Boganmeldelse

En velskrevet, men tynd kop ’mentalisering’

Børn og unges adfærd kan forklares ved hjælp af mentalisering, der kan bruges i både pædagogik og terapi. Forfatterne til denne bog hævder dog, at mentalisering kræver mere end empati, men formår ikke at vise, hvad mentalisering så er.

Tekst: Michael Milo Jørgensen, pædagog i Hyltebro

Jeg har altid været lidt på vagt overfor fødevarer med navne som f.eks. ’Hjemmelavede forårsruller’ eller ’Gammeldags bolcher’. Og efter at have læst ’Mentalisering i pædagogik og terapi’ har jeg det ligeledes i forhold til bogtitler.

Forlaget beskriver indholdet således: ”Denne bog er en indføring i begrebet mentalisering med fokus rettet mod udsatte børn og unge. Bogen viser, hvordan mentalisering kan anvendes i både pædagogik og terapi, og den præsenterer fire temaer, hvor nogle af de klassiske problemstillinger, man oplever i mødet med udsatte børn og unge, bliver beskrevet.”

Temaerne er: Transgenerationelle traumer, vold, løgn, og overgangen til voksenlivet.

I forhold til hvert tema beskriver forfatterne, hvordan man kan arbejde pædagogisk og terapeutisk ud fra en mentaliseringsbaseret tankegang i forhold til disse problemstillinger. Teorien bliver illustreret med en række casehistorier. Mentalisering i pædagogik og terapi henvender sig til socialrådgivere, psykologer, pædagoger og familiebehandlere.

Forfatterne Janne Østergaard Hagelquist og Marianne Køhler Skov definerer mentalisering som ’fokus på mentale tilstande hos én selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd’. Endvidere mener de, at begrebet empati kun er ’halvdelen’ af mentalisering - idet mentalisering er ’empati såvel overfor en selv, som for andre’. Og netop dette, at empati kun er ’halvdelen’, er for mig det interessante ved begrebet ’mentalisering’ – og dermed ved bogen. Men, men, men: af en bog at være, hvis titel begynder med ordet ’Mentalisering ..., så er det en tynd kop the – eller hvis man ikke er til the: der er langt mellem snapsene. Det ville ellers have været oplagt, at forfatterne havde brugt de fremragende cases til at synliggøre forskelle på anvendelse af ’empati’ og ’mentalisering’ (iht. deres definition) i mødet med børn og unge. Dette ville have givet kød på begrebet ’mentalisering’ – og ville have skabt en bog om: mentalisering.

Bogen, er velskrevet og kan læses som introduktion til pædagogik og terapi.

I henhold til ’Mærkningsbekendtgørelsen §§ 1 og 2’ blev de ’Hjemmelavede forårsruller’ og de ’Gammeldags bolcher’ taget af markedet. Det var vildledende, at anprise forårsruller som ’hjemmelavede’, idet de blev modtaget færdiglavede fra en fabrik. Og det var vildledende at anprise bolcherne som ’Gammeldags’, idet de ikke var fremstillet efter gammeldags opskrift, eller på gammeldags facon.

Konklusion:

Bogen er velskrevet, med 13 fine figurer - og mange gode cases. Disse cases kan med fordel bruges i andre sammenhænge. Jeg savner referencer til ide(ologi) og filosofi – hvilket ville have givet bogen dybde. Jeg forstår forfatternes gode intentioner i forhold til bogens titel – men savner en stringent, systematisk brug af titlens første ord: ’Mentalisering …