Læringsværksteder med pædagogisk fokus

Lektiehjælp. Når fritidshjemsbørnene på Borgen og Kennedygården på Østerbro fremover skal gå i lektiecafe,er det et pædagogisk læringstilbud og ikke mere skole. Måleter chancelighed, fortæller klyngeleder Janne Schirmer, dersøger seniorer med pædagogisk baggrund til at hjælpe til.

Tekst: Jon Arskog

Folkeskolereformens virkelighed udfolder sig i disse dage, uger og de kommende måneder. Hverdagen er forandret for de børn, der er vendt tilbage til skole og fritidshjem, men helt hvordan den er og bliver, er de fleste steder endnu uklart.

En af de forandringer børnene skal forholde sig til, er tilbuddet om at få lektiehjælp og/eller faglig fordybelse i de frivillige lektiecafeer, som i hvert fald i de næste to år er oprettet på fritidshjemmene i Københavns Kommune.

I klynge Ø10, der består af fritidshjemmene Kennedygården (Randersgade og Vibenshus skoler) og den integrerede institution Borgen (Heibergskolen) hedder det læringsværksteder.

Her har personalet og klyngeleder Janne Schirmer valgt at fokusere på, hvordan man skulle tilrettelægge indsatsen, når man nu rent faktisk har fået muligheden for at gøre den til en pædagogisk indsats fremfor endnu en skoletime.

”Vi har fulgt anbefalingerne i Rambølls rapport om organisering af lektiehjælp og faglig fordybelse, nedsatte en arbejdsgruppe med pædagogiske medarbejdere fra både skole og fritidshjem og fik snakket om, hvor vi gerne ville hen. Først derefter har vi set på, hvad der så vil kunne lade sig gøre? Det har været en spændende proces, hvor vi har været enige om, at det skulle være på vores vilkår – på pædagogiske vilkår, på børnenes vilkår,” fortæller hun.

Erkendelsen i arbejdsgruppen har været, at det for en stor gruppe børn ikke er lutter lagkage at gå i skole.

”Selvom vi ligger i et område, hvor forældreopbakningen er stor, har vi mange børn, der ikke er lykkelige skolebørn. Børn der konstant hører deres navn i en negativ kontekst. De børns oplevelse af skolen er ikke god. Nu siger man med Folkeskolereformen, at de skal have mere af det samme, dét der ikke virker for dem i dag. Det bliver de ikke mere lykkelige – eller dygtigere af. De får bare mere af ’at de ikke er gode nok’ og flere konflikter over lektierne derhjemme,” siger hun.

Dermed er øget chancelighed blevet det væsentligste begreb i forhold Læringsværkstederne i klynge Ø10.

Motivation og succesoplevelser

Det politiske mål med lektiehjælpen er at styrke børnenes faglige niveau. For at nå derhen har arbejdsgruppen besluttet nogle pædagogiske mål. De er at motivere børnene til læring, at give børnene nogle succesoplevelser med at tilegne sig mere viden, og at løfte lektielæsningen ud af familien for i stedet at gøre det til en social aktivitet med voksne, der har pædagogiske værktøjer til at hjælpe børnene med deres læring, således at de får klaret deres pligter og får mulighed for at holde fri fra både lektier og konflikter, når de er hjemme.

”At hjælpe de fagligt svage op er vores hovedmission i Læringsværkstedet. Vi har derfor spurgt os selv, hvordan kan vi gøre det her på en anden måde end på sædvanlig skolevis, en måde hvor vi ikke bare skulle sætte røde streger på papir. Spørgsmålet har været: Hvordan kan vi skabe en positiv oplevelse for børnene,” forklarer hun.

Det betyder dog ikke, at de fagligt stærke børn ikke får et tilbud. Arbejdsgruppen tænker, at brugerne af lektiehjælpen er alle fritidshjemsbørnene på Kennedygården og Borgen. Ideen er at børnene tjekker ind, når de kommer fra skole mellem kl. 13.30 og 14.30 og laver deres lektier. Skal de ikke det, skal forældrene selv melde deres barn fra. Derudover kan der på skole-hjem samtalerne aftales særlige forløb, hvis det vil gavne barnet.

