Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Medlemsmøde om OK15
LFS indbyder alle medlemmer til medlemsmøde
om de kommende overenskomstforhandlinger.
Mødet finder sted:
Onsdag den 3. september kl. 17.30 til 20.00 i LFS, Rosenvængets Allé 16, 2100 København Ø. SAL A, indgang via porten i Sorøgade 4–6
LFS har inviteret FOA Forbundsformand, Dennis Kristensen til at komme med FOA´s bud på de kommende overenskomstforhandlinger.
I FOA´s OK15 folder ”Mine krav – dine krav” skriver Dennis Kristensen blandt andet:
”Kommunerne gik hårdt til lærere og undervisere ved overenskomstforhandlingerne i 2013, og skolelærerne kom til at stå alt for alene i den konflikt.
Det skal vi tage ved lære af både i FOA og i vores forhandlingsfællesskab med de andre organisationer. Som det sidste vil jeg fremhæve, at jeg frygter, vi vil møde mange krav fra arbejdsgiverne, der bygger på konkurrence og primitive opfattelser af effektivitet fremfor tillid og faglig kvalitet.
Det bekymrer mig, at vi tilsyneladende er uenige med arbejdsgiverne om nogle helt grundlæggende værdier i de offentlige ydelser til borgerne.”
Som medlem af LFS og FOA har du nu muligheden for at komme i dialog om de kommende forhandlinger og komme med forslag til de krav, som du finder rigtige og debattere FOA’s OK-15 krav.