men ængsteligheden er der.
Grundlaget er forkert
Sparekataloget har skabt debat i lokalavisen Albertslund-posten, hvor der har været opbakning til dagplejen.
Og på Facebook har forældre og dagplejere skabt gruppen ’Bevar Dagplejen i Albertslund’. Her sår medlemmer af gruppen tvivl om kommunens beregninger, som de mener, tager udgangspunkt i forkerte tal for normeringen.
”Fra det regneark som har været anvendt til beregningerne i kataloget, antages det at der er en normering på 82 børn, som i 2012, men budgettallene er hentet fra 2014. Dette betyder, at den situation der beskrives som ”i dag” er 27 % billigere end den er. Således fremstår den foreslåede besparelse 1,9 mio. kr. større end den reelt er,” fremgår detaf et notat udarbejdet af Albertslundborgerne Christian Panton og Marie Kæmpe på baggrund af AlbertslundsKommunes budgetter, tal fra Danmarks Statistik og en aktindsigt i beregningerne, der ligger bag Albertslund Kommunes budgetkatalog.
I notatet, som er tilsendt kommunen, udfordrer de to borgere også beregningerne for prisen pr. barn i henholdsvis vuggestue og dagpleje og konstaterer, at anvender man
bruttoudgifterne pr. barn koster en dagplejeplads i 2014 127.000 kr. om året mod 155.000 kr. i vuggestue.
”Såfremt de aktuelle bruttodriftsudgifter anvendes til besparelsesberegningen, så er det svært at se hvordan en evt. lukning af dagplejen kan føre til en besparelse.”
Christian Panton og Marie Kæmpe anfægter også antagelsen om, at dagplejebørnene som konsekvens af en lukning skulle skifte til daginstitution.
”Som det også fremgår af de talrige læserbreve i Albertslund-posten, så er dagplejen et aktivt valg for mange forældre. Ved en lukning eller reduktion af dagplejen, må det forventes at en stor andel af forældre søger alternative pasningstilbud,
herunder private passere eller dagpleje i nabokommunerne.”
Med andre ord kan det vise sig, at Albertslunds Kommunesberegninger slet ikke vil holde stik.
”På baggrund af beregningerne som Albertslund Kommunehar foretaget, er det tvivlsomt, hvorvidt der overhovedet foreligger en besparelse i de to foreslåede scenarier,” konkluderer Christian Panton og Marie Kæmpe i notatet.
”Vi kigger på det”
Albertslunds socialdemokratiske borgmester, Steen Christiansen, bekræfter at hvert enkelt punkt ibudgetkataloget skal tages seriøst.
”Den overordnede målsætning er, at vi skal have en god økonomi i kommunen. Der har administrationen udarbejdet et budgetkatalog med en række mulige reduktioner. De forslag er selvfølgelig seriøse og alvorlige,” siger han til LFS Nyt.
Eftersom budgetkataloget og høringssvarene dertil først skal diskuteres og en afklaring først vil finde sted i september, har han ikke lyst til at diskutere de enkelte forslag i detaljer og heller ikke give nogen tilkendegivelse af, hvor han selv står, da han vil have lejlighed til at læse høringssvarene.
Han noterer sig dog, at forældrene er glade for deres dagpleje.
”Det jeg har noteret mig er, at forældrene er glade og tilfredse. Og det noterer jeg mig med glæde. Jeg noterer mig også, at vi skal opmærksomme på, at der er børn der har
brug for det nære tilbud. Om det så skal være i rammer af dagplejen, det må vi se på,” siger han og beklager, at det er en ubehagelig situation for de ansatte i kommunens dagpleje.
Men kommunen er nødt til at se på mulighederne, lader han forstå.
I forhold til om der skulle være fejl i beregningerne, der giver en langt mindre besparelse, siger han, at beregningerne skal regnes efter, sådan at der er et klart beslutningsgrundlag- og en sammenlægning af dagplejens ledelse og en institutionsledelse skal naturligvis ske med behørig opmærksomhed omkring de ledelsesmæssige kulturforskelle,lover han.
”Det vil vi være opmærksomme på, hvis vi går den vej,” siger han således og garanterer i øvrigt, at kvaliteten i dagplejen vil være den samme som i dag:
”Hvad der skal ske med dagplejepædagogerne må vi se nærmere på. Der ligger en besparelse og det vil betyde et mindre behov til tilsyn. Men hvis vi vælger at fortsætte med 4dagplejen, så skal den have den samme kvalitet som i dag.”