Faglig fordybelse til de stærkeste

Udover lektiehjælpen er der yderligere et tilbud i Læringsværkstedet. Det tilbud er Faglig fordybelse, som er tænkt at skulle finde sted efter Lektiehjælpen fra kl. 14.30 til 16.00 og er målrettet de fagligt stærke elever. Men tilbuddet står allerede i 0. klasse, hvor det endnu er muligt at vurdere det faglige niveau hos den enkelte. Derfor tilbyder de to fritidshjem Faglig fordybelse til hele klassen, klassevis, med målet at styrke både faglighed og samarbejdsevnerne i hele børnegruppen. I 1. til 3. klasse er forventningen, at det kun vil være de fagligt stærke børn, der vil benytte sig af tilbuddet, men alle skal naturligvis forsøges motiveret til at bruge tilbuddet.

”Det politiske formål med den faglige fordybelse er, at udfordre fagligt stærke elever og motiverede børn. Vores sigte er, at skabe et rum for faglig fordybelse, men samtidig styrke deres samarbejdsevner,” siger Janne Schirmer og forklarer, at det betyder, at børnene skal tilbydes aktiviteter, der er motiverende og interessebaserede, og at de skal løses i fællesskaber.

”De skal sammen med deres kammerater opleve, at det kan betale sig at være fagligt stærk, at de kan få lov at lave nogle ting, der giver mening for dem, og at de derigennem kan udvikle deres faglighed,” siger hun.

De aktiviteter er tænkt som alternativer til bare at sidde og regne, læse eller skrive. Eksempler på det er at være med til at udgive en børneavis, skrive og opføre teaterstykker eller lave stjerneløb med fx regnestykker, navneord-jagt eller Sudoku på posterne.

Frivillige eller ansatte?

Læringsværkstedet skal naturligvis styres af pædagogisk personale, men nogle politikere har i forbindelse med skolereformen og den længere skoledag foreslået brug af fx frivillige ’bedstemødre’. De overvejelser har man også haft i klynge Ø10. Men arbejdsgruppen og ledelsen er kommet frem til, at det ikke giver mening i forhold til de pædagogiske målsætninger i Læringsværkstedet.

”Det handler om, at børnene skal have gode voksne omkring sig: nærværende voksne. Det er et pædagogisk tilbud, der har åbent dagligt og der skal være mindst to voksne til stede. Der skal være kontinuitet. Hvis det er en frivillig, kan vi ikke stille krav om fremmøde - og det er altså både nødvendigt, at det er nogen der dukker op og at kvaliteten er i orden, hvis vi skal nå vores mål,” siger hun og tilføjer:

”Hvis vi virkelig vil chancelighed, så er vi nødt til at have et professionelt syn på opgaven.”

Derfor har man i klyngen besluttet, at der udover den ansvarlige pædagog ansættes ’bedstemødre eller -fædre’ til at være den ekstra hånd, der bliver nødvendig i Læringsværkstedet – og gerne med pædagogisk baggrund.

”Det skal være ordentligt, derfor har vi valgt at sige, at vi ansætter nogle seniorer, der kan ansættes på timeløn. Der tænker jeg, at vi har nogle mennesker med nogle store hjerter, fx LFS seniorer, der gerne vil bruge nogle timer hos os og som netop kan gøre noget af det, vi gerne vil. Det vil vi gerne betale for,” siger Janne Schirmer og peger på, at de rette seniormedarbejdere med pædagogisk indsigt vil kunne give børnene ro og stabilitet og være med til at finde de rigtige værktøjer til at styrke det enkelte barn.

Ikke sejt at være dygtig

Et problem i forhold til at få børnene til at vælge at komme til Faglig fordybelse er dog, at mange af særligt drengene, ikke synes at det er særlig sejt at være god til meget andet fodbold og musik. Derfor vil Janne Schirmer og arbejds-gruppen også meget gerne have rekrutteret nogle unge drenge, der kan lidt af hvert.

”Desværre er det ikke alle, og særligt drengene, der synes, at det er sejt at være dygtig. De synes, at de dygtige er nogle stræbere. Spørgsmålet er, hvordan gør vi det sejt at være god? Der vil vi have nogle af de store, fagligt dygtige børn fra ungdomsklubben, der også er gode til musik, fodbold osv., der kan gøre det sejt og attraktivt at være dygtig,” siger hun.

Såvel senior- og ungmedarbejderne skal være de hjælpende kræfter, mens den fastansatte pædagog styrer værkstedet.

Det er tanken, at Læringsværkstederne på Kennedygården og Borgen starter op den 1. september. August måned har børnene brugt på at definere regler for omgangsform og –tone – ’God stil’ – for Læringsværkstedet